Afdeling for Bibelsk Eksegese
Afdeling for Bibelsk eksegese udforsker jødedommens, kristendommens og islams helligskrifter: Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente og Koranen.
Afdeling for Bibelsk eksegese beskæftiger sig med jødedommens, kristendommens og islams formative skrifter i Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente og Koranen. Opgaven er at studere skrifterne i disse tre tekstsamlinger hver for sig, men også i deres indbyrdes forhold til hinanden. De tre skriftsamlinger er verdens mest indflydelsesrige tekster. Historisk og aktuelt har de præget forståelsen af mennesket, samfundet, naturen og kunsten. Studiet af disse tekster give således en privilegeret indgang til grundlæggende videnskabelige spørgsmål.
Afdelingens mål er at sikre en fortsat kritisk og kreativ refleksion over religionernes, kulturens og samfundets grundlæggende skrifter gennem at
- Udfordre gældende videnskabelige, sekulære og religiøse forestillinger
- Kultivere en selvkritisk refleksion over teksternes og eksegesens rolle i forhold til religiøse institutioner og politiske magtstrukturer
- Være klassisk dannende og derigennem foranledige en kvalificeret, hermeneutisk reflekteret og kritisk omgang med teksterne
Det Gamle Testamentes Eksegese
Kristendommen opstod inden for rammerne af oldtidens jødedom. De første kristne blev ved med at læse de ældste jødiske skrifter og kaldte dem med tiden for Det Gamle Testamente. I jødekommen havde skrifterne status som hellige tekster. De var udgangspunktet, når man skulle sige, hvad der var sand jødedom.
De tidligste kristne forfattere brugte intensivt løs af disse tekster, når de skulle udfolde deres tro på Kristus, og Det Gamle Testamente var lige fra begyndelsen en del af kristendommens Bibel. Derfor er det centralt for teologien at studere disse tekster. Forskningen i Det Gamle Testamente har fokus både på teksternes historiske baggrund, deres litterære og teologiske indhold og fortolkningen af dem frem til i dag. Fordi teksterne blev til i de gamle mellemøstlige kulturer, indgår studiet af andre sprog og religioner som kana’anæisk, babylonsk og ægyptisk også i arbejdet med dem.
Det Nye Testamentes Eksegese
Kristendommens centrale tekster findes i Det Nye Testamente. De har hellig status i den kristne kirke og har derfor været grundlæggende i udformningen af kristen teologi og haft afgørende indflydelse på den vestlige kultur. Samtidig har de – på godt og ondt – haft betydning for de kontinenter, som har været underlagt europæisk overherredømme. Man kan argumentere for, at de 27 skrifter i Det Nye Testamente er de vigtigste i verden. Af den grund kan de ikke studeres grundigt nok.
Det akademiske studium af Det Nye Testamente behandler de nytestamentlige skrifter fra tre vinkler: de tjener som historiske kilder til kristendommens oprindelse og tidlige historie (verden bag teksten); de er i sig selv fuldgyldige litterære værker i deres egen ret (verden i teksten); og de har gennem deres fortsatte brug været formative for kulturen (verden foran teksten). Praktisk talt, bringes alle tilgængelige metoder og teorier i anvendelse for at fortolke og udlægge Det Nye Testamente. Vi har således brug for teori om manuskripter og overlevering for at kunne rekonstruere teksternes historie; vi må have indblik i det antikke slaveri for at forstå Paulus' metafor for den kristne eksistens; vi anvender narratologiske modeller fra den fransk-russiske formalismes eventyrstudier for at forstå forholdet mellem plot og teologi; vi bruger æstetiske analyser for at afkode interaktionen mellem fortælling og samtid i de mange film, som gennem årene har sat Jesus på lærredet. Vel er der tale om historiske dokumenter, men de har fortsat et aktivt liv i kirken så vel som i kulturen.
Qur’an
Koranen er en arabisk tekstsamling, der opstod i slutningen af det syvende århundrede. Koranen (al-Qur’an) er geografisk, sprogligt, stilistisk, tematisk, historisk og ikke mindst teologisk i familie med det bibelske tekstunivers. Dette forhold anerkendes i Koranen selv, der udover at omtale kanoniserede bibelske skrifter som Torah, Davids salmer og Evangeliet også henviser til bibelske figurer og fortællinger som for eksempel Abraham, Jesus og Syndflodsfortællingen. Forskningen har også påvist talrige forbindelser til bibelske tekster, der befinder sig uden for kanonskrifterne, blandt andet rabbinske tekster samt kristne eksegetiske tekster. Koranen står dog langtfra kun i forhold til et bibelsk univers, men bærer også præg af en gammelarabisk polyteistisk kultur. Koranstudier undersøger koranteksternes oprindelige kontekst og funktion, den sproglige og litterære stil samt det teologiske indhold og dens videre brug og betydning i islam. Tilsammen fordrer disse forhold en tværvidenskabelig kombination af koran- og bibelvidenskabelige studier, som nærværende satsningsområde er forpligtet på.
Afdelingens genstandsområde er jødedommens, kristendommens og islams formative skrifter i Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente og Koranen. Opgaven er at studere skrifterne i disse tre tekstsamlinger hver for sig, men også i deres indbyrdes forhold til hinanden. De tre skriftsamlinger er verdens mest indflydelsesrige tekster. Historisk og aktuelt har de præget forståelsen af mennesket, samfundet og naturen. Studiet af disse tekster udgør således en privilegeret indgang til grundlæggende videnskabelige spørgsmål.
Vi forstår fagets tekster dynamisk. De er selv resultat af historiske, sociale, litterære mm. forudsætninger bag teksterne. De består af forskellige redaktionelle, narrative, retoriske mm. strukturer, lag og niveauer i teksterne. Tillige afsætter de effekter og virkninger i f.eks. begivenheds-, mentalitets- og forskningshistorien foran teksterne. Teksterne er således komplekse og vidt forgrenede netværk af påvirkninger, sammenhænge, konflikter og effekter. De er ikke blot formet af mennesker; de former også de mennesker, som fødes ind i deres miljøer. Således er det en væsentlig horisont for afdelingens arbejde, at teksterne fungerer som helligtekster for nulevende mennesker. Den konkrete brug af teksterne i fortid og nutid er et prioriteret område på afdelingen.
Til en sådan dynamisk og polyfon tekstforståelse svarer en teoretisk og metodisk pluralisme. Arbejdet med teksterne fordrer principielt alle tilgængelige metoder og teoriapparater, som kan bidrage til udforskningen af de mange dimensioner. Afdelingen har dog et særligt fokus på det filologiske og historisk kritiske grundlag, som er udgangspunkt for at anvende nye tilgange på en kritisk og hermeneutisk reflekteret måde.
Således står Afdeling for Bibelsk Eksegese i traditionen fra den klassiske historiske kritik med særligt fokus på det sproglige grundlag og integrerer samtidig nye tilgange og metoder i arbejdet med det genstandsområde, der har de skriftlige tekster som fokus, men på grund af teksternes karakter og status breder sig over et netværk af meningsgivende konfigurationer.
- Sikre en fortsat kritisk og kreativ refleksion over religionernes, kulturens og samfundets grundlæggende skrifter for at bevirke et oplyst og kvalificeret forhold til teksterne.
- Udfordre gældende videnskabelige, sekulære og religiøse forestillinger.
- Være klassisk dannende og derigennem foranledige en kvalificeret, hermeneutisk reflekteret og kritisk omgang med teksterne.
- Kultivere en selvkritisk refleksion over teksternes og eksegesens rolle i forhold til religiøse institutioner og politiske magtstrukturer.
Forskningsfelter
-
Dommedagsstudier
-
Migration, eksil, diaspora
-
Sprog og oversættelser
Afdelingen huser i øjeblikket følgende forskningscentre og -projekter:
Afdeling for Bibelsk Eksegese er åbent for samarbejde med offentlige og private aktører. Konkret samarbejder vi med forskellige institutioner, organisationer, virksomheder og private. Er du interesseret i et samarbejde, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Hoffmann. Ønsker du eller din organisation at indgå et samarbejde med os, kan du også læse om de mest almindelige samarbejdsmuligheder på universitetets portal for samarbejde med erhvervsliv og myndigheder.
Samarbejde med offentlige institutioner og instanser
Afdeling for Bibelsk Eksegese samarbejder med offentlige institutioner. Vi tilbyder ekspert- og konsulentbistand, gennemførsel af undersøgelser, udfærdigelse af rapporter og anbefalinger, specialfremstillede kurser og efteruddannelse m.m. Kontakt afdelingsleder, leder af efter Efter- og Videre Uddannelse, eller ansvarlig for gymnasietilbud.
Samarbejde med private virksomheder
Afdeling for Bibelsk Eksegese tilbyder samarbejde om forsknings- og udviklingsprojekter, f.eks. erhvervs-ph.d. og postdoc-projekter. Vi tilbyder gennemførsel af undersøgelser, udfærdigelse af rapporter og anbefalinger, specialfremstillede kurser, undervisningsforløb og kompakte efteruddannelseskurser. Kontakt afdelingsleder eller leder efter Efter- og videre Uddannelse.
Samarbejde med trossamfund, kirkelige institutioner og organisationer
Afdeling for Bibelsk Eksegese tilbyder samarbejde om forsknings- og udviklingsprojekter (f.eks. fripladser til ph.d.-studerende eller erhvervs-ph.d. eller postdoc-stillinger), gennemførsel af undersøgelser, udfærdigelse af rapporter og anbefalinger, specialfremstillede kurser, efteruddannelse og foredrag. Kontakt afdelingsleder, leder af Efter- og videre Uddannelse eller leder af Center for Kirkeforskning.
Samarbejde med andre fakulteter, universiteter og forskere
Afdeling for Bibelsk Eksegese samarbejder om forskning med andre nationale og internationale universiteter og forskere. Det drejer sig om større og mindre forskningsprojekter, videnskabelige tidsskrifter, publikationer og ph.d.-vejledning og evaluering. For yderligere information kontakt afdelingsleder, relevante forskere eller fakultetets ph.d.-skole.
Afdeling for Bibelsk Eksegese indgår i øjeblikket bl.a. i følgende uddannelses- og forskningssamarbejder:
- Religious Roots of Europe
- Forum for Bibelsk Eksegese
- Collegium Biblicum
- OT-Sem
- Nordisk Nytestamentlig Konference