Grundtvigs Manuskripter Online

N.F.S. Grundtvig (1783-1872) er blevet kaldt den mest indflydelsesrige enkeltperson i Danmarkshistorien. Ved sin død efterlod han sig foruden et stort trykt forfatterskab intet mindre end 90.000 håndskrevne, upublicerede sider, der i dag ligger i N.F.S. Grundtvigs arkiv på Det Kgl. Bibliotek.

Arkivet har indtil i dag været vanskeligt tilgængeligt for de fleste. Dels på grund af en uoverskuelig organisering, dels fordi det kræver special træning at tyde Grundtvigs svært læselige gotiske håndskrift. Derfor har forskningen kun i sparsomt omfang undersøgt det store og righoldige kildemateriale.

Netop dette vil nærværende projekt at råde bod på ved gennem en 4-årig periode at oprette forskningsinfrastrukturen Grundtvigs Manuskripter Online (GMO), som vil gøre hele arkivet offentligt tilgængeligt i en transskriberet og digital søgbar form.

Projektet muliggøres af, at Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret arkivet. På det grundlag gennemfører vi en digital transskribering af alle arkivets manuskripter ved hjælp af Transkribus, en software for automatiseret håndskriftgenkendelse. Der er tale om en opgave, som ikke tidligere har kunnet gennemføres på grund af materialets omfang.

Med den nye adgang til arkivet tages det sidste store skridt i skabelsen af det fulde grundlag for udforskningen af Grundtvigs liv og værk.

GMO etableres på Transkribus-konsortiets platforme og vil blive vist som i nedenstående prøveeksempel, hvor brugeren ser det digitale billede af manuskriptsiden og en transskription af teksten.

Her et eksempel på GMO’s nuværende tekstgenkendelsesmodel, hvor der opnås en genkendelsesprocent på 98-99,5 %. Kun tre ord indeholder fejlagtige tegn. Desuden vises over- og understregninger endnu ikke.

Finansiering

Projektet er støttet af Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Projektperiode: 2024-2028

PI: Lektor Anders Holm

Samarbejde

Grundtvigs Manuskripter Online er skabt i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek

 

 

 

I kraft af GMO bliver arkivet:

  • Læsbart: Den min. 90-95% korrekte transskription, som Transkribus genererer, gør det muligt at arbejde med fasciklerne, selv om man ikke i forvejen kan læse Grundtvigs håndskrift.
  • Overskueligt: Gennem etableringen af en arkivguide forsynes brugeren med indsigt i, hvilke materialegrupper og hvilke mønstre, arkivet er opdelt efter.
  • Søgbart: Ved søgning på fx emner, navne og årstal kan brugeren gå effektivt på jagt i arkivet.
  • Forskningsunderstøttende: Det bliver muligt at finde nye tekster, som belyser og nuancerer det hidtidige billede af Grundtvigs liv og tilblivelsen af hans skrifter, herunder hans brug af kilder og interaktion med samtiden.

 

 

 

 

 

 

Arkivet rummer et righoldigt materiale, der åbner adskillige nye perspektiver for Grundtvig-forskningen. Det kunne blandt mange eksempler være:

  • Grundtvigs brug af oldengelske billeder og litteratur,
  • Det samfundsorienterede indhold i hans prædikener,
  • Grundtvigs involvering i det slesvigske spørgsmål og mindretalsdiskussioner,
  • Grundtvig syn på forholdet mellem højskolen som ”skole for livet” og undervisning i praktiske kundskaber.

Med platformen vil det blive muligt også for elever i skoler og på gymnasier samt universitetsstuderende at undersøge ukendt materiale. GMO vil således stimulere den nysgerrige ”detektiv” til selv at gå på opdagelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

N.F.S. Grundtvigs arkiv blev i 1890 skænket til Rigsarkivet og i 1940 overflyttet til Det Kgl. Biblioteks Håndskriftssamling. Det består af anslået ca. 120.000 siders manuskripter fordelt på oprindeligt 565 fascikler (dvs. arkivpakker), som sidenhen – af bevaringshensyn – blev ompakket i 200 syrefri æsker. Inddelingen i 565 fascikler er dog bibeholdt, idet Grundtvigforskningen i årtier har refereret til arkivets indhold med fascikelnumrene fra 1 til 565.

To større grupper af arkivet indgår ikke i projektet, da de indeholder materiale, som N.F.S. Grundtvig ikke selv har skrevet: Breve til ham (fasc. 406-482) samt hans far, Johan Grundtvigs, efterladte papirer (fasc. 536-565). Således behandler projektet kun ca. 92.000 sider ud af de i alt anslået 120.000 sider.

Overordnet er arkivet opdelt i nedenstående kategorier:

Emne  Fascikel Sider ca. Andel
Prædiker og kirkelige lejlighedstaler 1-74 32.100 35%
Skrifter af kirkeligt indhold  75-154 11.000 12%
Skrifter af filosofisk, litterært og politisk indhold 155-210 4.700 5%
Historiske skrifter og samlinger  211-250 8.400 9%
Mytologiske skrifter og studier 251-287 3.500 4%
Studier vedr. dansk sprog 288-305 3.500 4%
Studier vedr. angelsaksisk sprog og litteratur  306-331 3.400 4%
Skoleskrifter  332-358 1.400 2%
Foredrag og taler  359-379 6.000 7%
Samler  380-385 3.000 3%
Poetiske skrifter  386-405 8.200 9%
Breve til Grundtvig  406-482 udeladt
Personalia (i to fascikelrækker)  483-491/500-535 5.200 6%
Historiske fortællinger etc.  492-495 600 1%
Dagbøger  496-499 1.000 1%
Johan Grundtvigs papirer  536-565 udeladt

 

 

 

 

 

 

Ved en række bevillinger fra Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat og Statens almindelige Videnskabsfond og gennem et samarbejde mellem Grundtvig-Selskabet af 8. september 1947 og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udfærdigedes i årene 1957–64 værket Registrant over N.F.S. Grundtvigs papirer, der i 30 bind gennemgår indholdet af arkivet.

Registranten blev i 2012 efter bestilling fra Center for Grundtvigforskning digitaliseret og OCR-behandlet af Det Kgl. Bibliotek mhp. benyttelse i arbejdet med centerets udgivelse af Grundtvigs Værker. Efter aftale med centeret fik Det Kgl. Bibliotek lov at beholde filerne til eget brug; denne aftale blev bekræftet i september 2020, hvor centeret generøst donerede en opdateret og fejlrettet kopi af disse filer til brug for bibliotekets forestående digitalisering af arkivet.

Den digitaliserede registrant er blevet yderligere opdateret og udbygget af Det Kgl. Bibliotek som styringsredskab i forbindelse med digitaliseringen af arkivet.

Registrant og arkiv forholder sig 1:1 til hinanden: Fasciklerne præsenteres således i registranten i overensstemmelse med deres placering i arkivet, og hver fascikel beskrives med oplysninger (metadata) i en fortrykt formular med følgende 12 felter:

  1. Titel (eller kort indholdsangivelse)
  2. Papirsort (farve og evt. vandmærke)
  3. Afmærkning (“I.J.N.” osv.)
  4. Ortografi
  5. Andre ydre kriterier
  6. Indre kriterier (allusioner, citater, m.m.)
  7. Manuskriptets første linje
  8. Manuskriptets sidste linje
  9. Tryk eller benyttelse
  10. Tidligere forskeres skønsmæssige datering(er)
  11. Nummer i bibliografien
  12. Indholdsregest

Registranten dækker dermed flere vinkler på den enkelte tekst:

  • Indhold og emnefelt (pkt. 1, 6, 12)
  • Identifikation (pkt. 3, 7, 8)
  • Datering (pkt. 2, 4, 5, 6, 10)
  • Efterliv og betydning (pkt. 9, 11)

Registranten er udarbejdet af flere forskere over en længere årrække, og der er derfor nogle naturlige udsving i, hvordan og hvor præcist formularerne er udfyldt.

 

 

 

Medarbejdere 

Navn Titel Rolle Telefon E-mail
Holm, Anders Lektor, Afdeling for Kirkehistorie  Projektleder +4535323702 E-mail
Ebdrup, Cathrine Zander Ph.d.-studerende, Afdeling for Kirkehistorie  +4535335916 E-mail
Meile, Jakob K.  Specialkonsulent, specialsamlingerne, Det Kgl. Bibliotek Ledende redaktør E-mail
Nissen, Nanna Eva Adjunkt, Afdeling for Kirkehistorie  Faglig koordinator +4535333482 E-mail
Pedersen, Kim Arne Lektor, Afdeling for Kirkehistorie  Fagspecialist +4535331918 E-mail

Studentermedhjælpere, specialsamlingerne, Det Kgl. Bibliotek

Navn E-mail
Airey, Madeleine Brønden  E-mail
Dimpker, Benedikte Xenia Bjørnshauge  E-mail
Døcker, Louise Marie Reimann  E-mail
Fosner, Ghita Beepat   E-mail
Grove-Rasmussen, Sally  E-mail
Harms, Ellen Inger Fabricius  E-mail
Helligkilde, Malou Egede   E-mail
Jensen, Adrian Kvist   E-mail
Kloth-Jørgensen, Aske   E-mail
Llambias, Maria Gabriela   E-mail