Ny bog gør op med evangelierne som historisk kilde

Ordet evangelium betyder oprindeligt ”det gode budskab”, forstået som budskabet om Jesus Kristus. I mange år har man taget denne betydning bogstaveligt og set henholdsvis Matthæus-, Markus-, Lukas- og Johannesevangeliet som supplerende historiske kilder til, hvad Jesus sagde og gjorde engang.

I bogen ”Evangeliet og evangelierne” gør professor Mogens Müller op med dette billede og anskuer i stedet de fire evangelier som fire alternative fremstillinger af historien om Jesus. Dette betyder blandt andet at forståelsen af de fire evangeliers kronologi og kildegrundlag skal revideres, da de i vid udstrækning bygger videre på hinandens fortællinger i stedet for at supplere hinanden.

Historier matchede datidens behov

- Der er sket et skifte i studiet af Bibelen, og det er dette skifte bogen gennemgår. Man havde i mange år den opfattelse, at noget kun var interessant, hvis man kunne bevise, at det var Jesus selv, der havde sagt det. De fire evangelieforfatteres fortolkende genskrivninger af Jesus-historien, hvor den ene bygger på den anden, er mindst lige så interessant, ikke mindst for de præster, der forkynder Bibelens ord hver søndag i kirken, da det åbner op for en forståelse af den virkelighed, som forfatterne befandt sig i, siger bogens forfatter professor Mogens Müller.

Fortællingerne i de fire evangelier kan hermed ses som konstruerede historielignende beretninger, forkyndelser, lignelser og undervisning, der kunne udfylde de behov, der for eksempel var opstået i forfatternes menigheder.

Jesus helbreder en blindfødt mand – eller var det fire?

Et eksempel på at evangelierne er blevet taget helt bogstaveligt, er historien om Jesus, der helbreder en blindfødt mand. Under reformationen var troen på Bibelens ord så stor, at det betød, at Jesus i Jeriko kom til at helbrede hele fire blinde i en sammenskrivning, da forskellige beretninger i evangelierne måtte betyde, at der var tale om forskellige hændelser (Luk 18:1; Mark 10,1 og Matt 20.2).

- Man kan ikke udelukke, at nogen af lignelserne faktisk er opfundet af forfatterne selv, men historien om Jesus, der helbreder en blind er også et eksempel på, at uanset om der er forskellige udlægninger af en begivenhed, fortjener den stadig at blive fortalt. Det, jeg gerne vil med denne udgivelse, er at åbne op for en ny læsning af evangelierne og kaste lys over, at de fire forfattere i høj grad har været skabende teologer, siger Mogens Müller.

Bogen ”Evangeliet og evangelierne – Evangelierne som bibelske genskrivninger” udkommer den 11. februar på forlaget Anis.

I anledning af udgivelsen afholder Det Teologiske Fakultet releaseparty på udgivelsesdagen kl. 15 i auditorium 7., Købmagergade 46, 1. sal, 1150 København K. Alle er velkomne.

Kontakt 

Mogens Müller
Professor
Afdeling for bibelsk eksegese
Det Teologiske Fakultet
Mail: mm@teol.ku.dk
Telefon: +45 35 32 36 48