Ny bog portrætterer Max Friediger: Danmarks overrabiner fra 1920-1947
Med Overrabbineren tegner Martin Schwarz Lausten et portræt af en markant skikkelse, der med både religiøs forankring, kulturel åbenhed og personlig autoritet fik en historisk betydning for dansk jødedom – og for forholdet mellem jøder og kristne i Danmark.
I årene omkring 2. verdenskrig samlede overrabbiner Max Friediger de danske jøder på tværs af religiøse skel og bidrog afgørende til det jødiske samfunds særlige stilling i Danmark. Denne biografi skildrer Friedigers liv og virke – fra hans rolle i de indre jødiske forhold til hans betydning for forholdet mellem jødedom og det omgivende danske samfund.
Max Friediger, født i Ungarn i 1884, var de danske jøders overrabbiner fra 1920 til sin død i 1947, netop i de år, da nazisternes antisemitiske bølger skyllede ind over Danmark fra det Tyskland, hvor han selv var uddannet.
Det jødiske samfund i Danmark var ved hans tiltrædelse præget af splittelse mellem de gamle, etablerede danske jøder og de store mængder af jødiske flygtninge, som kom til landet i begyndelsen af 1900-tallet med en anden form for jødisk tro og kultur. Desuden var der en lille ultraortodoks menighed i København, mens flertallet af menigheden omkring synagogen i Krystalgade var en slags ”kulturjøder”, som kun i begrænset omfang tog del i det religiøse liv.
Disse fraktioner lykkedes det Friediger at samle under sin ledelse, og det er i høj grad i kraft af ham, at det danske jødiske samfund fik den stilling i Danmark, som vi kender i dag. Det skyldtes ikke mindst hans store åbenhed over for det kristne samfund.
Bogen er udgivet hos Gads Forlag.