1700-tallets retsprotokoller viser omsorg i håndteringen af sjælelige lidelser
En ny tværfaglig antologi, Managing Melancholy, analyserer, hvordan teologi, medicin og jura formede forståelser af melankoli og mentale tilstande i tidlig moderne nordiske, lutherske samfund.
Bogen Managing Melancholy udspringer af VELUX kernegruppeprojektet af samme navn. I forbindelse med den nye udgivelse fortæller Tine Ravnsted-Larsen Reeh om bogen og projektet.
Hvorfor er melankoli et særligt interessant udgangspunkt for at studere mentale tilstande historisk?
- Vores idé var at undersøge, om der er en forbindelse mellem 1700-tallets religiøse fokus på ’det indre menneske’ og moderne menneskers opfattelser af mental sundhed. Havde datidens religiøse mode, pietismen, og de mange selvhjælpsbøger til at diagnosticere sjælen indflydelse på almindelige menneskers oplevelse af deres eget og andres psykiske helbred?
Hvad kan et 1700-talsprojekt sige os i dag?
- I retsmaterialet og i den kirkelige administration har borgere i forbindelse med sagerne selv fået ordet. Her beretter de om, hvordan de oplever akutte kriser, sjælelige lidelser og psykisk sygdom. Det har givet os ny viden om en dynamik mellem teologi og medicin, som fik håndgribelig betydning for den retspsykiatriske udvikling og for individets retsstilling. Projektet har kastet nyt lys over religionens omstridte betydning for den vidt forgrenede mentalitetsforandring, som fandt sted i oplysningens århundrede på individuelt, socialt og institutionelt niveau.
Hvad var særligt overraskende i dit arbejde med emnet?
- Det var overraskende, så kontant og fornuftigt, man i 1700-tallet forholdt sig til forskellige mentale tilstande. Og hvor praktisk og omsorgsfuldt man forsøgte at gribe psyskisk sygdom an – hvilket brød med mine fordomme om fortiden på det område.
Har du et bud på, hvad der er projektets vigtigste erkendelse?
- Vi har kortlagt nogle af de vigtige komponenter til udviklingen af moderne retspykiatri, eller den før-psykiatriske nomenklatur og tankegang, og så vil det også være til gavn for andre forskere, at vi har tilgængeliggjort Højesterets Voteringsprotokoller i en søgbar online udgave.
Mere om projektet
Der blev blandt andet brugt digitale redskaber til at give gruppen adgang til et stort kildemateriale. Dette inkluderede fx Højesterets Voteringsprotokoller (77.000 sider), som blev digitaliseret og gjort offentligt tilgængelige.
Der blev også gjort en indsats for at integrere projektets anvendelse af nye redskaber til at læse gamle håndskrifter i undervisningen.
I forbindelse med projektet har Benjamin Brandt Christiansen deltaget i DR's podcast-serie Ubegribeligt, hvor han satte ord på nogle af sine indsigter i arbejdet med 1700-tallets psykiatri.