Grundtvigs Manuskripter Online
N.F.S. Grundtvig (1783-1872) er blevet kaldt den mest indflydelsesrige enkeltperson i Danmarkshistorien. Ved sin død efterlod han sig – foruden et stort trykt forfatterskab – mere end 100.000 håndskrevne, upublicerede sider, som i dag med ganske få undtagelser er bevaret på Det Kgl. Bibliotek.
Disse manuskripter har indtil i dag været vanskeligt tilgængelige for de fleste. Dels på grund af en uoverskuelig organisering, dels fordi det kræver specialtræning at læse Grundtvigs vanskelige, gotiske håndskrift. Derfor har forskningen kun i sparsomt omfang undersøgt det store og righoldige materiale.
Netop dette vil nærværende projekt råde bod på ved gennem en 4-årig periode at oprette platformen Grundtvigs Manuskripter Online (GMO), som vil gøre dokumenterne offentligt tilgængelige i en transskriberet og digitalt søgbar form.
Projektet gennemføres ved hjælp af Transkribus, en software for automatiseret håndskriftsgenkendelse. Denne opgave er tidligere – på grund af materialets omfang – blevet vurderet umulig at fuldføre.
Med den nye adgang til teksterne tages det sidste store skridt i skabelsen af det fulde grundlag for udforskningen af Grundtvigs liv og værk.
GMO etableres på Transkribus-konsortiets platforme og vil blive vist som i nedenstående eksempel, hvor brugeren samtidig ser det digitale billede af manuskriptsiden og en transskription heraf.
Finansiering
Projektet er støttet af Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Projektperiode: 2024-2028
Samarbejde
Grundtvigs Manuskripter Online er skabt i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek.
I kraft af GMO bliver manuskripterne:
- Læsbare: Den minimum 95% korrekte transskription, som Transkribus genererer, gør det muligt at arbejde med teksterne, selv om man ikke i forvejen kan læse Grundtvigs håndskrift.
- Overskuelige: Gennem etableringen af forskellige guidefunktioner til platformen forsynes brugeren med indsigt i, hvilke materialegrupper og hvilke mønstre, arkivet er opdelt efter.
- Søgbare: Ved søgning på fx emner, navne og årstal kan brugeren gå effektivt på jagt i manuskripterne.
- Forskningsunderstøttende: Det bliver muligt at finde nye tekster, som belyser og nuancerer det hidtidige billede af Grundtvigs liv og tilblivelsen af hans skrifter, herunder hans brug af kilder og interaktion med samtiden.
Med platformen etableres adgang til et stort og righoldigt materiale, der åbner adskillige nye perspektiver for udforskningen af Grundtvig og hans liv og værk. Det kunne blandt mange eksempler være:
- Grundtvigs brug af fortidens kilder
- Grundtvigs dialog med samtiden
- Det samfundsorienterede indhold i hans prædikener
- Grundtvigs involvering i det slesvigske spørgsmål og mindretalsdiskussioner
- Grundtvigs tanker om den folkelige højskole og pædagogik
- Hans ukendte digte og manuskripter til taler
N.F.S. Grundtvigs Arkiv blev i 1890 skænket til Rigsarkivet og i 1940 overflyttet til Det Kgl. Biblioteks Håndskriftssamling. Det består af anslået ca. 112.000 siders manuskripter fordelt på oprindeligt 565 fascikler (dvs. arkivpakker), som sidenhen – af bevaringshensyn – er blevet ompakket i 200 syrefri æsker. Inddelingen i 565 fascikler er dog bibeholdt, idet Grundtvigforskningen i årtier har refereret til arkivets indhold med fascikelnumrene fra 1 til 565.
I kraft af en finanslovsbevilling fra 2021 har det været muligt at digitalisere (affotografere) hovedparten, ca. 90.000 sider af arkivet. Denne digitalisering er den nødvendige forudsætning for tekstgenkendelsen i Transkribus og dermed for skabelsen af platformen.
Fra arkivet mangler digitaliseringen af breve primært til, men også få fra Grundtvig (fasc. 406-482) og af hans fars og farfars efterladte papirer (fasc. 536-565). Dertil kommer nogle manuskripter, afskrifter og breve i andre arkivfonds i Det Kgl. Bibliotek og enkelte andre steder. Også dette materiale ønskes digitaliseret og derefter transskriberet, hvormed det kan blive til en del af GMO.
Overordnet er Grundtvigs Arkiv opdelt i nedenstående kategorier:
| Emne | Fascikel | Sider ca. | Andel |
| Prædikener og kirkelige lejlighedstaler | 1-74 | 32.100 | 35% |
| Skrifter af kirkeligt indhold | 75-154 | 11.000 | 12% |
| Skrifter af filosofisk, litterært og politisk indhold | 155-210 | 4.700 | 5% |
| Historiske skrifter og samlinger | 211-250 | 8.400 | 9% |
| Mytologiske skrifter og studier | 251-287 | 3.500 | 4% |
| Studier vedr. dansk sprog | 288-305 | 3.500 | 4% |
| Studier vedr. angelsaksisk sprog og litteratur | 306-331 | 3.400 | 4% |
| Skoleskrifter | 332-358 | 1.400 | 2% |
| Foredrag og taler | 359-379 | 6.000 | 7% |
| Salmer | 380-385 | 3.000 | 3% |
| Poetiske skrifter | 386-405 | 8.200 | 9% |
| Breve til Grundtvig | 406-482 | udeladt | |
| Personalia (i to fascikelrækker) | 483-491/500-535 | 5.200 | 6% |
| Historiske fortællinger etc. | 492-495 | 600 | 1% |
| Dagbøger | 496-499 | 1.000 | 1% |
| Johan Grundtvigs papirer | 536-565 | udeladt |
Ved en række bevillinger fra Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat og Statens almindelige Videnskabsfond og gennem et samarbejde mellem Grundtvig-Selskabet af 8. september 1947 og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udfærdigedes i årene 1957–64 værket Registrant over N.F.S. Grundtvigs papirer, der i 30 bind beskriver manuskripterne på Det Kgl. Bibliotek.
Registranten blev i 2012 efter bestilling fra Center for Grundtvigforskning digitaliseret og OCR-behandlet af Det Kgl. Bibliotek mhp. benyttelse i arbejdet med centerets udgivelse af Grundtvigs Værker. Efter aftale med centeret fik Det Kgl. Bibliotek lov at beholde filerne, der er blevet brugt som styringsredskab i forbindelse med digitaliseringen.
Registrant og arkiv forholder sig 1:1 til hinanden: Fasciklerne præsenteres således i registranten i overensstemmelse med deres placering i arkivet, og hver fascikel beskrives med oplysninger (metadata) i en fortrykt formular med følgende 12 felter:
- Titel (eller kort indholdsangivelse)
- Papirsort (farve og evt. vandmærke)
- Afmærkning (“I.J.N.” osv.)
- Ortografi
- Andre ydre kriterier
- Indre kriterier (allusioner, citater, m.m.)
- Manuskriptets første linje
- Manuskriptets sidste linje
- Tryk eller benyttelse
- Tidligere forskeres skønsmæssige datering(er)
- Nummer i bibliografien
- Indholdsregest
Registranten dækker dermed flere vinkler på den enkelte tekst:
- Indhold og emnefelt (pkt. 1, 6, 12)
- Identifikation (pkt. 3, 7, 8)
- Datering (pkt. 2, 4, 5, 6, 10)
- Efterliv og betydning (pkt. 9, 11)
Registranten er udarbejdet af flere forskere over en længere årrække, og der er derfor nogle naturlige udsving i, hvordan og hvor præcist formularerne er udfyldt.
Medarbejdere
| Navn | Titel | Rolle | Telefon | |
|---|---|---|---|---|
| Busbee, Brad | Professor, Samford University | |||
| Ebdrup, Cathrine Zander | Ph.d.-studerende, Afdeling for Kirkehistorie | +4535335916 | ||
| Holm, Anders | Lektor, Afdeling for Kirkehistorie | Projektleder | +4535323702 | |
| Llambias, Maria Gabriela | Projektmedarbejder | |||
| Meile, Jakob K. | Specialkonsulent, specialsamlingerne, Det Kgl. Bibliotek | Ledende redaktør | ||
| Nissen, Nanna Eva | Postdoc, Afdeling for Kirkehistorie | Faglig koordinator | +4535333482 | |
| Pedersen, Kim Arne | Gæsteforsker, Afdeling for Kirkehistorie | Fagspecialist | +4535331918 |
Studentermedhjælpere, specialsamlingerne, Det Kgl. Bibliotek
| Navn | |
|---|---|
| Airey, Madeleine Brønden | |
| Dimpker, Benedikte Xenia Bjørnshauge | |
| Døcker, Louise Marie Reimann | |
| Fosner, Ghita Beepat | |
| Grove-Rasmussen, Sally | |
| Harms, Ellen Inger Fabricius | |
| Helligkilde, Malou Egede | |
| Jensen, Adrian Kvist | |
| Kloth-Jørgensen, Aske |