Halle-pietismen brugte virkemidler fra både teater og handelsliv
Den tyske pietisme i slutningen af 1600-tallet er forbundet med fromhed og en striks orden, men faktisk lånte bevægelsen redskaber fra to verdener, den yndede at bandlyse. Det viser en ny afhandling fra Det Teologiske Fakultet, hvor ph.d. stipendiat Kristian Mejrup har undersøgt August Franckes reformskrift og forelæsninger.
Hver uge i mere end tredive år stillede den pietistiske iværksætter August Hermann Francke sig op på talerstolen i den tyske by Halle og holdt en forelæsning for sine mange studenter med afsæt i tekstbidder fra Bibelens Pastoralbreve.
Forelæsningerne var en del af et omfattende program for skolerne på Vajsenhuset, der skulle instruere de studerende i, hvordan de skulle indrette deres studieliv og forberede sig på dét, der ventede dem som præster og lærere. Tanken var at ved at uddanne og opdrage studenterne, ville en reform af kirken være sikret.
Studenterne i Halle blev ikke alene påvirket gennem formanende forelæsninger af pietistiske professorer, de fik også mulighed for at tjene til dagen og vejen ved at arbejde og undervise i huset. Et liv hvor fromhed og streng arbejdsdisciplin var i centrum, og hvor tobak, overflod og kvindeligt selskab var bandlyst.
- Min analyse af forelæsningerne og de græske uddrag fra Bibelen viser, at Francke gjorde pietismen til en teaterscene, hvor det i høj grad handlede om at have akrobatiske evner. Studenterne skulle ikke bare udtrykke deres tro mundtligt, men i stedet opføre deres tro igennem ord og gestik. Her brugte han Paulus’ apostellærlinge Timoteus og Titus som billede på to eksemplariske teologistuderende, der både udviste indlevelse og årvågenhed. Målet var hele tiden at skabe forbilleder, der øvede sig i rollen ved at være forbilleder for andre, forklarer ph.d. stipendiat Kristian Mejrup, hvis afhandling er en del af forskningsprojektet SOLITUDES.
Træning i fromhed
Et eksempel kan findes i Pastoralbrevene (Titus, 1-2 Timotheus), hvor det ikke er menneskets arbejde og indsats, men mennesket selv, der skal formes og anvendes som redskab. De forskellige byggematerialer, fra ler til guld, er en indikator for, hvor langt den kristne er kommet i forfinelsesprocessen af sig selv.
- Ordet pietist betyder from og er afledt af det latinske 'pietas', men betydningen er samtidig knyttet til det græske ord 'eusebeia', som ofte anvendes i Pastoralbrevene. Francke bruger det tyske ord "Gottseligkeit", "gudsfrygtig" på dansk. Pastoralbrevene opfordrer altså ligefrem til, at man træner sig selv i fromhed, hvilket var noget Francke indskærpede over for sine studerende, siger Kristian Mejrup.
Et effektivt brand
Halle-pietismen handlede ikke kun om fromhed og uddannelse. Reformbevægelsen var også en industri og en handelsvirksomhed. Til vajsenhuset hørte en række skoler, hvor universitetsstuderende underviste mod betaling i form af bolig og forplejning ved vajsenhuset. Der var også et apotek, bogbutikker, trykkerier og landbrug, der forsynede reformbevægelsen og gjorde det muligt for børn, der ikke var egnet til akademiske studier, at blive holdt beskæftiget.
- Vajsenhuset var et effektivt brand, som folk tog til sig og var villige til at støtte. Francke var desuden en dygtig fundraiser. Han fik løbende nye forretningsideer og kom med forslag til, hvordan man kunne drage nytte af reformbevægelsens internationale misionsnetværk. Det er det jeg i min afhandling karakteriserer som en projektmager-figur. De projekter, Francke fik søsat, stykrede hans renomme, ikke kun som projektmager, men også som professor, præst og som fader for forældreløse. Samtidig tjente de til at skrabe penge sammen til reformbevægelsen, siger Kristian Mejrup.
Afhængige af verden
Stiftelserne var forbundet til byens universitet, til adelen i de omkringliggende byer, til det prøjsiske kongehus i Berlin og endelig til en global verden gennem missionsarbejde på de danske øer i Østindien.
- Det har vist sig, at opdragelsesanstalterne ikke kun var verdensforsagende, men også afhængige af og forpligtede på verden, og det viser meget godt essensen af min afhandling. Mit mål har aldrig været at finde frem til en sand fremstilling af pietisterne i Halle, men at bidrage til og uddybe den allerede etablerede tværfaglige forskningslitteratur. Man kan ikke sige, at Francke var udpræget kapitalist eller from, men han var lidt af det hele og lånte virkemidler fra begge verdener, siger Kristian Mejrup.
Kristian Mejrup forsvarer sin ph.d.-afhandling Grand Prospects of Halle Pietism The Acrobat, the Project-maker and the Shepherd fredag den 17. juni kl. 13 i aud. 7, Købmagergade 46, 1. sal, 1150 København K.
Alle er velkomne.
Kontakt:
Kristian Mejrup
Ph.d.-studerende
Afdeling for kirkehistorie
Det Teologiske Fakultet
krm@teol.ku.dk
Telefon: +45 35 32 37 18
Emner
Kontakt
Kristian Mejrup
Ph.d. stipendiat
Afdeling for kirkehistorie
Det Teologiske Fakultet
krm@teol.ku.dk
Telefon: +45 35 32 37 18
Læs afhandlingen
Læs Kristian Mejrups phd.-afhandling Grand Prospects of Halle Pietism The Acrobat, the
Project-maker and the Shepherd.
Begreber brugt i Halle-pietismen
Aufführung: Tysk ord for opførelse eller forevisning af et værk
Gelassenheit: Fattethed, upåvirkethed, (stoisk) ro. I pietismen brugt som et begreb for, at når først det unge kristne menneske er i stand til at udvise aktiv-passivitet, bliver det i stand til at udføre guds gerninger; da bliver det "anvendelig til alt godt arbejde".
Typos: Græsk for forbillede, men har også betydningen ”at slå/trykke/stemple”.
Vajsenhus
Halle-pietismens grundlægger, August Hermann Francke (1663–1727), kom til Halle i 1692, hvor han blev ansat som professor ved det nyoprettede universitet i Halle. Samtidig med sin stilling som professor (i filologi og fra 1698 i teologi), arbejdede han som præst i Glaucha, en forstad til Halle.
Det dobbelte virke som præst og professor og grænselandet mellem by og provins er karakteristisk for Halle-pietismen. I 1695 oprettede Francke de første skoler, som var knyttet til kirken og embedsboligen i Glaucha. Han lod universitetsstuderende undervise i skolerne mod ophold og ernæring, og kombinerede derved børneopdragelse med studenterforplejning. Reformbevægelsen voksede støt, og i 1698 indledtes en ny fase ved opførelsen af et storslået vajsenhus. Denne bygning blev et monument og et varemærke for reformbevægelsen.
SOLITUDES
SOLITUDES er et tværfagligt forskningsprojekt etableret på grundlag af en bevilling fra
Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Det undersøger fem franske katolske og fem
tyske/danske lutherske steder, hvor religiøse grupperinger i perioden mellem
Reformationen og Oplysningstiden trak sig tilbage fra verden for at komme
nærmere Gud.