Selv hjemme kan man føle sig i eksil

Et afgørende vendepunkt i Bibelen er Jerusalems ødelæggelse og folket Israels eksil i Babylon i det 6. århundrede f.Kr. Fortidens synder straffes, og et nyt og renset folk kan efter 70 år vende hjem og genopbygge det forladte og ødelagte. Nyere undersøgelser af periodens arkæologiske fund og historiske kilder har imidlertid sat spørgsmålstegn ved korrektheden af den bibelske fortælling. Til trods for babyloniernes erobring forblev mange i det gamle land. Og forholdene for de få, der faktisk blev deporteret, var slet ikke så dårlige, som Bibelen hævder.

Fortællingen om eksilet er nærmere et udtryk for en bestemt litterær og teologisk fortolkning, som postdoc Frederik Poulsen vil undersøge i projektet ”Images of Exiles”, der netop har fået en bevilling fra Det Frie Forskningsråd på 1,6 millioner kroner.

- Eksilbegrebet er interessant, fordi det henviser til en skelsættende begivenhed i Det Gamle Testamente. Eksilet er ensbetydende med tab af land, selvstændighed og livsmuligheder. Men begrebet bruges ikke bare om historiske begivenheder. Det er også et stærkt eksistentiel og teologisk begreb, der udtrykker åndelig rodløshed og erfaringen af Guds straf og fravær. Som sådan bruges ”eksil” også i vores tid som grundmetafor for fremmedgørelse, isolation og modløshed, siger postdoc Frederik Poulsen, der forventer at fordybe sig i en række krævende, men også frugtbare tekstanalyser.

Eksil som metafor

Et af projektets teser er, at eksilet hos de gammeltestamentlige profeter ikke kun beskrives ved hjælp af billeder, men i sig selv er et billede på lidelse og fremmedfølelse. Afdækningen af eksilet som metafor vil kunne føre til en ny forståelse af den bibelske profetlitteratur.

- Eksilet er et nøglebegreb i Det Gamle Testamente. Adam og Eva uddrives af paradis, Abraham og hans familie flakker rundt som fremmede, og den store fortælling om udfrielsen af Egypten forudsætter et liv i fangenskab. Jeg har imidlertid valgt at begrænse mig til profetlitteraturen, dvs. Esajas, Jeremias, Ezekiel og Tolvprofetbogen. Der er en rig brug af poetiske udtryk og metaforer i disse bøger, som indbyder til at udforske eksilbegrebets mangfoldige betydninger.

Bevillingen er givet inden for rammerne af Det Frie Forskningsråd, Kultur og Kommunikations individuelle postdocstipendium for E2014 og F2015. Stipendierne har til formål at give yngre forskere de bedste betingelser for at levere markante forskningsresultater på et højt internationalt niveau.

Læs mere om bevillingen og de øvrige bevillingsmodtagere på Det Frie Forskningsråds hjemmeside.

Emner