Josefus var en klassisk græsk historieskriver

- Josefus er en eminent historiefortæller. Han kender sin samtids spilleregler og kan derfor nemt imitere de store græsk-romerske historiefortællere som en forfatter med både patos og kritisk sans.

Når cand.theol. Martin Friis nævner navnet Josefus, lyder det som om, han taler om en gammel ven, og det er ikke helt tilfældigt. De sidste tre år har han gravet sig dybt ned i den jødiske historiker T. Flavius Josefus' selvfremstilling i de første elleve bøger af værket Den Jødiske Historie (la. Antiquitates Judaicae) i forbindelse med sit ph.d.-projekt.

T. Flavius Josefus levede i antikken fra 38 - 100 e.Kr., og hans værker anses for at være blandt de vigtigste kilder til jødisk historie. Den Jødiske Historie er eksempelvis en af de ældste ikke-kristne kilder, der nævner en række bibelske figurer, heriblandt Jesus.

I sin afhandling argumenterer Martin Friis for, at Josefus skildrer sig selv som en, der besidder de kvaliteter der almindeligvis er forbundet med en god historiker. Eksempelvis præsenterer han konsekvent sig selv som en pålidelig og troværdig forfatter - og som en, der fuldt ud er i stand til at gengive det jødiske folks tidligste historie. Denne måde at fremstille sig selv på er sammenlignelig med en række fremtrædende græsk-romerske historikere, herunder Herodot, Thukydid, Polyb, Sallust, Diodor, Dionysios af Halikarnassos og Livius.

Moralens vogter

Guds forsynstanke, forståelsen af at Gud har en overordnet plan, er et af de gennemgående temaer i Josefus’ værk, som fortæller historien om det jødiske folk fra sin oprindelse til tiden umiddelbart forud for den jødiske-romerske krig i år 66-70.

- Josefus gør sig selv interessant ved at iscenesætte sig som en, der har forstået Bibelen korrekt. Det kan man blandt andet se i hans lovprisning af den dydige Abraham, den forstandige Moses og den skurkagtige Kong Saul. Modsat Det Gamle Testamente tolker Josefus således selv på de historiske begivenheder, og han er heller ikke bange for at moralisere, siger Martin Friis.

Ifølge Martin Friis bidrager afhandlingen både til en større forståelse af Josefus' litterære evner og tegner et parallelspor til moderne bibeloversættelser.

- Vi må blive ved med at forklare og fortolke Bibelen og formidle den på nye måder, så den fortsat fremstår som spændende og meningsfuld for vores egen samtid. Det er interessant at se, hvordan en antik forfatter som Josefus har tumlet med netop disse spørgsmål. For han er akkurat lige så passioneret omkring Det Gamle Testamente, som de nye oversættere er.

Martin Friis forsvarer sin ph.d.-afhandling fredag den 24. april kl. 13.15 i auditorium 7 på Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 46, 1. sal, 1150 København K.

Kontakt:

Ph.d.-stipendiat Martin Friis
Afdeling for Bibelsk Eksegese
Det Teologiske Fakultet
Tlf. 35 32 39 83
Mail: mfr@teol.ku.dk

Emner