Forskere vil undersøge den protestantiske arv i nordisk retsopfattelse
En bevilling på 8,2 millioner kroner gør det for første gang muligt for teologer og jurister i Norden at sammenholde den eksisterende litteratur inden for kirke- og retshistorie. Projektet vil undersøge protestantismens betydning for den nordiske, sekulære retsopfattelse, herunder minoriteters indflydelse på retsopfattelsen historisk og aktuelt.
- De nordiske lande er suverænt de lande i hele verden, der har været lutherske i længst tid. Nærmere bestemt 500 år, hvor et absolut flertal har været tilhængere af den protestantiske kirke. Men der er aldrig nogen, der har foretaget en samlet undersøgelse af, hvad det har betydet for vores retsopfattelse. Der er et hul i litteraturen i forhold til, hvordan samspillet mellem teologien og retsopfattelsen har været fra Reformationen og frem til i dag. Derfor er det interessant at undersøge, hvilke teologiske begreber der har indvirket på retsopfattelsen i Nordens sekulariserede samfund, siger adjungeret professor Lisbet Christoffersen, der er projektleder på et nyt internationalt forskningsprojekt, der har fået navnet ProNoLa - Protestant Legacies in Nordic Law.
Projektet har modtaget en bevilling på 8,2 millioner kroner fra det europæiske HERA-program (Humanities in the European Research Area). Bevillingen betyder, at et stort forskerhold på 18 jurister og teologer fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland over de næste fire år kan undersøge protestantismens betydning for den måde, retsopfattelsen i dette område historisk har udviklet sig på.
Konfirmation og juridisk embedseksamen
Planen er dels at sammenholde 500 års eksisterende forskningslitteratur inden for kirke- og retshistorie og dels at skabe ny grundforskning, bl.a. om minoriteters påvirkning af retsopfattelsen i de nordiske lande. Det danske grundforskningsprojekt vil fokusere på 1736 – 200-året for reformationen i Danmark – hvor konfirmationen blev indført. Dette skete samtidig med, at Danmark fik en juridisk embedseksamen, og det var de samme embedsmænd, der stod bag – men var der også en sammenhæng?
Forskerholdet vil hele vejen igennem sammenligne med Tyskland, der historisk og aktuelt har været præget af langt større religiøs pluralisme og statslig opdeling.
- En stor del af projektet handler om at undersøge forholdet mellem ret og religion i de nordiske lande. Løbende sammenligner vi med Tyskland, som nok er hjemsted for lutherdommen, men som har udviklet sig i en anden retning end Norden, især efter 2. verdenskrig. Den tyske stat er religiøs neutral, men er præget af både protestanter, katolikker og reformerte og anerkender også den kanoniske ret i den romerskkatolske kirke. I Norden blev kirken underlagt kongen efter Reformationen og vores tese er, at opfattelsen af Kongen som lovgiver har haft en særlig betydning for udviklingen af en sekulær, nordisk retsopfattelse. Det vi derfor gerne vil undersøge er, hvilke sammenhænge der kan konstateres mellem den sekularisme, der præger de nordiske retsopfattelser, og lutherdommen, forklarer Lisbet Christoffersen.
Minoriteternes indflydelse
Et af forskningsprojektets store spørgsmål er, hvordan teologiske minoritetstendenser er med til at påvirke retsopfattelsen. Her skal en gruppe forskere, hvoraf nogle er postdocs, se på forskellige aspekter af historien; fra 1700-tallets nordiske pietisme over frikirkebevægelserne til nutidens religiøse minoriteter.
- Det er både interessant at se på, hvilke aspekter af den protestantiske teologi man kan aflæse direkte, og hvilke der ubevidst har spillet en rolle i retsudviklingen. Udgangspunktet er derfor også den faktiske protestantiske teologi og retsorden, ikke Luthers teologi, teoretisk forstået. Det store spørgsmål er, om det retsbegreb, der udviklede sig efter Reformationen stadig holder, eller om det skal revideres i lyset af, at vi nu står i et religiøst pluralistisk samfund, siger Lisbet Christoffersen.
"Vores ambition er, at forsknings-projektet kan være med til at tegne en ny fælles historie.
Projetleder Lisbet Christoffersen
Denne aktuelle relevans er også baggrunden for, at en række eksterne partnere har givet udtryk for forhåndsinteresse i projektet; heriblandt de relevante ministerier og majoritetskirker i alle fem lande. Disse eksterne partnere vil blive inddraget i drøftelse både af det forskningsmæssige oplæg og af projektets resultater:
- Vores ambition er, at forskningsprojektet kan være med til at tegne en ny fælles historie. Vores fokus er på Norden, men vi forventer, at vores resultater også kan have forskningsmæssig betydning i andre lande i Europa, siger Lisbet Christoffersen.
Projektet ProNoLa er en del af EU’s HERA Joint Research Programme 'Uses of the Past'. Det skydes i gang fredag 2. september med en workshop i København. Tre symposier og en stor konference vil herefter sætte fokus på historiske nedslag, der har haft en indvirkning på retsopfattelsens udvikling – fra Reformationen til den moderne pluralisme.
Udover en række videnskabelige publikationer er planen også at udgive en række mere tilgængelige 'pixibøger' med projektets resultater på de forskellige nationalsprog.
Kontakt:
Projektleder Lisbet Christoffersen
Adjungeret professor i kirke- og religionsret
Det Teologiske Fakultet
Københavns Universitet
Mail: lic@teol.ku.dk
Mobil: 30 91 63 09
Emner
ProNoLa
Forskningsprojektet Protestant Legacies in Nordic Law: Uses of the Past in the Construction of the Secularity of Law (ProNoLa) er et tværfagligt samarbejde mellem forskere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Tyskland.
Det samlede projekt ledes fra Københavns Universitet af adjungeret professor Lisbet Christoffersen, som også er leder for det danske team, der desuden består af professor i systematisk teologi Niels Henrik Gregersen og postdoc i kirkehistorie Kristian Mejrup.
Professor Tarald Rasmussen (kirkehistorie) leder fra Universitetet i Oslo det norske team, der tillige består af professor i kirkehistorie, dekan Aud Tønnessen, post.doc. i religionsvidenskab Helge Aarsheim og professor i retshistorie ved Universitetet i Bergen, Jørn Øyrehaugen Sunde.
Lektor i offentlig ret, Anna-Sara Lind leder fra Uppsala Universitet det svenske team, der tillige består af lektor i kirkehistorie, dekan Cecilia Wejryd, post.doc. i forfatningsret Victoria Enkvist og professor em Kjell A. Modéer, Lunds Universitet.
Lektor (tenure track) i minoritetsstudier Pamela Slotte, Åbo Universitet leder det finske team, som tillige består af professor i praktisk teologi Jyrki Knuutila, Helsinki Universitet og lektor i praktisk teologi, Johan Bastubacka, Helsinki Universitet.
Endelig bidrager et tysk team fra Georg-August-Universität Göttingen, ledet af professor i forfatnings- og kirkeret Hans-Michael Heinig, professor i kirkehistorie Thomas Kaufmann og lektor i retsvidenskab Hendrik Monsenius.
Projektets formål er at undersøge protestantismens betydning for vores retsopfattelse, herunder teologiske minoriteters indflydelse.
Metode
Forskningsprojektet vil sammenholde den eksisterende teologi- og retshistorie ud fra Luthers tre grundbegreber:
- Læren om de to regimenter: Luthers skelnen mellem det åndelige (religion) og det verdslige (politik). Staten tog sig af den synlige kirke (det verdslige rige), mens kirken tog sig af religionen og troen, som var den usynlige kirke (Guds rige).
- Opdelingen af verden i de tre stænder; familien (husstanden), staten og kirken. Alle tre stænder er lige vigtige, men hjemmet og staten var sammen om menneskenes liv, hvor ægteskabet var det grundlæggende.
- Naturretten: Idéen om at der findes en højere retfærdighed, som er hævet over loven. Menneskers egne konventioner kan altid diskuteres og ændres.
Minoriteter
En gruppe forskere skal som en del af ProNoLa-projektet undersøge forskellige nedslagspunkter i historien, hvor teologiske minoriteter har haft indflydelse på retsopfattelsen:
- 1700-tallets Halle-pietisme (Danmark, Norge og Island)
- 1800-tallets frikirkebevægelser (Norden med udgangspunkt i Sverige)
- Den ortodokse kirke (Finland)
- Udviklingen og adskillelsen af stat og religion efter 2. verdenskrig (Tyskland og nordisk ret generelt)
- Nutidens religiøse pluralisme (Norden)