Med udgangspunkt i Kerstin Ekmans litterære skildring af en nadvergudstjenste artikuleres en kritik af den traditionelle protestantiske teologis manglende blik for de kropslige dimensioner i religionens praksis. Herefter drøftes under inddragelse af moderne ritualteori (Humphrey & Laidlaw; C. Bell) en anderledes, ritualteoretisk baseret tilgang til fortolkningen af kirkens gudstjenestepraksis og de kirkelige handlinger.