1. oktober 2019

Hvordan prædiker man håb i håbløsheden?

Praksis

150 præster og teologer deltog i konferencen ’Håb – teologi i trængselstider’ på Københavns Universitet. Her deler to af deltagerne, hvad de tog med sig fra konferencen, hvor forskere, kunstnere og debattører gav deres input om trængselstidernes teologi.

Billede af forsamling

Mens voksne over hele landet deltog i klima-eventet ”Break for Climate” fredag den 27. september 2019, var en anseelig del af landets præster samlet på Det Teologiske Fakultet for at tale om netop det – klimafrygten og frygten for fremtiden i det hele taget. Og håbet. For hvordan forkynder man i et samfund, der tynges af rådvildhed?

Temaet var nyt, men konferencen for præster og andre teologisk interesserede er en tilbagevendende begivenhed, som fakultetet arrangerer i samarbejde med fem af landets stifter, og den bød på et tætpakket program med både forskere, kunstnere og præster.

Men hvad fik præsterne ud af det? To deltagere deler deres erfaringer her.

Forsamling på teo

”En af opgaverne som præst er at kunne være i håbløsheden”

Maibritt Christensen, sognepræst i Benløse Sogn:


Hvad fik du mest ud af til konferencen?
”Jeg deltager i høj grad for det kollegiale samvær – det får jeg altid rigtigt meget ud af. Men ellers vil jeg sige: den amerikanske homiletiker Frank A. Thomas’ oplæg. Han var en af dem, der gjorde, at jeg gerne ville med. Det var en god mulighed for at høre en, jeg ellers kun havde læst bøger af. Det er altid meget inspirerende at opleve en anden tradition, end den man selv er rundet af.”

Kommer det til at ændre dine prædikener?
”Ja. Jeg prædikede selv i søndags, og jeg tog faktisk noget af det, Frank A. Thomas gjorde i sin prædiken, som fungerede rigtigt godt, og tilpassede det til min. Han stille et spørgsmål ud i salen, om, hvornår folk havde oplevet omsorg, der virkeligt fik folk til at tænke. Jeg havde selv en gudstjeneste med barnedåb og sagde: Prøv at komme i tanker om et voksent menneske, der passede på dig som barn. Hvad kan I selv gøre for, at dåbsbarnet ikke skal bekymre sig i sit liv? Så jeg har allerede brugt noget derfra, og kommer sikkert til at gøre det igen.”

Føler du dig mere rustet til at være præst i en krisetid?
”Jeg føler mig præcis lige så bekymret som før. Men jeg er måske blevet mere bevidst om, at det gør en forskel at italesætte krisen. Man skal kunne føle sig rådvild og håbløs, men det hjælper, at jeg har taget aktiv stilling til det og have en aktiv tankevirksomhed omkring det. En af opgaverne ved at være præst er jo at kunne være i det, der er håbløst og modløst. Ikke at have en masse løsninger, men at turde stille sig i det rum. Det fik jeg godt tankestof til.

Foredrag i auditoriet

”Preach a dangerous sermon”

Per Møller, Sognepræst i Maribo Domkirke

Hvad fik du mest ud af til konferencen?
Personligt fik jeg meget ud af foredraget om religion i katastrofetider med kirkehistoriker Carsten Bach-Nielsen. Men også homiletik-professor Frank Thomas og faktisk også Sara Afshari fra Iran. Det jeg godt kunne lide ved de indslag er, at der kommer noget teologisk inspiration udefra og et cross over med ting, som vi ikke er vant til. Det er meget berigende, at der kommer nogle fra andre kulturer og samfund og teologiske sammenhænge.

Kommer det til at ændre dine prædikener?
Ja, det gør det nok. Jeg var meget inspireret af Frank A. Thomas’ budskab: Preach a dangerous sermon (jf Thomas’ bog: ”How to preach a dangerous sermon”). Det handler om at turde sige: Hvad er det i vores eget samfund og i vores eget sogn som virkeligt kunne være svært at tage op, fordi det bryder en norm eller en grænse? Men som vel at mærke ville være godt at turde tale om. Den prædiken han selv holdt om børn og bl.a. incest, ville for eksempel have været kontroversiel i hans hjemland. Jeg følte mig ramt og ret inspireret af det.”

Føler du dig mere rustet til at være præst i en krisetid?
På en måde. Jeg kunne vældigt godt lide den historiske gennemgang Carsten Bach-Nielsen lavede om, hvordan teologer og samfund har betragtet de udfordringer og krisetanker, der har været gennem tiden. Det er sundt at få det lange historiske lys på. Så kan man bedre overveje: hvor står vi selv i dag? Vil vi om 50 år slå os på lårene af grin over de ting, vi var bange for i dag? Det er altid interessant at få historien med.

Konferencen blev til i et samarbejde mellem Fyns Stift, Lolland Falster Stift, Københavns Stift, Helsingør Stift, Roskilde Stift og Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.