Religion og politik i Bibelen: Seksualitet og rettigheder
Spørgsmålet om homoseksuelles ret til kirkelig vielse er en mangeårig debat, der ikke blot handler om religionsfrihed og kønspolitik, men også om den svære magtbalance mellem stat og kirke
I 1989 vedtog Danmark som det første land i verden en lov, der gjorde det muligt for par af samme køn at få deres partnerskab registreret med juridiske rettigheder fx i forhold til arveret til følge. I 2005 fulgte Folkekirken op på denne lov med et vejledende velsignelsesritual for homoseksuelle par, som kunne bruges i seks af landets ti stifter. Homoseksuelle par kunne i de stifter blive velsignet af en præst under en ceremoni, der ligner vielsesritualet for heteroseksuelle par, men uden at det på en tilsvarende måde blev juridisk bindende. Loven om det kønsneutrale ægteskab i 2012 betød et opgør med Folkekirkens hidtidige praksis, hvor heteroseksuelle par med juridisk gyldighed kunne blive viet i kirken, mens homoseksuelle stadig måtte på rådhuset for at få deres parforhold registeret.
Med vedtagelse af loven blev det påbudt Folkekirken at ligestille heteroseksuelle og homoseksuelle par, når det gjaldt vielse – dog med den undtagelse, at den enkelte præst fortsat ud fra teologisk overbevisning ville kunne nægte at forestå vielsen af par af samme køn på samme måde som præster kan nægte at vie fraskilte.
Loven satte forholdet mellem stat og kirke på spidsen. Daværende kirkeminister Manu Sareens (R) begrundede dens indførelse med, at der var tale om en ajourføring af Folkekirken med Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, som den danske stat havde tilsluttet sig. Dette betød en forskydning i forhold til tidligere regeringers forvaltning af de to paragraffer i Grundloven, som regulerer forholdet mellem stat og kirke: §4 "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten" og §66 "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov". Hvor §66 tidligere har været forstået og forvaltet som den paragraf, der understøttede og sikrede Folkekirkens forvaltning af dens indre anliggender, blev paragraffen nu brugt til top-down at regulere, hvad brede kredse i kirken forstod som et egne indre anliggende. Derfor vakte lovens vedtagelse derfor modstand i brede folkekirkelige kredse – også blandt tilhængere af vielse af par af samme køn.
Argumenter i Bibelen?
For en række præster betød vedtagelsen af loven samtidig en udfordring af det præsteløfte, hvor præsten i forbindelse med sin ordination lover at "forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter". Sagen satte derfor også præsternes Bibelsyn på dagsordenen: Skal Bibelen forstås som Guds bogstavelige ord eller som et historisk vidnesbyrd om de tidligste kristne menigheders tro? Modstanderne af loven kunne påberåbe sig de passager i Bibelen – i homoseksuelle kredse kaldet the clopper passages – hvor homoseksualitet utvetydigt fordømmes: mest markant i Paulus' åbning af sit brev til menigheden i Rom. Et modargument mod denne brug af Bibelen henviste til, at hvis man ønskede at bruge Paulus som autoritet, måtte man også underlægge sig Paulus' asketiske anbefalinger for ægteskabet: Sex for lystens skyld var syndigt. I følge Første Korinterbrev kap. 7 ser Paulus sex som en hygiejnisk foranstaltning, som ægteskabet tilbyder dem, som ikke formåede at leve i cølibat.
Skønt politikerne var – og er – uenige om, hvorvidt præster skal kunne unddrage sig loven og nægte at vie homoseksuelle, blev vedtagelsen af loven for modstanderne af det homoseksuelle ægteskab et eksempel på, at accentueringen af de forskellige menneskerettigheder havde ændret sig: Den køns- og seksualpolitiske identitetspolitik har nu vundet momentum i forhold til retten til frit at praktisere sin religiøse overbevisning.
Materialet afdækker en værdikamp uden definitive løsninger.
Materialeforslag
1. FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948).
2. Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (2000/7).
3. Reguleringen af forholdet mellem kirke og stat i Grundloven. Fra Folkekirkens officielle website.
4. Præsteløftet. Ritualbog. Gudstjenesteforordning for Den Danske Folkekirke
5. Romerbrevet kap. 1 og Første Korinterbrev kap. 7. Bibelen. Autoriseret af Hendes Majestæt Dronning Margrete II
6. Claus Vincents og Tobias Stern Johansen. "Historisk dag for folkekirken: I dag vedtages det kønsneutrale ægteskab". Kristeligt Dagblad 7. juni 2012.
7. Jørgen Jørgensen. "Menighedsfakultetet: Nyt vielsesritual er gudsbespottende". Kristeligt Dagblad 23. juli 2012.
8. Svend Andersen. "Man kan med god luthersk samvittighed hilse det homoseksuelle ægteskab velkomment". Kristeligt Dagblad 27. maj 2017.
9. Spørgsmål & svar. "Mogens Jensen: Præster skal tvinges til at vie homoseksuelle". Kristeligt Dagblad 28. juni 2017.
10. Lisbet Christoffersen. "Vielse af homoseksuelle: Klart nej til kirketugt". Kristeligt Dagblad 22. august 2017.
Anden litteratur
• Forkynd evangeliet for al skabningen. Om kirkelig vielse af registrerede par. Kirsten Busch Nielsen, Hans Raun Iversen, Ninna Jørgensen og Troels Engberg-Pedersen (red.) 2. oplag (fotografisk optryk af 1. oplag, 1996). Eksistensen, København. 2004.
Skønt bogen forholder sig til spørgsmålet om registreret partnerskab, kan argumentationen i de fire artikler i bogen også overføres til debatten om det kønsneutrale ægteskab.
• Jeg er køn. Seksualundervisning i 0-6. klasse. Udgivet af Indre Missions Ungdom, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Indre Missions Familiearbejde, Foreningen Kristne Friskoler, AdamogEva.dk, Børne- og UngdomsOase, Luthersk Missions Børn og Unge.
• Kjeld Renato Lings. Kærlighed under censur. Om køn og seksualitet i danske bibeloversættelser. Forlaget Vandkunsten. 2017.
Bogen argumenterer for, at danske bibeloversættelser er præget af den kirkelige traditions homofobi og har fejloversatte en række seksualpolitisk problematiske passager. Bogen kan ses som udtryk for en aktivistisk oversættelsespolitik.
Andet materiale: Musikvideoer
På Youtube ligger en række af de originale musikvideoer, som blev produceret til Bronski Beats album The Age of Consent fra 1984. Albummet med forsangeren Jimmy Sommervilles facetstemme i front blev et politisk ikon for den homoseksuelle befrielseskamp. Teksterne og de til albummet producerede videoer kan derfor bruges som kilder til en tid, hvor homoseksuelle endnu ikke havde opnået de rettigheder og den ligestilling, der i dag karakteriserer dele af den vestlige verden. Materialet demonstrerer den rolle, som kristendommen og kirken – ifølge ledende stemmer det homoseksuelle miljø – har haft i undertrykkelse og fordømmelse af homoseksualitet.
Mens nummeret "Why" er religionskritik for fuld (humoristisk) udblæsning, får teksten til klassikeren fra Porgy og Bess "It ain't necessarily so" en helt ny betydning, i og med Jimmy Summerville med Gershwins ord "Li'l David was small, but oh my!" kan sætte Bibelens autoritet bag en homoerotisk relation. I øvrigt åbnes videoen til nummeret "Why" med, at medlemmer af bandet ønsker at købe en gipsfigur af David og hans ven Jonathan, hvad butiksindehaveren med en direkte telefonforbindelse til Gud imidlertid nægter dem, og så bryder helvedet løs.
1984 var også det år, hvor den epidemi, som internationalt hærgede det homoseksuelle miljø fik sit navn: AIDS. Overhovedet har kampen mod AIDS og afkriminaliseringen af homoseksualitet været tæt forbundne. Denne kriminalisering spiller en afgørende (men også humoristisk og ironisk) rolle i billedsiden til "It ain't necessarily so".
Bronski Beats fortsatte aktualitet illustreres af, at nummeret "Smalltown Boy" i 2018 fik en ny billedside, og at videoerne stadig høster likes på nettet.