Studienævnets temadag: Gamle og nye hellige tekster

Det teologiske studienævn har sat temaet Gamle og nye hellige tekster på programmet for den årlige studiedag onsdag den 8. oktober. Hellige tekster er kommet for at blive - trods vedholdende rygter om det modsatte. Men ingen kan forstå de nuværende globale politiske, religiøse eller sociale dagsordener uden på et tidspunkt at støde ind i forestillinger om hellige tekster. Det gælder uanset, om det drejer sig om kristne kirkesamfunds påberåbelse af Bibelen, muslimers forhold til Koranen eller præsten eller prædikantens prædiken, som menigheden forholder sig til som en konkret og aktuel hellig tekst. Hellige tekster fungerer stadig som de autoriteter, religioner, samfund og enkeltpersoner kan påberåbe sig. Trods oplysningstidens intense ønske om at afskaffe denne brug af hellige tekster, så lever den stadig videre i bedste velgående mere end 200 år senere. Men hellige tekster kan også læses profant. De kan læses kritisk. Det sker, når de læses lingvistisk, historisk, virkningshistorisk, som kildemateriale til fortiden eller som udtryk for en socialgruppes selvforståelse. Teologien står som fag i det felt, som udspændes mellem forskellige former for tekstlæsning. Vi har derfor bedt tre oplægsholdere om at komme med deres synspunkt på temaet hellige tekster. Program den 8. oktober:

9.15. Indledning og velkomst

9.20 – 10.05. Prof. MSO, ph.d. Heike Omerzu, Afdeling for Bibelsk Eksegese, taler om Bibelen som hellig tekst

10.20 – 11.05. Prof. MSO, ph.d. Thomas Hoffmann, Afdeling for Bibelsk Eksegese, taler om Koranen som hellig tekst

11.20 – 12.05. Rektor for forfatterskolen, forfatter og underviser på Pastoralseminariet i prædikenlære Pablo Llambias taler om Prædikenen som hellig tekst

12.20-13.00. Spørgsmål og samtale i plenum.

Undervisning er aflyst fra 9.15-13.00.

Alle er velkomne!