I hvilke kerneforløb er Kierkegaard relevant og hvorfor?

Forløb i religion

Kierkegaard i kristendom: Kierkegaard kan bruges til at skitsere kristendommen – uddrag fra Philosophiske Smuler i kompendium. Det er begrænset, hvad man har af tid. Og man skal have fire hovedforløb. Man vil dog kunne bruge ham til ekstra emne – f.eks. etik eller simpelthen lave et forløb med Kierkegaard.

Skærpe sansen for religiøse problemstillinger: At diskutere SK vil kunne styrke evnen til at kunne diskutere religiøse problemstillinger.

Etik og samfundsansvar: Det mellemmenneskelige er måske – måske ikke – relativt underbelyst i SK, men kunne være godt at drøfte i forhold til medborgerskab og ansvarlighed.

Moderne religiøse tænkere: Kierkegaard vil være relevant, når eleverne skal stifte bekendtskab med moderne religiøse tænkere.

Spørgsmålet om absolut sandhed: At fortolke verden. Kristendommen som fortolkningsreligion. Her kan SK bruges som afsæt til at komme helt op i den moderne tid i forhold til sekulariseringen.

Ikke-kristne religioner: Nogle bruger ham også ift. Buddhisme. Indadskuen, at et menneske skal være sig selv bevidst. Den samme tanke finder man også i Buddhismen. Jeget er i Budismen er en illusion. sammenlign med Kirkegaards tanker om paradokset.

Forløb i filosofi

Spidsborgeren læst ind i sammenhæng med normaliteten i dag...alle skal fx have silikonebryster.

Gennemgå Gudsbeviserne i forhold til Kierkegaards tankeunivers.

Kan på varierende måder indgå i forskellige almindelige forløb.

Forløb i dansk

Genre: Under et tema om genrer kan Kierkegaard anvendes på flere måder. Under dagbogsgenren som tema er han relevant, f.eks. med fokus på modtagerforholdet. Fragmenter og Forord er også en interessant genre, og interessant i forhold til læser-positioner. Mødet mellem tekst og læser kan med andre ord udgøre en interessant åbning til Kierkegaards tekster, og samtidig være et analyse-eksempel i en genrediskussion.

”Min kjære Læser” – Kierkegaard var meget genrebevidst og bevidst om den læser, han skrev til.

Kierkegaard på nutids- eller fortidsdansk? Nogle har haft glæde af at anvende de versioner af SK, der findes på nutidsdansk. Det kan selvfølgelig også være en pointe at læse originalteksterne for at vise, at sproget har forandret sig. Hvorvidt man vil læse det ene eller det andet kommer selvfølgelig an på, hvad man vil med det.

Eksistentialismeforløb: Som optakt til et tema om eksistentialisme, fx i en samlæsning med Camus, Sartre og Seeberg, og Martin A. Hansens ”Løgneren”

Kirkegaard i periodelæsning: Kierkegaard er relevant i periodelæsning. Traditionen er dog at Kierkegaard er så unik, at man ikke kan putte ham ind i sin tid (ligesom Karen Blixen er svær at placere periodemæssigt). Men man kan nærme sig forholdet mellem romantikken og romantismen med fx Forførerens Dagbog. Romantismens angst og splittelse overfor romantikkens harmoni og sammenhæng. Kierkegaard er måske ikke typisk for sin tid, men han er hele tiden en del af sin tid. Han skriver om og op imod den tid, han lever i. Den filosofiske, litterære horisont i hans tid, har indflydelse på hans måde at skrive på – om end negativt bestemt. Mange af hans figurer er romantikkens figurer som han leger med og kredser om, fx i sine beskrivelser af digteren. Kierkegaard er ikke kun eksklusiv, men også en beundrer af den enfoldige, folket, og også til dels romantisk i sin fascination af det umiddelbare. Sammenlign: Romantik: Grundtvig, Andersen,

Romantisme: Aarestrup, Byron, Blake.

Genre læsning: Samtidig er han interessant genremæssigt i perioden, hvor flere (Heiberg og HCA) skriver dannelsesromaner, mens Kierkegaard snarere skriver afviklingsromaner (Garff). Hans bøger indeholder forvildede figurer, der ikke når hjem eller frem til en harmonisk forestilling om

Medieforløb: Kierkegaard kan inddrages diskussion om medier. Kierkegaard opfattede sig selv som politispionen, der betragter og afslører - en slags ”tør hvor andre tier”? Samtidig var hans kritik af medierne (dagspressen) skarp og kan bruges til en diskussion om vores forhold til, hvem der bestemmer, hvad man skal mene og tro.

Sprogligt: Skærpe elevernes begrebsbevidsthed vha. læsninger af de mere retoriske passager. Særligt pointer med tegnsætning, sproglige billeder og romantik.