Niels Christian Kierkegaard, Søren Kierkegaard, 1838

Teologisk student

Umiddelbart efter studentereksamen i 1830 begyndte Kierkegaard at studere teologi, men anvendte dog især tiden på at læse filosofisk og romantisk litteratur.

Foruden en række artikler i tidsskrifter og aviser skrev og udgav han for egen regning i 1838 skriftet Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet imod hans Villie, der er en overmåde bidsk anmeldelse af H.C. Andersens roman Kun en Spillemand.

Efter at have orienteret sig i Kierkegaards kritik tumlede Andersen ifølge sig selv omkring »som i en døs« og måtte tage et »kjølende Pulver« for at genvinde sin mentale normaltemperatur.

Den spendable student

Ud af den uldne puppe, som skolekammeraterne kaldte Søren Sok, foldede sig i studietiden en lapset dandy, der var som skræddersyet til senromantikken. Ved lån og kredit og helt ude af trit med hjemmets nøjsomhed anlagde den unge teologistuderende sig ekstravagante vaner, der indbefattede livsfornødenheder som fikse frakker, moderigtige hatte, spadserestokke, silketørklæder, handsker, cafebesøg, gode vine, cigarer, pibetobak, teaterforestillinger og karetkørsel.

Alene i 1836 havde den alt for spendable student oparbejdet en gæld på 1.262 rigsdaler, hvilket nogenlunde svarede til en professors årsgage!

Den forbandede familie

Den overdrevent spendable adfærd har formentlig – også – været en reaktion på de dystre tildragelser i hjemmet på Nytorv. Endnu ikke 21 år gammel havde Søren Aabye mistet fem søskende samt sin mor.

Faderen tolkede de mange dødsfald som en hævnakt fra Guds side, der aldrig havde glemt, endsige tilgivet, at den hovedrige købmand engang som forfrossen fårehyrde havde besteget en lille høj på heden og forbandet Gud. Som en anden Job skulle Kierkegaard miste sine børn, inden de var fyldt 34 år, jesu alder.

Tjenestepigens sidste søn

Til forbandelsesepisoden føjede sig den pinagtige kendsgerning, at faderen efter tabet af sin første hustru havde fået gjort sin tjenestepige gravid. At hun var identisk med den kvinde, der som sit sidste barn fødte Søren Aabye, har formentlig fået jorden til at ryste under Kierkegaard, da han blev gjort bekendt med forholdene:

"Da var det, at den store Jordrystelse indtraf, den
frygtelige Omvæltning, der pludselig paanødte
mig en ny ufeilbarlig Fortolkningslov af samtlige
Phænomener. Da anede jeg, at min Faders høie
Alder ikke var en guddommelig Velsignelse men
snarere en Forbandelse." _{(Papir 305. Kilde: SKS.dk)}

Skønt den makabre hævnhypotese bristede med faderens død den 9. august 1838, var Kierkegaard junior så forhekset af regnestykket med Gud som den store ubekendte, at han onsdag den 5. maj 1847 noterede i sin dagbog:

"Forunderligt, at jeg er fyldt 34 Aar. Det er
mig aldeles ubegribeligt; jeg var saa sikker
paa at døe inden den Geburtsdag eller
paa den, at jeg virkelig kunde fristes til at
antage, at min Geburtsdag er feil angivet." _{(Journalen NB. Kilde: SKS.dk)}

Se næste:

Se forrige: