Fordring, forsoning og forargelse
Det modernes profet
Kierkegaard har midt i nogle tidlige optegnelser om spekulativ metafysik efterladt sig disse tegninger, der kan minde lidt om ingeniørens
Presse og naturvidenskab
På baggrund af sine erfaringer med Corsaren udviklede Kierkegaard stor afsky for journalisterne, deres manglende moral og ansvarsløse vilkårlighed:
"Gud i Himlen veed Blodtørst er min Sjel
fremmed, men dog, dog, jeg vilde i Guds
Navn paatage mig det Ansvar at kommandere:
fyr, naar jeg først med den ængsteligste
Samvittigheds Omsorg havde forvisset mig om,
at der foran Gevær-Piberne ikke var eet eneste
andet Menneske, ja ikke eet eneste andet
levende Væsen end – Journalister." (Journalen NB10. Kilde: SKS.dk)
Fremsynet forstod han, at pressen lever af at skabe og vedligeholde sine egne historier, som kun kaldes gode, fordi de i virkeligheden er onde. Som en ny magtfaktor omdanner de moderne medier befolkningen til et passivt »Publicum«, der elsker det lette og forguder det lumpne. Følgerne bliver:
"Smaalighed, Menneskefrygt i Forhold til
Ligemænd, Bysnak, Bagtalelse, Mangel
paa Frimodighed til at vedstaae en
Overbevisning (...) Spioner i Familielivet,
Pottekiggere i Husholdningerne. Kort Alt,
hvad et høistæret Publicum maatte behage."
Massekulturen fører til den enkelte stemmes forsvinden i tidens snaksomhed. man hverken taler eller tier. Man gør noget lige midt imellem, man snakker:
"Ved denne Snakken hæves nu Distinktionen
[>adskillelsen] mellem det Private og Offentlige
i en privat-offentlig Snaksomhed, der omtrent
svarer til hvad Publikum er.
Thi Publikum er det Offentlige, der interesserer
sig for det allermeest Private." (En literair Anmeldelse. Kilde: SKS.dk)
Sideløbende med sine udfald mod pressen formulerer Kierkegaard en kritik af »natur-videnskaben«, som han et sted i dagbogen giver følgende skudsmål:
"Hvilken Opsigt vakte det ikke: at stetoscopere.
Og nu vil det snart komme saavidt, at enhver
Barbeer gjør det, saa han, naar han har taget Eens
Skjæg af spørger: ønsker De maaskee ogsaa at
blive stetoscoperet. Saa vil da En igjen opdage et
Instrument til at høre Hjernen banke. Det vil vække
uhyre Opsigt, indtil om 50 Aar enhver Barbeer kan
gjøre det. Naar man da paa en Barbeerstue har
faaet sit Haar klippet, sit Skjæg aftaget, og er
stetoscoperet (thi det vil til den Tid være ganske
almindeligt) saa spørger Barberen: ønsker De
maaskee ogsaa at jeg skal høre Deres Hjerne
banke." (Journalen NB. Kilde: SKS.dk)
Kierkegaards optegnelser om naturvidenskaben byder på adskillige mikroskoper, der peger i alle tænkelige retninger og derved illustrerer den hektiske adspredthed, som kendetegner den nye forskertype:
"Med Naturvidenskaberne kan det slet ikke hjælpe
at indlade sig. Man staaer der værgeløs og kan
aldeles ikke controlere. Forskeren begynder strax
at adsprede med sine Enkeltheder, nu skal man
til Australien nu til Maanen, nu ned i en Hule under
Jorden, nu Fanden i Vold i Røven – efter en
Indvoldsorm; nu skal Teleskopet bruges, nu
Mikroskopet: hvo Satan kan holde det ud!" (Journalen NB. Kilde: SKS.dk)
Se næste:
Se forrige:
Om plancherne
Siden her er en del af plancheserien 'Kierkegaard - den globale dansker', som Joakim Garff fra Søren Kierkegaard forskningscenteret stod bag i samarbejde med Det danske Kulturinstitut.
Du kan se de oprindelige plancher i pdf-udgave her.