Teologi styrker dialogen med omverdenen

Det Teologiske Fakultet har ansat to nye forskere under fagområdet praktisk teologi: Professor mso Marlene Ringgaard Lorensen og lektor Anders Holm (klik for større billede). 

Faget praktisk teologi kom første gang på teologernes eksamensbeviser i slutningen af 1980’erne og blev oprindeligt indført for at styrke relationen til verden uden for universitetet. Nu markerer ansættelsen af to yngre forskere, at faget er på vej ind i en ny æra.

Marlene Ringgaard Lorensen har skrevet ph.d. inden for et af den praktiske teologis hoveddiscipliner, nemlig prædikenlære (homiletik) og er i øjeblikket ved at foretage en empirisk undersøgelse af Folkekirkens møde med flygtninge og indvandrere. Anders Holm er oprindeligt kirkehistoriker og har forsket i både Kierkegaard og Grundtvig. I øjeblikket arbejder han med Grundtvigs betydning for den lutherske kirke i Danmark. Selvom de to forskere har rødder i forskellige fagområder, er de enige om, at dialogen med omverdenen er et altafgørende element i teologien. Det er ikke nok at være tekstfortolker, man skal også kunne analysere, hvad der foregår i samfundet. En tilgang, der ikke altid har været lige populær:

- Jeg startede på teologistudiet i 1993, og jeg kan huske, at mange dengang endnu var utilfredse med, at der skulle undervises i praktisk teologi. Man var bange for, at teologien mistede sin status som universitetsfag og blev en præsteskole, hvor man skulle lære at prædike og skrive bønner. Ikke mindst takket være Hans Raun Iversen og Bent Flemming Nielsens store indsats har de fleste i dag dog fået øjnene op for, hvor vigtigt det er undersøge, hvad det er for en verden, man som teolog og kirke befinder sig i. Det er afgørende, at hverken teologistudiet eller folkekirken lukker sig om sig selv, men derimod lærer af og indgår i dialog med omverdenen, siger Anders Holm.

Tilhørere som samtalepartnere

Dialogen skal både forstås som et samarbejde med samfundet som helhed, den enkelte kirkegænger og ikke mindst de øvrige teologiske fag, som alle spiller sammen med den praktiske teologi. Kirkens kommunikationsformer kan studeres med både historiske og empiriske briller, og der bliver ofte lånt redskaber fra både sociologien og psykologien.

- Dialogen er en forudsætning for en prædiken. Det lyder som en joke for nogen, for mange folk synes ikke, der findes noget mere monologpræget end en præst, der står på en prædikestol, men der foregår en dialog som er både vigtig og interessant at blive klogere på. Når man spørger kirkegængere, hvad de hørte i en prædiken, fortæller de oftest noget helt andet end det, præsten har sagt. Før har man set det som en falliterklæring eller et retorisk problem, men i dag ser man det snarere som et erkendelsesmæssigt grundvilkår. Måske er der oveni købet en teologisk pointe i, at kirkegængere hører noget andet og indgår i en indre dialog, i stedet for blot at overtage præstens indsigt, siger Marlene Ringgaard Lorensen.

Forholdet mellem teori og praksis i den kirkelige kommunikation bliver især sat i spil på den teologiske efteruddannelse, hvor erfarne præster følger kurser i fx. sjælesorg og homiletik, hvilket af mange sammensættes til en fleksibel masteruddannelse.

De to nyansatte holder deres tiltrædelsesforelæsninger fredag den 28. marts fra 13.15 -15.00:

”Prædikenens polyfoni: hvad kan vi lære af Bakhtin?” v. Professor mso Marlene Ringgaard Lorensen

”Hvad er kirkelig succes? Overvejelser over et praktisk teologisk problem.” v. Lektor Anders Holm

Sted: Det Teologiske Fakultet, Aud. 7, Købmagergade 46, 1. sal, 1150 København K.

Kontakt

Lektor Anders Holm 
Afdeling for Systematisk Teologi
Mobil: 50919923

Professor mso Marlene Ringgaard Lorensen
Afdeling for Systematisk Teologi
Telefon: 35 32 36 75