16. februar 2018

Ny bog udforsker dommedagsfantasien over dem alle

Tidernes ende

Selvom Johannes’ Åbenbaring beskriver firehovedede monstre, tidernes ende og kampen mod Antikrist, var der på mange måder tale om en eskapistisk dagdrøm - der dog var absolut konkret ment. Ny bog samler posthumt Geert Hallbäcks vigtigste apokalypseforskning

Four Horsemen of Apocalypse, af Viktor Vasnetsov. Wikimedia Commons.

De fleste forbinder apokalypsegenren med gyserforestillinger om zombieinvasion eller himmellegemer på afveje. Historier, der får pulsen til at stige, og får os til at glæde os over, at vi sidder lunt og tørt i komfortable sofaer og liv. Men apokalypsen over dem alle i den kristne kultur: Johannes’ Åbenbaring fra Det Nye Testamente har et noget andet udgangspunkt: Trods sine surrealistiske rædsler er den en nærmest eskapistisk fantasi om en konkret verdensomvæltning og revolution, der vil skabe retfærdighed. Det er en af pointerne i lektor Geert Hallbäcks forskning om Johannes’ Åbenbaring og antik jødisk og kristen apokalyptik.

Den 2. marts udkommer ti af Hallbäcks vigtigste artikler på området som bog med titlen Johannes’ Åbenbaring og apokalyptik. Teksten, tiden og lidenskaben. En bog Hallbäck selv havde planlagt, men ikke nåede at gennemføre inden sin død.  Derfor har tre tidligere kolleger nu samlet Hallbäcks tekster til noget, der ikke blot er en mindeudgivelse, men er endt med at være en grundig indføring i Johannes' Åbenbaring og apokalyptik.

- Geert Hallbäck evnede at grave sig ind til de centrale elementer i apokalyptikken forstået som en samlet sag. Han afdækkede tidligt en særlig tænkemekanisme i den antikke apokalyptik som genre og i Johannes’ Åbenbaring i særdeleshed, fortæller Hallbäcks tidligere kollega og professor emeritus i Ny Testamente, Troels Engberg-Pedersen, der er initiativtager til udgivelsen. 

Skizofren mekanisme bag dommedagsfantasien
Mekanismen bag antikkens apokalypser – altså åbenbaringer om verdens ende – hænger ifølge Hallbäck sammen med, at jøderne og de tidlige kristne var pressede minoriteter, der for eksempel blev tvunget til at tilbede den romerske kejser som en gud, selvom det stred mod deres tro og verdensopfattelse. 

- Forfatterne til apokalypserne har befundet sig i en tilstand, som man kunne kalde for en kognitiv dissonans, dvs. et misforhold mellem måden, de oplevede den faktiske verden omkring sig på, og den måde, verden skulle være på, hvis den levede op til deres egne forestillinger. Nogle i verden har magten – for eksempel den romerske kejser – men det skulle han ikke, for der er en anden herre, Kristus. Det giver et clash mellem den objektive virkelighed og den ønskede virkelighed og et stort ubehag i erfaringen af verden. Det er dét ubehag, der ifølge Hallbäck er motoren bag apokalypseforestillingerne, fortæller Troels Engberg-Pedersen.

Geert Hallbäck planlagde udgivelsen, men nåede ikke selv at gennemføre den inden sin død. Derfor har gode kolleger stået for at samle teksterne til bogen. Foto: Kristian Djurhuus

Alligevel fører det langtfra til noget entydigt skønmaleri. Johannes' Åbenbaring skildrer fortælleren, Johannes' dramatiske åbenbaring om, hvordan verdens sidste dage vil foregå. I en række skrækvisioner afsløres, hvordan himlen vil sende plager mod menneskeheden. Gud vil kæmpe mod Antikrist og vinder til sidst slaget i det såkaldte Armageddon, hvorefter et nyt tusindårsrige vil opstå for de sejrende.

- Alle rædslerne skyldes ifølge Hallbäck, at man vil forstærke alt det, der er forkert, så man kan være sikker på, at der til sidst bliver rettet op på det i Guds indgriben, hvor fårene bliver skilt fra bukkene, forklarer Troels Engberg-Pedersen.

Mens vi venter på apokalypsen
I et moderne kristent verdensbillede fylder apokalyptikken ikke så meget, men det er en væsentlig pointe i bogen, at den antikke kristendom hang tæt sammen med apokalyptikken og den forestående konkrete genopstandelse. De tidlige kristne kunne næsten ikke vente på dommedag.

- Den tidligste kristendom som helhed er grundlæggende en apokalyptisk religion. Nogle steder bliver det italesat som et problem, at folk ikke kunne forstå, at der var nogle, der døde. De burde være i live, når Jesus ville vende tilbage. Hallbäcks artikler behandler også de forskellige receptioner af Åbenbaringen og de kristnes meget forskellige måder at tackle den manglende – eller endnu ikke gennemførte – revolution,  som Åbenbaringen beskriver. Det, som skulle komme, er kommet i kirken, mente nogle. Mange formulerede imidlertid en alternativ apokalyptisk forventning. Også moderne apokalyptiske strømninger behandles, siger Troels Engberg-Pedersen.

Faktisk mener professoren, at det er netop denne splittelse i kristendommen om forståelsen af Johannes' Åbenbaring, der fik Geert Hallbäck til at interessere sig sådan for netop apokalyptikken.

- Han var en kolossalt begavet mand med en fantastisk nysgerrighed. Og den nysgerrighed gik især i retning af det, der ikke passede med det, alle andre sagde. Apokalyptikken har altid været et af de mest problematiske punkter i kristendommen. Den går imod alt det pæne, og det er utvivlsomt en af de ting, der har tiltalt ham ved den, mener Hallbäcks kollega.  Derudover skriver Hallbäck med en usædvanlig klarhed. Han siger et sted, at man gerne lige skal have læst Åbenbaringen for at kunne følge med. Men det er nu slet ikke nødvendigt. Hallbäck var en stor pædagog, for hvem selve tanken og det pædagogiske var ét og det samme.

Bogen ”Johannes’ Åbenbaring og apokalyptik. Teksten, tiden og lidenskaben” udkommer 2. marts på forlaget Eksistensen. 

Fakultetet inviterer til kombineret boglancering og mindeseminar for Geert Hallbäck 2. marts kl. 13.00 – 16.00.