Rusland skal på det kirkehistoriske landkort

Man skal lede længe efter den russisk-ortodokse kirke på hylderne på det teologiske fakultetsbibliotek. Faktisk er Rusland og den ortodokse kirke oftest næsten udelukket i vestlige fremstillinger af kirkens historie. Dette er formentligt en afspejling af mange århundreders gensidig fremmedgørelse, ikke mindst i det 20. århundrede. Under sovjettiden blev al form for religion udsat for både undertrykkelse og forfølgelse, og kirken var en overgang tæt på at forsvinde som organisation. Måske netop derfor har den russisk-ortodokse kirke oplevet en markant fremgang siden Sovjetunionens sammenbrud.

- Der er en hel generation, der er vokset op i et ideologisk og åndeligt vakuum, så det er kun naturligt og forståeligt, at de yngre russere prøver at genskabe den religiøse og kulturelle kulturarv, de er blevet fornægtet i over 70 år. Det er dog kommet som en overraskelse, at kirken er kommet tilbage med så enorm kraft, siger adjungeret professor Christian Gottlieb og henviser til, at cirka 80 procent af den russiske befolkning betragter sig selv som ortodokse, og antallet af kirker er vokset fra knap 7000 til over 30.000 siden starten af 1990’erne.

Fra sprogofficer til teolog 

Forskningsbibliotekar, dr.theol. Christian Gottlieb er fem år frem udnævnt til adjungeret professor i kirkehistorie inden for emnet nyere russisk og østeuropæisk kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. På baggrund af en fortid som sprogofficer i Forsvaret har han siden studietiden været optaget af kristendommens historie i Rusland og dens rolle i det russiske samfund før, under og efter den russiske revolution og det sovjetiske regime.

- Udviklingen i de østeuropæiske lande er også bemærkelsesværdig set i forhold til Danmark og den øvrige vestlige verden, hvor vi har oplevet det modsatte. Her taber kirken terræn som en del af den almene sekularisering, men i Rusland blander de ortodokse ledere sig stadigt mere i den politiske dagsorden. Det formelle ledelsesniveau har ændret sig, og den ortodokse kirke lægger ikke skjul på sit ønske om at genkristne Rusland i så vid udstrækning som muligt, siger Christian Gottlieb.

Ukraine som del af det hellige Rusland

Historien om den russisk-ortodokse kirkes renæssance, har også en anden side. Bortset fra Det hellige Land er det kun Rusland, der ligeså vedvarende er blevet beskrevet som ”helligt”. Ideen om Rusland som helligt land har eksisteret siden middelalderen. Den ortodokse kirke blev hjemløs, da Konstantinopel kom under muslimsk herredømme som en del af Det Osmanniske Rige, og det var her tanken om Rusland som et særligt land udvalgt af Gud til at føre ortodoksien videre, opstod. Faktisk er beskrivelsen blevet brugt så konsekvent, at det er blevet til begrebet ”Det hellige Rusland”. En selvopfattelse, der også kan have betydning for den nuværende konflikt i nabolandet Ukraine.

- Konflikten i Ukraine er først og fremmest politisk, men den har også rødder i den ortodokse kirkehistorie. Det, vi i dag kender som Rusland, opstod i Ukraine og det var også her, at de første russere blev kristne. Den ortodokse kirke har altså baggrund i Ukraine, og en stor del af den russisk ortodokse kirkes sogne befinder sig stadig i Ukraine. Man kan derfor sige, at konflikten er udtryk for en historisk problematik, der har mange rødder i kirken. Tanken om Rusland som særlig udvalgt er vendt tilbage efter Sovjetunionens fald og den russisk-ortodokse kirkes store fremgang, og det er meget tilfredsstillende at få lejlighed til at se nærmere på baggrunden for det, siger Christian Gottlieb. 

Christian Gottlieb holder sin tiltrædelsesforelæsning ”Det hellige (Rus)land” fredag den 7. november kl. 13.15 i aud. 7 på Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 46, 1. sal, 1150 København K.
Alle er velkomne.

Se hele programmet. 

Kontakt

Christian Gottlieb
Adjungeret professor, dr. theol.
Det Teologiske Fakultet
Afdeling for Kirkehistorie
Københavns Universitet
Telefon: 35323581
Mobil: 2172 1385

Emner