06. juni 2014

Ph.d. blander sig i klassisk problemstilling

FORTOLKNING

Det Nye Testamente rummer ikke bare én, men flere forskellige fortolkninger af Det Gamle Testamente. Det er en af hovedkonklusionerne i cand.theol. Frederik Poulsens ph.d.-afhandling, der bidrager med en ekstra nuance i den klassiske debat om fortolkningen af Det Gamle Testamente.

Glasmaleri i domkirken i Chartres: Evangelisten Matthæus sidder på den gammeltestamentlige profet Esajas’ skuldre.

Hvilken udgave af Det Gamle Testamente bør man anvende som grundtekst: den oprindelige hebraiske Bibel eller den græske oversættelse, som de nytestamentlige forfattere gjorde brug af?

Et spørgsmål, der næsten fra begyndelsen har været et stridspunkt i den kristne bibelske teologi, og som cand.theol. Frederik Poulsen fra Afdeling for Bibelsk Eksegese nu igen gør aktuelt.
I sin ph.d.-afhandling argumenterer han for, at man ikke kan skelne mellem de to udgaver som en originaltekst og dens oversættelse. I stedet skal de opfattes som to selvstændige udgaver.

- Spørgsmålet om Det Gamle Testamentes grundtekst er en problematik, der blev diskuteret allerede blandt de første kristne, så det har været både spændende og fascinerende at tage debatten op på ny og undersøge nutidige teologers syn på sagen. Når det gælder den kristne forståelse af denne del af Bibelen, har der i kirkens historie været en tendens til at fastlåse én bestemt fortolkning af Det Gamle Testamente. Min afhandling viser, at der i Det Nye Testamente rent faktisk findes flere fortolkninger af den samme gammeltestamentlige tekst, siger Frederik Poulsen.

Flertydig brug af lyset som metafor

Afhandlingen tager afsæt i 1990’ernes kontroversielle diskussion mellem amerikaneren Brevard S. Childs og tyskeren Hans Hübner omkring Det Gamle Testamentes status i kristen teologi. Herudover har Frederik Poulsen inddraget en af de mest centrale tekster i Bibelen – Esajas’ Bog.

- Et af mine hovedærinder har været at udforske, hvordan et konkret teksttykke optræder i den hebraiske Bibel og i den græske Septuaginta-oversættelse, og hvordan passagen bliver fortolket i Det Nye Testamente. Her har jeg valgt Esajas 42,1-9 som case study, hvor jeg blandt andet har undersøgt dennes brug af en lysmetafor i Esajas og i evangelierne. De nytestamentlige forfatteres brug af denne metafor viser, at tjenerens opgave med at være et lys for folkeslagene anvendes både om individet Jesus og om et kollektiv, nemlig hans disciple, Paulus og Barnabas. Det Nye Testamente fremstiller altså ikke Esajas’ lysmetafor på én måde, men fortolker den på flere forskellige måder, siger Frederik Poulsen.

Frederik Poulsen forsvarer sin ph.d.-afhandling ”God, His Servant, and the Nations in Isaiah 42:1-9 Biblical Theological Reflections after Brevard S. Childs and Hans Hübner” fredag den 13. juni kl. 13.15 i Aud. 7, Købmagergade 46, 1. sal, 1150 København K.

Kontakt

Ph.d. Frederik Poulsen
Afdeling for Bibelsk Eksegese
Det Teologiske Fakultet
Mail: fpo@teol.ku.dk
Telefon: 35322835
Mobil: 30237140

Lykke Fabricius Port 
Kommunikationsansvarlig 
Det Teologiske Fakultetet 
Mail: lfp@teol.ku.dk
Mobil: 20 56 98 34