Retssager om blodskam, mord og sodomi skal belyse forholdet mellem teologiske trends og samfundsudvikling i 1700-tallet

Hvilken indflydelse havde forandringer i teologien på samfundets udvikling i oplysningstidens århundrede? 

Det spørgsmål skal Tine Reeh, som er dr. theol. og lektor i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet, undersøge i en ny bog. Tine Reeh har for nylig modtaget en bevilling fra Carlsbergfondet på 690.702 kroner til sit forskningsprojekt, der har titlen “Unintended Secularization? Theological Agents in the Abolition of the Use of Mosaic Law in Western Scandinavia”.

Efter reformationen var der en udbredt opfattelse af, at kongen havde pligt til at sikre, at rigets domsafsigelser og retspraksis stemte overens med sand kristendom. Ellers kunne man risikere Guds vrede og straf, ikke kun over den enkelte forbryder, men over hele folket. Kongerne bad derfor ofte Det Teologiske Fakultet om ekspertudtalelser i forbindelse med domsafsigelser i kritiske sager – typisk sager, hvor der var tvivlsspørgsmål angående strafudmålingen, og hvor dødsstraf var en mulighed.

Disse høringssvar er i Danmark-Norge bevaret uden lakuner, og materialet kan ifølge Tine Reeh være med til at belyse, hvordan skiftende tiders teologiske opfattelser fik konkrete konsekvenser for retspraksis i landet.

I sit projekt fokuserer Tine Reeh på tre typer af sager, som hver især viser, hvordan nye teologiske anskuelser påvirkede samfundsudviklingen. 

Den første er sager om blodskam. Sagerne handlede ofte om yngre mænd, der havde giftet sig til en gård, og bagefter indledte et forhold til enkens jævnaldrende datter. Den type sager viser de første aftryk af fremkomsten af historisk-kritisk eksegese, fortæller Tine Reeh og uddyber: 

“Man begynder at argumentere for, at Moselovens vers om dødsstraf for visse forhold er knyttet til en bestemt historisk kontekst og derfor ikke forpligter en moderne kristen strafudmåling.” 

Den anden type sager handler om sex med dyr eller sodomi. Her forklarer Tine Reeh, at en ny, pietistisk og individualiseret kristendomsopfattelse medførte, at teologerne afviste den tanke, at Gud ville straffe folket kollektivt for en ung teenager eller en udviklingshæmmets seksuelle overtrædelser. 

Retssager om suicidale mordere er den tredje type af sager, som Tine Reeh undersøger. Her mener hun, at pietisternes introspektion og opmærksomhed på det indre menneske medførte en ny interesse for det kriminelle subjekt: 

“Den nye interesse førte til det første formelle brud med bibeltekstens ord om et øje for et øje og brugen af Bibelen som retsforskrift, såkaldt mosaisk lov,” fortæller hun. 

Hvor tidligere undersøgelser af udviklingen i retsvæsenet i 1700-tallet har taget udgangspunkt i lovgiveres og juristers indflydelse på processen, og hvor påvirkninger fra oplysningsideer og ikke-teologers religionskritik har været i fokus, har Tine Reeh et væsentligt andet udgangspunkt for sit projekt. 

“Mit udgangspunkt er faktiske retssager og retspraksis, som var under forandring flere årtier før lovgivningen formelt blev reformeret. Og her ser man – måske overraskende – at datidens nye teologiske trends bidrog til en vidtforgrenet mentalitetsændring, som helt konkret kan iagttages i ændrede argumenter og praksis i retssager, og som også siden ses i den moderne differentiering mellem teologi, medicin og jura i den offentlige forvaltning.”