Med udgangspunkt i to billeder fra reformationstiden anskueliggøres tesen om reformationen som "a ritual Process"(E. Muir). Eksempler fra moderne praksisorienteret ritualteori inddreges dernæst i en argumentation for kroppens rolle også i luthersk teologisk og kirkelig kontekst. Artiklen slutter med en overvejelse over sprogets metaforisk-performative karakter i liturgisk sammenhæng.