Sprog for det hellige - mellem det uudsigelige og det uforudsigelige

Forelæsning ved Gitte Buch-Hansen, lektor ved Afdeling for Bibelsk Eksegese, KU: “Når evangeliet gør ondt”

Når Paulus skal forkynde evangeliet, bruger han primært abstrakte begreber, når han udfolder sin forståelse af åbenbaringen. Engang imellem forsøger han at tydeliggøre sit anliggende gennem at give et eksempel: Således tjener den meget negative omtale af homoseksualiteten i Rom 1 som illustration af den ultimative selvrettethed.

Passagen indgår i dag i samlingen af clobber-passager (på dansk: tæske-teksterne), der har haft – og worldwide har – alvorlige konsekvenser for homoseksuelle. Når vi kommer til Markusevangeliet, kan dette læses som én lang narrativ iscenesættelse af det paulinske evangelium: De teologiske begreber får krop. Uundgåeligt betyder dette, at evangelierne overtager de problemer, som er knyttet til konkretiseringen: Den syge bliver et symbol på synd, og den blinde kommer til at repræsentere den manglende eller utilstrækkelige tro. Men metaforen er ikke bare uskyldigt billedsprog. "Metaphors matter", som man siger: De har virkningshistoriske effekter. Konsekvensen er, som det hedder i den litteratur, der beskæftiger sig med problemet, at vi får en "messy grace" – nåden er blevet et rodet fortagende.

Ved hjælp af Judith Butlers bog om Ordenes vold (1997, dansk 2020), søger denne forelæsning at belyse, de udfordringer, som prædikanten står overfor, når troens uudsigelige erfaringer skal have plads i sproget. Ofte rammer den gode intention på uforudsigelig vis erfaringer på kirkebænkene, der gør ondt. I forelæsningen inddrages også Kristina Steinbocks videoinstallation, The Space Before Sleep (2018), hvor Bibelen er læst med blindskrift.  

Forelæsning ved Per Bak Jensen: ”Tavshedens Figur”

I sin bog Tavshedens figur siger billedkunstner Per Bak Jensen: ”Er det muligt at se længere end øjet rækker? Dette spørgsmål har jeg altid været optaget af og forsøgt at finde svar på ved hjælp af mine billeder. Jeg bruger en bestemt arbejdsmetode. Jeg leder efter tegn fra de omgivelser, jeg gennemstrejfer. Det kan være nogle blade, der ligger i et mønster, en sten som har en stærk udstråling eller vinden, der bevæger en gruppe træer. Noget, jeg finder, og som ligesom bliver givet til mig, men som jeg har vanskeligt ved at sætte ord på. Det ene tegn fører det næste med sig, og når jeg forestiller mig, at der trækkes en streg mellem de fundne tegn, træder omridset af en figur frem”.

Forelæsning ved Joakim Garff, Lektor og centerleder v. Søren Kierkegaard Forskningscenteret: ”Det bevægende billede – billedets bevægelse. Om retorikkens tidslighed i Kierkegaards opbyggelige taler med særligt henblik på »Taalmod i Forventning« og »Synderinden«”

Når det tager tid at komme igennem Kierkegaards opbyggelige taler, skyldes det ikke en filosofisk og teologisk terminologi, der kan komplicere tilegnelsen af de pseudonyme værker. Det skyldes derimod talernes retoriske kompleksitet, der igen skyldes, at talerne ønsker, at læsningen skal tage tid, fordi læseren derved udsættes for eller erfarer den tidslighed, hvorom talerne taler. I den enkelte tekst udgør retorikken derfor ikke blot en betydelig dimension, men også et betydende element. Tekstens billeder er bevægende i emotiv forstand, men bevæger sig også for øjnene af læseren, der inddrages i bevægelsen og undergår forvandling. Foredraget vil vise hvordan.

Romankoncert ved forfatter Stine Pilgaard og komponist Katrine Muff Enevoldsen: ”Meter i Sekundet”

Et poetisk parløb i de korte sætningers land i ord og toner. Forfatteren og musikeren smelter sammen med stor kærlighed til ordene og teksten. Oplæsning, dialog og koncert omkring romanen ”Meter i Sekundet” der er en humoristisk og kærlighedsfuld roman om en ung kvinde, der flytter til Vestjylland og skal finde vej i højskolelivet og den vestjyske samtaleform.

Forelæsning ved David Bugge, lektor v. Institut for Kultur og Samfund - Systematisk Teologi, AU: ”Det, man altid ser, er det, man aldrig ser - Digtningens opstand mod trivialiteten hos Løgstrup og Knausgård”

Vores liv, viser både Løgstrup og Knausgård, er gennemsyret af forudsigelighed. Det gælder vores forhold til naturen og tingene omkring os; det gælder vores fantasiforladte måde at forvalte vores egen eksistens på; og det gælder vores farisæiske og ekskluderende selvhævdelse i relation til andre. Men digtningen sætter sig op imod denne trivialitet; den søger at trænge gennem vanens og fortrolighedens slør og at vise os tilværelsen på en ny og overraskende måde.

Gudstjeneste i Trinitatis Kirke, Pilestræde 67, 1112 København K.

Prædikant: Charles Campbell, liturg: Pia Nordin Christensen.