Hvordan arbejder eleverne bedst med Kierkegaardteksterne, så de bliver forståelige for dem?

At arbejde med teksterne i religion

Tekster: Der er gode erfaringer med forskellige af de eksisterende tekstudvalg med korte introduktioner.

Moduler:

1. Pseudonymitet og forfatterskabets opbygning

2. Æstetikertyper

3. Wilhelm (etikeren, valget), samt problematisering af det etiske i Frygt og Bæven

4. Kjerlighedens Gjerninger

Give en lille introduktion til hver time og så lade dem lave gruppearbejder f.eks.

Brug stadieteorien som skitse, men så gøre klart, at det ikke er så klart og ligefremt alligevel.

Klasselæsning: Man kunne eventuelt læse teksterne sammen i klassen. Læse teksterne op – så eleverne kan få øje på sprogrigdommen, humoren etc.

Lydoptagelser: af ”Forførerens Dagbog” – dette synes eleverne var meget spændende.

Filmklip: (DR gymnasium). Film af Anne Wivel med Møllehave.

Diskussion af vanekristendom: Læse korte artikler fra Øieblikket og derpå diskutere Kierkegaards kritik af vanekristendommen.

At arbejde med teksterne i filosofi

Den indirekte meddelelse: Tag udgangspunkt i Meddelelsen dialektik: direkte og indirekte meddelelse...eksistens meddelelser er indirekte. Læs nogle af tekstere på den baggrund.

Tekster som dialoger: Skriv teksterne ud som dialoger. Det er blevet gjort på engelsk af Helle Møller Jensen og George Pattison. Oversæt evt. det til dansk og dramatiser det.

Dramatiser og mal: Sæt eleverne til at dramatisere fx typerne fra Christelige Taler. Det kloge menneske, det afskyelige menneske, det tilfredse menneske. Dramatiser In Vino Veritas fra Stadier på Livets Vej. Arbejd med det æstetiske, etiske og religiøse som eksistenstyper/livsanskuelser. Kan man vise den religiøse type? Det er nemt at se æstetiker og etiker, men man kan ikke udpege den religiøse. Det angår en indre overbevisning – men kan måske også kendes på lidelsen. - Tegn/mal typerne i teksterne og tal om forskellene.

Film: Se fx American Beauty for at betragte æstetikeren og spidsborgeren. Se Robbie Williams video ’I come undone’ ...set som bagsiden på æstetikeren. Kan man bare nyde og være glad?

Plakater: Del teksterne op, gå ud i grupper, lav plakater, overskrifter, tegninger. Diskuter plakaterne i fællesskab.

Højlæsning: Læs teksterne højt, så andre kan lytte og ikke læse.

 

At arbejde med teksterne i dansk

Stadieteorien: Selvom stadieteorien er udskældt, kan eleverne godt lide at få overblik. Det kan man lade dem få ved at lave skemaer som de selv skal udfylde, så forskellige begreber og figurer føres sammen (fx angst, fortvivlelse, kærlighed, ansvar - æstetikeren, etikeren, den religiøse osv..)

Nøgle- eller kodeord: I tekstlæsningen af Kierkegaards tekster, kan det være en hjælp for eleverne, hvis de får nøgleord, de skal forholde sig særligt til.

Martin A. Hansen: Martin A. Hansens ”paradisæblerne” og ”Høstgildet” viser forskellige stadier hos Kierkegaard. De kan give en anden, og måske lettere indgang til Kierkegaard.

Stilemne: Stilemne om det selviscenesættende med Kierkegaard inddraget.

Stilanlyse: Diapsalmata og etikerens breve: en karakteristik af to skrivestile som udtryk for to personligheder. Et udvalg af 10 aforismer, ud fra hvilke eleverne kan karakterisere æstetikeren. En side af etikerens svar til æstetikeren, kan bruges til en lignede karakteristik af etikeren (teksterne kan vælges fra kompendiet fra kurset). Når de er forsøgt karakteriseret kan eleverne forsøge at give et bud på, hvad etikeren og æstetikeren ville sige til et bestemt emne eller bestemt problem.

Kierkegaard - ODS opgave: man kan stille eleverne den opgave, at kommentere (forklare ord og intertekstuelle referencer) i en tekst af Kierkegaard for at finde ud af, hvad den betyder. Det ville et redskab til at lære dm at anvende froskellige hjælpemidler f.eks. Ordbog over det danske sprog.

Oplæsning: Oplæsning af teksterne af læreren, så kan eleverne nemmere forstå det. Eller evt. lade eleverne selv læse højt.

Filmintro: Forskellige filmmuligheder: Wivels film ”Søren Kierkegaard” inddelt i afsnit af ca. 25 minutters varighed.

At skrive en kierkegaardsk aforisme: Efter læsning af diapsalmata og etikerens breve, deles eleverne op i en æstetisk og en etisk gruppe. Æstetikerne skal finde en situation og skrive en lille kierkegaardsk aforisme, udfinde en ting eller et forhold, som man ellers ville overse og få en pointe ud af det. Efter eleverne har formuleret en sådan kierkegaardsk aforisme kan man på klassen reflektere over, hvorfor man udtrykker sig sådan, og evt. finde ud af, hvilken opfattelse af verden der ligger bag sådanne betragtninger. Den samme øvelse kan gøres med etikeren. Man kan også lade etikeren skrive æstetikerens aforisme om, sådan at det bliver en etikers tekst. Det er en god øvelse i stilistik, sprog og ordforråd.

Pseudonym-øvelser: ud fra forskellige stilistiske redskaber, skal eleverne skabe et pseudonym, og en identitet, som de giver stemme. Med dette pseudonym udtrykkes forskellige sindsstemninger

Umuligheden af rene Kierkegaard forløb: Det er af tidsmæssige grunde vanskeligt at lave rene Kierkegaard-forløb. Han skal være redskab, perspektiv eller dåseåbner for andre tekster. Men gruppen udtrykker også ærgrelse over, at dette er tilfældet. En måde at bryde det op er at tage et tema. F.eks. kærlighed, venskab, digteren. Han skal læses sammen med en anden forfatter.

Forførerens dagbog med nye øjne: Læs Forførerens Dagbog og få dem til at skrive om samme begivenhed, som om det var Cordelia, der oplevede det.

Film: Brug evt. Wiwels film i fem dele. Den ligger på filmstriben.dk. Der ligger også en 14-minutters film på Youtube: ”Søren Kierkegaard og hans tid”. Der er også ved at blive lavet en ny i 2013.

Klippeøvelse: Klip citatet om at gifte sig og fortryde det i stykker. Bed eleverne sætte det sammen. Overvej om det er et kausalt argument, eller hvordan det hænger sammen. Noget lignende kan gøres med andre tekster.

Litteratur nævnt og anbefalet

Bruce Kirmmse: Kierkegaard truffet

Jens Thodberg Bertelsen: Eksistens. Handlingen at være til

Astrid Holm: Fire menneskesyn

Rilke: Udsatte på hjertets bjerge

Jimmy Zander Hagen: Søren Kierkegaard - kort fortalt. En introduktion til Kierkegaard fra 2011. Den er skrevet i et let tilgængeligt sprog og stiller undervejs spørgsmål til eleverne til overvejelse og fordybelse.

Pia Søltoft (red): Den udødelige er et godt redskab, hvis man søger viden om et bestemt værk hos Kierkegaard. Den består af gennemgange af Kierkegaards forskellige værker og af forskellige Kierkegaard-forskere.

Gerd Lütken og Johannes Fibiger: Udsat – En bog om eksistentialisme..

Her findes gode tekster af Nietzsche, Løgstrup, Camus, Kierkegaard m.fl.

Isak Winkel Holm: Tanken i billedet kan bruges til inspiration.

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid.

Jens Blændstrup: ”Tyngde” (fra Pludselig Flæben)