Et konference-tilbageblik: Kierkegaard – and Kierkegaard
Skrevet af Joakim Garff, leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret. Arrangementet fandt sted i september 2026.
Man kan være ved siden af sig selv. Det ved enhver – også Kierkegaard. Men hvornår er Kierkegaard da sig selv – altså mest kierkegaardsk? Er det, når han skriver sine opbyggelige taler, som han udgiver i eget navn, eller når han blotlægger sine personlige kriser og udgiver dem pseudonymt? Og hvor finder man enhedspunktet i hans værk, hvis skrifter behandler vidt forskellige emner og udsætter læseren for en højrøstet stemmeflerhed og uoverskuelig genreblanding?
Og er Kierkegaard teolog, filosof, psykolog, prædikant, journalist, novellist, musik- og teater-anmelder eller i virkeligheden noget helt niende? Og hvordan er forholdet mellem hans udgivne værker og hans dagbøger? Og mellem forfatteren Kierkegaard og den københavnske borger af samme navn? Hvilken Kierkegaard henviser man til, når man argumenterer for sin tolknings rigtighed? Og er Kierkegaard Kierkegaards bedste fortolker? Er en sekulær fortolkning en kærkommen genfødsel af Kierkegaard på moderne præmisser eller bare vilkårlig cherry picking?
Hvornår er kort sagt Kierkegaard egentlig den egentlige Kierkegaard?
Dette var nogle af de emner, der blev drøftet på SKCs årlige Kierkegaard-konference blandt dens 85 deltagere fra ind- og udland. Konferencen kunne fejre 30-års jubilæum, idet den første af sin art fandt sted i 1996, dengang vores fakultet holdt til i indre by som næsten-nabo til Rundetårn. De betydelige forskelle i tilgangen til dette års tema gjorde rigtignok diskussionerne lidenskabelige, men aldrig krigeriske, undertiden stærkt specialiserede, men langtfra uvedkommende, individuelle, men aldrig private.
Hele herligheden blev overdådigt apropos afviklet i Søren Kierkegaard Auditoriet og rundhåndet muliggjort af dekanen og Carlsbergfondet og praktisk virkeliggjort af vores lige så utrættelige som aldeles uundværlige sekretær Bjarne. Også mange andre burde takkes ved navns nævnelse, men det tillader pladsen ikke. De ved heldigvis godt selv, hvem de er.