Hvor kommer ritualerne fra?

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Standard

Hvor kommer ritualerne fra? / Hallbäck, Geert.

I: Kritisk Forum for Praktisk Teologi, Nr. 120, 2010, s. 35-41.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Harvard

Hallbäck, G 2010, 'Hvor kommer ritualerne fra?', Kritisk Forum for Praktisk Teologi, nr. 120, s. 35-41.

APA

Hallbäck, G. (2010). Hvor kommer ritualerne fra? Kritisk Forum for Praktisk Teologi, (120), 35-41.

Vancouver

Hallbäck G. Hvor kommer ritualerne fra? Kritisk Forum for Praktisk Teologi. 2010;(120):35-41.

Author

Hallbäck, Geert. / Hvor kommer ritualerne fra?. I: Kritisk Forum for Praktisk Teologi. 2010 ; Nr. 120. s. 35-41.

Bibtex

@article{00c9df00793d11df928f000ea68e967b,
title = "Hvor kommer ritualerne fra?",
abstract = "Ritualets selvberoende virkelighed sl{\o}rer, at nogen har ansvaret for dets faktiske udformning. Der er grundl{\ae}ggende to slags ritualer: De transformerende (s{\aa}som de kirkelige handlinger) og de opretholdende (s{\aa}som h{\o}jmessen). Man kan yderligere skelne mellem to slags transformerende ritualer: Rites de passage, som alle samfindets individer i princippet genenmg{\aa}r, og initiationsritualer, som f{\o}rer ind i en afgr{\ae}nset gruppe. Sp{\o}rgsm{\aa}let om en nyt vielsesritual for homoseksuelle ses i dette perspektiv. Der er et anonymt samfundsm{\ae}ssigt pres, som sandsynligg{\o}r, at det vil blive indf{\o}rt. Ritualet skal legitimere de p{\aa}g{\ae}ldendes seksualitet religi{\o}st. Offentlighedens optagethed af sp{\o}rgsm{\aa}let afsl{\o}rer, at sekulariseringen ikke stikker ret dybt i det danske samfund. Udgivelsesdato: Juni 2010",
author = "Geert Hallb{\"a}ck",
year = "2010",
language = "Dansk",
pages = "35--41",
journal = "Kritisk Forum for Praktisk Teologi",
issn = "0106-6749",
publisher = "Eksistensen",
number = "120",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Hvor kommer ritualerne fra?

AU - Hallbäck, Geert

PY - 2010

Y1 - 2010

N2 - Ritualets selvberoende virkelighed slører, at nogen har ansvaret for dets faktiske udformning. Der er grundlæggende to slags ritualer: De transformerende (såsom de kirkelige handlinger) og de opretholdende (såsom højmessen). Man kan yderligere skelne mellem to slags transformerende ritualer: Rites de passage, som alle samfindets individer i princippet genenmgår, og initiationsritualer, som fører ind i en afgrænset gruppe. Spørgsmålet om en nyt vielsesritual for homoseksuelle ses i dette perspektiv. Der er et anonymt samfundsmæssigt pres, som sandsynliggør, at det vil blive indført. Ritualet skal legitimere de pågældendes seksualitet religiøst. Offentlighedens optagethed af spørgsmålet afslører, at sekulariseringen ikke stikker ret dybt i det danske samfund. Udgivelsesdato: Juni 2010

AB - Ritualets selvberoende virkelighed slører, at nogen har ansvaret for dets faktiske udformning. Der er grundlæggende to slags ritualer: De transformerende (såsom de kirkelige handlinger) og de opretholdende (såsom højmessen). Man kan yderligere skelne mellem to slags transformerende ritualer: Rites de passage, som alle samfindets individer i princippet genenmgår, og initiationsritualer, som fører ind i en afgrænset gruppe. Spørgsmålet om en nyt vielsesritual for homoseksuelle ses i dette perspektiv. Der er et anonymt samfundsmæssigt pres, som sandsynliggør, at det vil blive indført. Ritualet skal legitimere de pågældendes seksualitet religiøst. Offentlighedens optagethed af spørgsmålet afslører, at sekulariseringen ikke stikker ret dybt i det danske samfund. Udgivelsesdato: Juni 2010

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 35

EP - 41

JO - Kritisk Forum for Praktisk Teologi

JF - Kritisk Forum for Praktisk Teologi

SN - 0106-6749

IS - 120

ER -

ID: 20342844