Africa changing
Afrika under politisk forandring
Åbningsceremonien til Johannesburg Summit of the Forum on China -Africa Cooperation (FOCAC), 4 Dec 2015 Foto: GovernmentZA, CC licens
Vil man fortælle samtidshistorien om det afrikanske kontinent i disse år, er et af de vigtigste nøgleord politisk forandring. Både internt i Afrika og i den globale verdensorden, hvor Afrikas rolle har ændret sig markant i de seneste 20 år.
De interne politiske forandringer
I mange år har de afrikanske lande været udfordret af den problematiske grænsedragning, der udspringer af kolonihistorien. Hovedparten af landegrænserne i Afrika i dag stammer fra Berlinkonferencen i 1884-1885, hvor de europæiske kolonimagter fordelte de afrikanske områder mellem sig uden sønderlig hensynstagen til lokale forhold. Det har blandt andet medført: Lande uden sammenhængskraft og med stor opdeling i etniske grupper, religiøs opdeling og en politisk urolig postkolonial periode med mange militærkup og omvæltninger.
I forskningen taler man om to befrielser af Afrika: Den første officielle frigørelse fra kolonimagterne i 60’erne, og så den anden befrielse i 90’erne, en second liberation. I en årrække beskyttede Den Kolde Krig en række farlige ledere og diktatorer i Afrika, fordi de to globale stormagter kæmpede med næb og kløer efter indflydelse på kontinentet og derfor ukritisk ydede militær støtte til tvivlsomme ledere. Men i årene efter startede en demokratiseringsproces i mange lande. Den medførte blandt andet en reducering af statens rolle, så den private sektor og civilsamfundet kunne spille en større rolle.
Demokratiseringen er dog ikke problemfri eller entydig: Valg manipuleres mange steder og elitens fastholden ved magten i mange lande i systemer, der officielt betegnes som demokrati. De såkaldte langtidspræsidenter har i mange tilfælde ophævet forfatningens begrænsninger for embedsperioder og bliver af kritikere betegnet som relle diktatorer. Et eksempel er Zimbabwes tidligere præsident Mugabe, der sad i en embedsperiode på 30 år.
Nogle iagtagere mener, at en folkelig reaktion er på vej i mange lande, hvor befolkningen ikke længere accepterer demokratur-tilstande og præsidenternes måder at forvalte magten på - blandt andet som en følge af de nye forventninger og sammenligningsmuligheder, der kommer af internetadgang. Det folkelige oprør har fået populærbetegnelsen Africa uprising og nogle går så langt som at betegne det som en tredje befrielse.
Afrikas nye globale position
Den økonomiske og politiske udvikling i Afrika, betyder, at kontinentet har fået en ny placering i verdenssamfundet og en ny politisk selvforståelse. De afrikanske lande er mindre afhængige af bistand fra vesten og er økonomisk set blevet et væsentligt marked i sig selv. En ny mulighed især Kina og andre asiatiske lande har grebet. Netop forholdet til Kina har ændret den globale magtbalance meget: Afrika har fået et alternativ til vesten som økonomisk investor og politisk samarbejdspartner. En samarbejdspartner, der typisk ikke stiller de samme krav som de vestlige organisationer gør, og som i mange sammenhænge er blevet opfattet som formynderiske.
"The booming continent is ripe for new partnerships, but with those who address us as equals not in aid bullet points".
- Kenyan writer Binyavanga Wainaina.
Inspiration til arbejdsspørgsmål
- Hvordan er Kinas profil som investor og politisk samarbejdspartner for Afrika sammenlignet med de vestlige lande?
- Hvad betyder kolonihistorien for demokratiseringsprocesserne i Afrika?
- Er demokrati lig med udvikling i Afrika?
- Hvilken betydning har aktivisme og protestbevægelser i civilsamfundet i de Afrikanske lande?
Forslag til materiale:
Africa Uprising: Popular Protest and Political Change, Adam Branch og Zachariah Mampilly
Artikel: Trumpism may mean well for for US, but promises a dark future for Africa
Ugeavisen The East African, 26. okt. 2017
Kapitlet: "Postkoloniale Stater i Afrika" i Magt & Mennesker - Historie på tværs, udg. af David Kyng m.fl., Gyldendal 2013
Artikel: Afrikas langtidspræsidenter under pres, Holger Bernth Hansen
Udenrigs, juni 2017
How not to write about Africa in 2012 – a beginner's guide
Kronik i the Guardian af den kenyanske forfatter Binyavanga Wainaina, juni 2012
