Bog om Luther og en 500 år gammel strid får flotte internationale anmeldelser

Lektor i kirkehistorie Anna Vind udgav i 2019 bogen Latomus and Luther. The debate: Is every good deed a sin? på det estimerede tyske forlag Vandenhoeck & Ruprecht. I bogen gennemgår Anna Vind Martin Luthers strid med Leuven-teologen Jacob Latomus i 1521. En strid, der for Luthertekstens vedkommende er velkendt, mens kun få tidligere har læst og skrevet omfattende om Latomus' bidrag.

Reformationsdekadens litterære flodbølge har skyllet meget op på stranden, som hellere skulle være forblevet på de uskrevne og glemte tings havbund. Helt anderledes forholder det sig med denne bog

Nu er Latomus and Luther blevet anmeldt i Theologische Literaturzeitung af Professor i Historisk og Systematisk Teologi Martin Ohst fra Universitetet i Wuppertal, som blandt andet skriver:

”Reformationsdekadens litterære flodbølge har skyllet meget op på stranden, som hellere skulle være forblevet på de uskrevne og glemte tings havbund. Helt anderledes forholder det sig med denne bog: At denne afhandling af Anna Vind - der oprindeligt blev til under Leif Granes (d. 2002) auspicier og allerede 2002 udkom på dansk – nu er blevet tilgængelig for et større læsepublikum, det skal uden noget forbehold hilses velkommen”.

Også lektor i Historisk og Systematisk Teologi Jack D. Kilcrease fra Institute of Lutheran Theology, South Dakota, roser bogen. I sin anmeldelse i International Journal of Systematic Theology skriver han blandt andet:

”Vind’s arbejde bør prises på grund af sin forskningsmæssige dybde og præcise skildring af en tidlig reformatorisk debat. Behandlingen af Luthers og Latomus’ rivaliserende forståelser af sprog er særdeles værdifuld. Desuden er en undersøgelse af den art væsentlig hvad angår grundlaget for økumenisk gensidig forståelse.”

Anna Vind dykker i bogen ned i diskussionen mellem de to, ser sagen fra begge sider og forsøger at indfange parternes respektive argumenter. Luther og Latomus’ strid viser sig at berøre store og tilsyneladende uoverstigelige forskelle i synet på gudsbillede, antropologi, erkendelsesteori og frelseslære. Det bliver ikke mindst klart, når man – som Anna Vind især gør – stiller skarpt på de to teologers forståelser af sproget.

Anmeldelserne giver anledning til en samtale med Anna Vind om den 500 år gamle strid og om den tekstnære tilgang til de kirkehistoriske kilder, der præger hendes forskning.

Martin Ohst fremhæver i sin anmeldelse, hvordan du præcist viser de "hermeneutiske perspektivlinjer", som Latomus orienterede sig i forhold til, og hvordan din undersøgelse af denne strid kaster helt nyt lys på Luthers værk. Hvad er det forskningsmæssigt frugtbare ved at se på en teologisk strid, der fandt sted for 500 år siden?

”Ved at arbejde nøje med de to teologiske universer, som her kolliderer, og studere deres historiske sammenhæng, udvides forståelsen af det sagte. Luthers 'Antilatomus' er ofte blevet læst og diskuteret, men tit kun i bidder og stort set aldrig i lyset af Latomus' skrift imod ham. Når Latomus' kritik, og dermed dét Luther svarer på, bliver klarlagt, bliver det også tydeligere, hvad der ligger i Luthers replik,” forklarer Anna Vind og fortsætter:

”Måske kan man sige, at vores forståelse af, hvilket nutidigt potentiale striden har, bliver større, jo mere indgående vi arbejder med det 500 år gamle historiske stof. Formuleret på en lidt provokerende måde: jo mere grundigt historisk, desto mere brændende aktuelt.”

Ifølge Martin Ohst smitter din bog læseren med sin særlige glæde ved kombinationen af historisk undersøgelse og en levende interesse for systematisk teologiske spørgsmål. Han hæfter sig ved dens "kun tilsyneladende enkle metode". Hvad er det for en metode?

”Metoden kan synes enkel og er det vel også til dels, og så alligevel ikke. Bogen har ingen teoretiske afsnit eller indledende metodiske overvejelser, den går så at sige 'bare i gang' med at læse og forstå og lade de relevante tekster forholde sig til hinanden. Det kræver selvfølgelig både evnen til at sortere stoffet og til at tilegne sig, gengive og diskutere med det. Så ja, enkelt, men også svært, fordi det er svært at fortolke tekster. Jeg gør egentlig præcis det samme, som vi beder de kirkehistoriestuderende om på fakultetet: læser kilder i kontekst,” siger Anna Vind og uddyber:

”Det er tankevækkende, at de to anmeldere begge er ansat til at arbejde både med historisk og systematisk teologi. I København har kirkehistorie i mange år været et meget teologisk orienteret fag, også af og til mere end kirkehistorie er andre steder i verden. Det er vigtigt for mig, at det bliver klart, ikke mindst for vores studerende, at teologiske emner som gudslære, antropologi, erkendelsesteori og soteriologi ikke er 'systematiske' emner, men er emner, som findes i historien, i teksterne, og som derfor også kan udgøre kernen i kirkehistoriske arbejder.”

Jack D. Kilcrease roser bogens forskningsmæssige dybde og præcision og skriver, at den har relevans for både kirkehistorikere og systematiske teologer. Hvordan ser du samspillet mellem de to teologiske discipliner?

”Jeg ser faktisk opdelingen mellem alle disciplinerne på Det Teologiske Fakultet som en arbejdsdeling. Vi kan ikke hver især gøre det hele, og vi må derfor fordele arbejdet imellem os. Det fantastiske ved teologiske studier er, når disciplinerne med hver deres fagdidaktik nærmer sig sagerne fra forskellige hjørner og så mødes. Det er en stor tilfredsstillelse for mig, når studerende siger, at undervisningen i henholdsvis kirkehistorie og dogmatik spiller tæt sammen, uden at underviserne eksplicit har planlagt det. Eller når jeg fx selv i timerne kan drage paralleller til studier i tekstkritik eller receptionshistorie, som jeg ved, de studerende bliver præsenteret indgående for på eksegese.”