Niels Hyldahl 1930-2015

Den 5. august døde tidligere professor i Ny Testamente ved Det Teologiske Fakultet i København, Niels Hyldahl. Det skete efter længere tids legemlig svækkelse efterfulgt af et par måneders sygdom.

Niels Hyldahl blev født den 30. december 1930 i Lemvig som den yngste af et hold trillinger. Sin gymnasietid som matematiker fik han i Ribe, hvor han også kom til at gå i klasse med sin kommende hustru, Solveig, eller Sol. Fra 1949-1954 studerede han teologi ved det dengang nye fakultet i Århus, hvor hans lærer blev Johannes Munck (1904-1965), som opmuntrede ham til en selvstændighed, der ikke tager noget for givet, selv om det måtte være den almindelige mening på bjerget. Det kom i høj grad til at præge Niels Hyldahl som forsker.

Efter kandidateksamen fortsatte Niels Hyldahl sin videnskabelige uddannelse med studieophold i Manchester hos T.W. Manson samt som Humboldt-stipendiat i Göttingen og Heidelberg. Fra 1957-1961 fungerede han som videnskabelig assistent ved Århus-fakultetet, siden fra 1961-1966 som universitetsadjunkt og fra 1965-1969 som docent og lektor. I 1969 blev Hyldahl udnævnt til professor i Det Nye Testamentes eksegese ved Det Teologiske Fakultet i København, en stilling han bestred frem til sin pensionering i 1999. Pensioneringen betød imidlertid ikke et ophør med studierne. Tværtimod fortsatte Hyldahl bogstavelig talt til det sidste med at kæmpe med spørgsmål ikke mindst inden for Paulus-forskningen, hvor han havde et godt øje til det såkaldte ”nye Paulus-perspektiv”.

Som sin lærer begyndte Niels Hyldahl som patristiker. Således skrev han disputats om indledningen til Justins Dialog med Jøden Tryfon. Den fik titlen Philosophie und Christentum og blev forsvaret i Århus i 1966. Dernæst fulgte som første egentlige nytestamentlige studie Loven og troen (1968), der handler om Filipperbrevets 3. kapitel. Hermed var der taget hul på det intense arbejde med at afdække den historiske Paulus, som blev en væsentlig del af Niels Hyldahls forskning.

Fra de følgende år foreligger Udenfor og indenfor. Sociale og økonomiske aspekter i den ældste kristendom (1974), der især omhandlede diakonerne i Apostlenes Gerninger kap. 6, og hvor tesen er, at det beskrevne modsætningsforhold ikke er mellem jødekristne og hedningekristne, men mellem jøder og kristne. Fra 1997 foreligger Hyldahls egen oversættelse af Paulus’ breve, hvor de er anbragt i den kronologiske rækkefølge, som han da var nået til at mene, at de var skrevet i. Overraskende optræder et Efeserbrev her i skikkelse af Romerbrevets 16. kapitel, idet det ”rigtige” Efeserbrev ikke regnes for et ægte Paulus-brev.

Et hovedværk blev Die paulinische Chronologie fra 1986, hvor Hyldahl med matematisk klarhed og detektivisk skarpsindighed sandsynliggør, at Paulus blev kaldet til apostel omkr. år 40, at kun et af hans breve (Første Thessalonikerbrev) stammer fra tiden før det såkaldte apostelmøde, som her henlægges til år 53, og at alle de øvrige ægte breve stammer fra den såkaldte kollekt- eller indsamlingsrejse i årene 53-55. Det betød blandt andet et opgør med billedet i Apostlenes Gerninger, der regner med fem Jerusalem-besøg og tre missionsrejser. For der var kun tre besøg og to rejser, hvoraf den første strakte sig over elleve år, nemlig fra Paulus’ første besøg i Jerusalem efter kaldelsen og frem til apostelmødet. Med denne undersøgelse tilsluttede Hyldahl sig således det, der er blevet kaldt den nye Paulus-kronologi.

At de historiske og kronologiske spørgsmål optog Hyldahl fandt desuden udtryk i hans store monografi Den ældste kristendoms historie (1993, 2. oplag 1994), der også udkom på engelsk som The History of Early Christianity (1997). Karakteristisk indledes med et omfattende kapitel of den antikke jødedom, dens institutioner og bevægelser. Kapitlet om Jesus angår mere de principielle spørgsmål om, hvad vi overhovedet kan vide, end de giver en skitse af Jesu liv. Siden følger kapitler om aposteltiden samt om den efterapostolske tid. Der er tale om et særdeles grundigt værk.

Hyldahls indgående beskæftigelse med Thessalonikerbrevene, hvor det var ham magtpåliggende at sandsynliggøre ægtheden af Andet Thessalonikerbrev, resulterede i 2003 i en lærebogskommentar til disse breve. Fra de sidste år foreligger desuden Paulus. Brudstykker af en biografi (2009), som er en sammenfatning og videreføring af de resultater, Hyldahl indtil da var kommet frem til. En opfølger med titlen Jødedom og Kristustro. Paulus’ brev til galaterne, som beklageligvis må udkomme posthumt, uddyber her en række aspekter.

Omtales skal desuden, at Hyldahl bidrog til Bibelselskabets kommentarserie med hele tre bind, nemlig til Galaterbrevet (1982), Tessalonikerbrevene (1987) og Andet Korintherbrev (1999). Som en følge af den nye bibeloversættelse udgav Bibelselskabet i 1996 Hyldahls Evangelierne synoptisk sammenstillet. Og i serien Publikationer fra Det Teologiske Fakultets udkom dels Om retfærdighed og syndfrihed. En fortolkning af de tre Johannesbreve (2007), dels Noget om Paulus – artikler 1973-2011 (2011). En fuldstændig bibliografi frem til 1995 optræder i Lone Fatum og Mogens Müller (red.), Tro og historie. Festskrift til Niels Hyldahl i anledning af 65 års fødselsdagen den 30. december 1995 (1996), og en fortsættelse frem til 2011 i bindet med Paulus-artikler.

En vigtig side af Hyldahls virke var deltagelsen i bibeloversættelsesarbejdet. Han var således den, der i 1980’erne foreslog, at der skulle komme en ny oversættelse af Det Nye Testamente samtidig med den nye oversættelse af Det Gamle Testamente, der da var undervejs. Det skulle ske, mens der var tilstrækkeligt med folk, der beherskede det græske! Resultatet blev den samlede bibeloversættelse fra 1992. En slags forløber var her oversættelsen af De apostolske Fædre fra 1985, hvor Hyldahl var med i redaktionen. I 2012 kunne Hyldahl desuden afrunde sit arbejde med Justin ved sammen med Jørgen Ledet Christiansen og undertegnede at udsende den første danske oversættelse af dennes Dialog med Jøden Tryfon.

Med til billedet af Niels Hyldahl hører hans kirkelige engagement som ulønnet hjælpepræst i Vejlby-Risskov 1966-1969 og i Karlebo-Nivå 1973-1978. Han var desuden medlem af Kirkeministeriets liturgikommission, der blev nedsat i 1970 og afsluttede sit arbejde i 1985.

Niels Hyldahl var i hele sit virke præget af kompromisløshed, stor flid, saglighed og en vilje til at trænge til bunds i de spørgsmål, der optog ham. Han var en sand videnskabsmand. Men samtidig med, at han havde sine faste meninger, var han lydhør også over for det, han ikke kunne være enig i – så længe det var seriøst arbejde. Der vil være en føleligt tom plads i det eksegetiske landskab i Danmark efter Niels Hyldahls bortgang. Det Teologiske Fakultet tænker tilbage på denne tidligere medarbejder med taknemmelighed.

Mogens Müller