Teologisk forskning i mad og drikke vinder frem

Mad er oppe i tiden. Der skrives kogebøger, og produceres madprogrammer som aldrig før. Der arrangeres madfestivaller med langbordsspisning, og måltidet er kommet i fokus ikke mindst i den politiske debat, hvor det gode måltid lanceres som nøglen til en sund livsstil, en velfungerende familie og et samfund med sammenhængskraft.

I hælene på denne tendens er maden som forskningsfelt i rivende udvikling både herhjemme og i udlandet. Således også inden for teologien og den bibelske eksegese, hvor en særlig interesse for mad og drikke i de bibelske tekster er spiret frem i de seneste årtier.

Den foreløbige kulmination på den nye interesse er udgivelsen af det 19. nummer i bogserien Forum for Bibelsk Eksegese, hvor temaet er mad og drikke i bibelsk litteratur. 

- Udgivelsen viser, at der er nok at tage fat på, for mad fortæller historier. Mad er historie. Og ved hjælp af måltids- og spisevaner udtrykker vi både som gruppe og som individer, hvem vi er, og hvor vi hører til. Madens betydning er lige så gammel som den menneskelige kultur, og mad, drikke og måltider spiller da også en væsentlig rolle i Bibelen, ja, de er nærmest ikke til at overse, siger professor mso Anne Katrine de Hemmer Gudme, der er medforfatter og redaktør på Forum for Bibelsk Eksegese.

Husfaderen ofrer, slaven får brusk og ben

Den nye udgivelse når hele vejen rundt om madens rolle i Bibelen, og de forskellige vinkler kan overordnet set inddeles i tre hovedgrupper; den landbrugshistoriske, den sociale og kulturelle og madens symbolik.

Den landbrugshistoriske omhandler interessen for de fødevarer, der blev dyrket, fanget og fortæret i Middelhavsområdet i oldtiden. Her er viden om klimatiske forhold, landbrugs- og fiskerimetoder og teknologisk udvikling vigtig for eksempelvis forståelsen af den vin, der blev produceret i Palæstina, og eksporteret til hele den kendte verden. Forståelse for datidens fødevareproduktion og forbrug kan også hjælpe den moderne læser til at afkode sociale og hierarkiske markører i de bibelske tekster.

Når det kommer til de sociale og kulturelle aspekter er omdrejningspunktet de hierarkier og fællesskaber, der knytter sig til spiseregler og de handlinger, der er forbundet med måltidet. Det gør sig blandt andet gældende i mødet mellem jøder og ikke-jøder, hvor de jødiske spiseregler var med til at sætte skel mellem mennesker. Dette kan især ses i 3. Mosebog, kapitel 11.

- Den mad, man spiste, var simpelthen afgørende for, hvem man kunne omgås.  Et andet eksempel er offermåltidet, hvor mennesker og Gud deler et måltid mad. Et sådant måltid er med til at understrege fællesskab og samhørighed, fordi måltidet netop deles af de aktører, der har noget med hinanden at gøre, men det kan også bruges til at tydeliggøre et internt hierarki, både i forholdet mellem gud og menneske og i det indbyrdes forhold mellem de mennesker, der spiser sammen. Husfaderen, der også står for selve offeret, får måske den første og største portion, mens den ringeste slave må nøjes med lidt brusk og ben, forklarer Anne Katrine de Hemmer Gudme

Man bliver, hvad man spiser

Den sidste hovedgruppe, madens symbolik, er interessen for de bibelske teksters metaforiske og symbolske brug af mad og drikke. Flere steder bliver maden og måltidet brugt som en metafor for livet selv og forbindes fx med smertefuld erkendelse i Koranen og med den rette levemåde i Ordsprogenes Bog.

-  I Det Nye Testamente tales der om åndelig føde, og i Højsangen bliver den udkårne kvinde beskrevet med den ene mad-metafor efter den anden, så hun fremstår indbydende og appetitlig og lige til at spise. Det vrimler med bespisningsundere, eskatologiske måltider og kulinariske billeder i de bibelske tekster.  De bibelske forfattere vidste, som vi også ved det i dag, at man bliver, hvad man spiser, siger Anne de Katrine de Hemmer Gudme.

Udgivelsen fejres med en aften i madens tegn med mundtlige oplæg, blandt andet om bibelske kogebøger og fællesspisning fredag den 11. december kl. 17-21. Alle er velkomne, men tilmelding er nødvendig senest den 7. december 2015.

Kontakt

Anne Katrine de Hemmer Gudme
Professor (mso)
Afdeling for bibelsk eksegese
Mail: akg@teol.ku.dk
Telefon: +45 35 32 35 80

Emner