Videnskab
Med ”videnskab” forstår Center for Videnskab og Tro (CVT) alle de videnskaber, som er repræsenteret på landets universiteter, herunder Københavns Universitets fem fakulteter. Både mellem og inden for disse fakulteter er der mange forskellige videnskaber, og disse defineres både af deres genstandsområder, mål og metoder. Fælles for dem er, at aspekter af naturen, samfundet og mennesker søges forstået på en systematisk og gennemtænkt måde.
Videnskabelige arbejder kan kritiseres af fagfæller og publiceres i anerkendte videnskabelige tidsskrifter inden for hvert fagområde. Samtidig er forskningsformidling til samfundet blevet en stigende del af videnskabens forpligtelser.
På ethvert universitet findes der både eksempler på vellykkede specialiseringer og på specialiseringer, som hindrer fælles forståelse og samarbejde om problemer i natur og samfund. Centret ønsker at bidrage til at nedbryde en ensidig silotænkning omkring mål og metoder i videnskab og dermed bidrage til det interdisciplinære samarbejde mellem fakulteterne.
Videnskaber er forskellige, ligesom forskningsfællesskaber og mennesker er forskellige. I praksis er der inden for alle grene af videnskaben en strid mellem ”paradigmer” og ”skoler”: Hvad der er vigtigt og mindre vigtigt, og hvad er de bedste veje fremad for de enkelte discipliner? Både viljen til samarbejde og den faglige strid er væsentlige for videnskabelige fremskridt.
En række vidensområder er primært teoretisk-eksperimentelle eller empiriske med systematisk opsamling og fortolkning af data. Her bruges videnskab til at forklare empirisk givne relationer og formulere overordnede forståelsesrammer. Forståelsen af empiri er dog forskellig fra naturvidenskaberne til samfundsvidenskaberne og de humanistiske fagområder.
Nogle fagfelter har mere direkte samfundsmæssige og praktiske dimensioner. Dette gælder mange natur- og sundhedsvidenskaber, økonomi og jura og de etiske implikationer inden for filosofi, teologi og andre former for humanvidenskab. Videnskab drejer sig ikke kun om basale beskrivelser af hele verden (latin: ’universitas’ = ’det hele’), men også om at gøre tingene bedre for natur, samfund og mennesker. Videnskab drejer sig ikke kun om fortiden og nutiden, men også om fremtiden.
Tro
Med ”tro” forstås en lang række menneskelige fænomener, som inkluderer håb, tillid, formål og mening, med eller uden medvirken af spirituel eller religiøs tro. På dansk savner vi den engelske skelnen mellem mere kognitive beliefs og mere emotionelle og personlige faiths. I begge tilfælde spiller tro en rolle i både sekulære og religiøse sammenhænge - fra mere teoretiske antagelser til tillid og overbevisning på et personligt og socialt plan.
Inden for videnskaberne er spørgsmål om tro som regel uudtalte. Alligevel finder vi ofte ”tro” i form af intuitioner eller teorier om sammenhænge, der danner afsæt for videnskabelige hypoteser. Tro indgår som forskningsledende forudsætninger for overhovedet at kunne undersøge og forstå verden omkring os, eller i form af grundantagelser om virkelighedens natur, som ikke kan bevises. Tro er mere end de ’huller’, som videnskaben endnu ikke har belyst. Tro lader sig ikke bevise eller modbevise med videnskab, men spiller alligevel en stor rolle i den overordnede tilgang til naturen, samfundet og det at være menneske i verden.
Tro kan også være af etisk art, der hænger sammen med et personligt og socialt engagement i væsentlige samfundsspørgsmål. En videnskabelig tilgang til at forstå verden vil derfor i praksis som regel sameksistere med tro (sekulær eller religiøs) i én og samme person. Sådanne anliggender lader sig sjældent beskrive monofagligt, men lader sig bedst forstå med en bredere palet af videnskaber inden for universitetet.
Inden for det religiøse felt findes ligeledes et bredt register af tro, både omfattende belief og faith. Når det drejer sig om faith, hører personlige og eksistentielle erfaringer ofte sammen med religiøse traditioner og fællesskaber. Men også religioner artikulerer sig i beliefs, fx ved at se mening og/eller meningsløshed i det, der sker, og om selv at forholde sig til tilværelsen i en personlig faith. Endelig kan religiøs tro rumme en grundlæggende tillid til Gud, uanset hvad tilværelsen vil bringe. Også her hænger faith, i form af tro og tillid, sammen med beliefs, antagelser og overbevisninger.
Der er forskel på en kognitiv tro på, at noget eller nogen eksisterer (’belief’) og at have tillid (’faith’) til andre mennesker eller noget guddommeligt. Men det kognitive og det emotionelle hører sammen i alle former for spirituel eller religiøs tro. Videnskaben kan derfor korrigere troen for overtro, ligesom tro og filosofisk tænkning kan korrigere en blind tro på videnskaben, som glemmer, at også videnskab altid er et menneskeligt projekt med indbyggede begrænsninger.
Inden for kristendommen bliver tro forstået som del af triaden ”tro, håb og kærlighed”. Troens tillid viser sig i håb, og troen udleves i kærlighed, og Gud forstås som indbegrebet af al kærlighed. En bibelsk definition på tro lyder at ”tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses”. Denne definition passer godt på de fleste former for tro, ikke kun kristen tro. CVT tager afsæt i kristendommen som kulturbærende tro i Danmark, men er åben for anden tro, eller ingen tro, idet formålet er at beskrive mulig komplementaritet eller synergi mellem videnskab og tro.
CVT tematiserer berøringsflader mellem videnskab og tro – i forskning, uddannelse og formidling.