Tilblivelsen af den danske kirke- og religionsordning

Af: Anders Holm

Reformationen – en sammensmeltning af stat og kirke
De historiske rødder til den kirke- og religionsordning, der findes i Danmark, stammer fra reformationen i 1536. Hvor kirken inden da havde været forbundet med Rom og udgjorde en selvstændig øvrighedsmagt ved siden af staten med et eget retssystem, blev den fra og med reformationen lagt ind under kongen og den statslige forvaltning.

Hermed var det blevet statens og kongens forpligtelse at fremme den rette lutherske tro i landet. Samtidig betød den nye tættere kontakt med kirken, at adgang til kommunikation til befolkningen blev lettere. Kirken og prædikestolen blev i de følgende århundreder en afgørende informationscentral, når myndighederne skulle meddele statslige anliggender fx vedr. sygdom, nye love, skatteopkrævninger mv. Desuden kunne staten i kraft af kirken registrere og kontrollere befolkningen bedre. Et markant eksempel i den udvikling var indførelsen af kirkebøger i 1645.

Enevældens statskirke
Med enevældens indførelse i 1660 under Frederik den 3. blev båndet mellem stat og kirke endnu tættere. Ved afskaffelse af rigsrådets magt blev ansvaret for landets styring nu samlet hos én person. Det fremmede motivationen til yderligere religiøs ensretning. I de nye love, Kongeloven af 1665 og Danske lov af 1683, gjordes det ligefrem til et krav at holde fast ved den lutherske tro og beskytte landet mod indtrængende kætterier.

Allerede fra enevældens begyndelse stod det dog klart, at den gældende religionspolitik skulle blive udfordret. Af hensyn til handel og kontakten med udlandet indførtes så tidligt som 1682 religionsfrihed i Fredericia for alle kristne og jøder og i 1685 fik calvinisterne indrejsetilladelse. Snart kom der også nogle særlige ordninger for jøder i København osv. Dog var alle forsøg på mission af anden religion end den lutherske blandt danskerne forbudt på det strengeste.

Med de pietistiske vækkelser i 1700-tallet fremkom endnu større problemer: spændingen mellem statens officielle tro og individets egen. Pietismen handlede om den enkeltes tro og trosoplevelse. I enevælden derimod var tro et statsanliggende og noget, der rettelig burde styres af staten.

Folkestyre, folkekirke og religionsfrihed

Med grundloven i 1849 indførtes folkekirkeordningen og en række nye bestemmelser om kirke og religion. De tre mest afgørende paragraffer, som her gengives i deres nutidige nummerering, lød:

• 4: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten."
• 66 "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov."
• 67: "Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden."

Hermed bestemtes det i grundloven, at der er religionsfrihed, men ikke religionslighed i Danmark. Samtidig var intentionen med § 66, at kirken skulle have mere selvstyre i forhold til staten. Dette er blevet imødekommet et stykke ad vejen ikke mindst med indførelsen af menighedsråd i begyndelsen det 20. århundrede, men adskillige forsøg på at etablere en egentlig ledelse i kirken selv uafhængig af staten er hidtil strandede.

Litteratur:

1: Kong Christian den Femtis Danske Lov af 15. april 1683: http://bjoerna.dk/DL-1683-internet.pdf

2: Grundlovens kirke- og religionsparagraffer

3: Kirke og stat. Fra Folkekirkens officielle website: https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/kirke-og-stat 

4: Præsteløftet. Ritualbog. Gudstjenesteforordning for Den Danske Folkekirke.

5: Jelved: Ingen ny lov om folkekirkens styring. Ritzau 31. oktober 2014: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/2014-10-31/jelved-opgiver-kirkeaftale-v-og-k-vil-ikke-v%C3%A6re-med

6: Præsten tror ikke på gud: 23. maj 2003 Weekendavisen Sektion: Pernille Stensgaard

7: Præster tror ikke på, at Jesus genopstod: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE7315804/Pr%C3%A6ster-tror-ikke-p%C3%A5-at-Jesus-genopstod/

8: Østergård, Uffe, "lutheranismen og den universelle velfærdsstat", i Schjørring, J. H. m.fl. Velfærdsstat og kirke, København, Anis, 2005, 147-184.

9: Holm, Anders, ”Magtbalancen i dansk kirkepolitik før og efter 1849 – skitse til en forståelsesmodel” i Kirkeretsantologi 2012, s. 11-27.10. Ingesman, Per, ”Fromhed styrker rigerne” i Danmark og Renæssancen 1500-1650, (Red. Bach-Nielsen m.fl.) 2006, København, Gads Forlag, s. 130-153