Lektor Anna Vind ny formand for de Internationale Lutherkongressers fortsættelseskomite

Hvilken rolle spiller dansk Luther-forskning for det internationale felt?
Dansk Lutherforskning er en stolt og internationalt profileret tradition, der går tilbage til vigtige navne som Regin Prenter og Leif Grane. Sidstnævnte var professor i kirkehistorie i København frem til 1998. Efter Grane har især Steffen Kjeldgaard-Pedersen, ligeledes som københavnsk professor i kirkehistorie, båret traditionen videre, men dertil har forskere som fx tidligere lektor Ninna Jørgensen og professor Martin Schwarz Lausten, også begge fra kirkehistorie, bidraget til feltet. Også i dag leveres der internationalt anerkendt Lutherforskning fra både Aarhus og København, såvel fra kirkehistorie som fra systematik.

Hvad er de vigtigste temaer i Luther-forskningen lige nu?
Der foregår meget i Lutherforskningen. Af vigtige temaer vil jeg udpege nye forsøg på at forstå Luther historisk og kontekstuelt, både i lyset af den middelalderlige filosofiske tradition, særligt logikken, og af renæssancekulturens nybrud på det hermeneutiske og sprogvidenskabelige felt. Der foregår også vigtig forskning i Luthers syn på kvinder, i hans skabelsesteologiske tænkning og hans betydning for etablering af en ny samfundsstruktur. Endelig pågår der kontinuerligt forskning i 'klassiske' emner som Luthers forhold til mystik, hans retfærdigørelseslære, antropologi, sakramentsforståelse og trinitetstænkning, politiske tænkning og betydning for kunstnerisk udfoldelse i billeder og musik. Mange er også optaget af den nutidige betydning af Luthers teologi og det potentiale, der ligger i den.

Hvad betyder kongressen for Luther-forskningen?
Kongressen er det sted, hvor både ældre og yngre Lutherforskere samles og diskuterer deres forskning. I gamle dage skulle man have ydet et væsentligt bidrag til Lutherforskningen for overhovedet at modtage en invitation til at deltage. Sådan er det ikke længere. Tilmeldingen er i dag åben og annonceres ca. 2 år før afholdelse, og der deltager nu også forskere, som har et lidt mere distanceret forhold til egentlig Lutherforskning, men er interesserede i at følge med.

Hvilken opgave har formanden for fortsættelseskomiteen?
Formanden for fortsættelseskomiteen har til opgave at stå i spidsen for det indholdsmæssige planlægningsarbejde med den næste kongres, og også at være kontaktperson mellem fortsættelseskomiteen og den kommende lokalkomite. Til hver kongres dannes der en lokalkomite det sted, der skal være vært. Den udgøres af lokale forskere og andre relevante personer, der kan være behjælpelige med praktiske ting som fx fundraising. Næste kongres skal finde sted på Aarhus Universitet i 2026 i 70-året for den første kongres – jo også afholdt i Aarhus – og professor i dogmatik Bo Kristian Holm skal være formand for lokalkomiteen. Den går vi i gang med at planlægge næste sommer, det bliver spændende! For første gang er der valgt to formænd eller måske snarere forpersoner for fortsættelseskomiteen, Prof. Volker Leppin fra Yale Divinity School, og så mig – som den første kvinde nogensinde.

Har du særlige ønsker eller planer for kongressen? Hvad vil du som formand særligt arbejde for?
Jeg anser min opgave for vigtig på flere punkter: For det første er det helt afgørende at finde et godt tema til den næste kongres, som er tilstrækkelig bredt og samtidig præcist, og som forsøgsvis giver mulighed for at stille nye spørgsmål. Når vi vælger tema, skal vi både tilbage og kigge på de gamle temaer, da vi ikke vil have gentagelser, og være bredt orienteret om, hvad der foregår i forskningen i dag og adressere og inddrage dét i overvejelserne. Vi finder naturligvis temaet i fællesskab i komiteen, men jeg er allerede begyndt at tænke.

Jeg finder det desuden vigtigt at bære kongressens historie og traditioner videre, det har jeg gjort mig umage for i de tidligere år som menigt medlem i komiteen, men som ny formand har jeg endnu bedre mulighed for at arbejde for kongressens uopgivelige sider. Fx seminararbejdet, som kræver meget tidlig tilmelding til kongressen, hvis der skal arbejdes med forberedelse i grupperne ét år i forvejen. Jeg synes også den stil, der var lagt på dette års kongres, med flere keynotespeakers fra den yngre generation af forskere, var virkelig god, den vil jeg gerne støtte.

Jeg vil også gerne gøre mig umage for, at kongressen når meget bredt ud og fortsat samler så mange internationale Lutherforskere som muligt. Den må også gerne nå ud til egne af verden, som den ofte har haft svært ved at nå, Asien, Sydamerika og Afrika. Dertil har jeg brug for at forstå de regionale forskelle inden for forskningen i endnu højere grad og sørge for, at vi tager højde for det i planlægningen og markedsføringen. Der er meget stor forskel på stil og fokus i de forskellige nationale kontekster, og de taler ikke altid sammen – det kan være en åbenlys vanskelighed, når de skal samles. Alle deltagere skal kunne være med og uden undtagelse føle, at de har glæde af at komme. Dertil kommer, at der også inde i de enkelte nationale sammenhænge er nogle markante spændinger, som man skal overveje, når man planlægger. Det er ikke altid en nem opgave.

Til sidst vil jeg sige, at det er afgørende for mig, at kongressen bliver bedre til at tiltrække helt unge forskere og gøre dem interesserede i emnet. Og dertil at stå frem som ny kvindelig formand og på den måde synliggøre kvinder i forskning og på ledende poster. Der er stadigvæk ikke unge og kvindelige forskere nok. Og slet ikke inden for Lutherforskningen, som fortsat er et mandsdomineret forskningsfelt.

FAKTA

Den første Lutherkongres fandt sted i Aarhus i 1956 og udsprang bl.a. af et samarbejde mellem Regin Prenter, professor i dogmatik i Aarhus, og det lutherske Verdensforbund. Formålet var og er fortsat at samle den internationale Lutherforskning. Siden 1956 har kongressen fundet sted 14 gange. I 2002 blev den fx afholdt i København, 2007 i Brasilien, 2012 i Helsinki, 2017 i Wittenberg og 2022 i Thousand Oaks, Los Angeles.

Hver kongres har et tema, i København var det 'Den ældre Luther efter 1530: teologi, kirke og politik', i Helsinki 'Luther som lærer og reformator for universitetet', i 2017 '1517. Luther mellem tradition og fornyelse'. I år, 2022, var det 'Ord og verden: Luther på tværs af grænser'. Normalt er der ca. 150 tilmeldte deltagere, og forskerne kommer som regel igen og igen.

Kongressen har en ganske særlig struktur, den varer en hel uge og byder både på hovedforelæsninger, seminarer og mulighed for korte præsentationer. Hovedforelæsningerne præsenterer den seneste forskning og adresserer kongressens fælles tema. Seminarerne har hvert deres emne og ledes af anerkendte forskere, gruppen etableres og forbereder sig et år i forvejen, og mødes derpå hver eftermiddag under kongressen. I seminararbejdet er der på den måde reelt mulighed for at udføre egentlig ny fælles grundforskning. Hovedforelæsninger og rapporter fra seminararbejderne publiceres i den internationale Lutherjahrbuch året efter afholdelsen.

I spidsen for kongressen står fortsættelseskommitteen, Continuation Committee, som består af 10 medlemmer, alle veletablerede Lutherforskere: Tre tyske, tre amerikanske, tre nordiske og 1 fra den globale verden. Medlemmerne sidder på posten ved planlægningen af max 4 kongresser og formanden vælges af deres midte.

Emner