Hvilke temaer og tekster er relevante i organiseringen af kerneforløb?

Tekster og temaer i religion:

Det menes, at Kierkegaard måske direkte henviser til Buddhismen ( red. måske tænkes der på sks 17, 220)

Troen i kraft af det absurde: Abraham som religiøs skikkelse i forskellige religioner. Diskussionen af Kierkegaard og Abraham i forlængelse af Troels Nøragers bog: Taking Leave of Abraham. Kierkegaard som efterfølger/martyr.

Kierkegaards beskrivelser af andre religioner: Jødedom og den falske kristendom: ”Chistenheden har afskaffet kristendommen.”

Valg: Etikerens valg – anden del af Enten-Eller. Indiffents, hvor man mangler en skelnen mellem godt og ondt. At vælge sig selv.

Ånden: Ånden der forener sjæl og legeme sættes Gud. Kierkegaard kan modsat tale om: Den åndløse. Fremmedgørelse – måske også i forhold til Sartre f.eks.

Religion og refleksion: Fuglen og Liljen – det ubekymrede overfor det det bekymrede. At man har svært ved at være sig selv. At lære sig selv at kende – her sammenligner man ofte sig selv med andre. Her kunne man måske også bruge Sygdommen til Døden. Indledning og f.eks. tekststedet hvor han nævner at man skal slibes, men ikke afrundes som en gangbar mønt. Man kan også bruge den del, hvor han taler om ikke at ville være sig selv

Angst og religion: Begrebet Angest – de introducerende bemærkninger om angst. Først læst noget fra Enten-Eller, Frygt og Bæven og så Begrebet Angest. Angst er et meget vedkommende tema - her kan man også trække religionspsykologi ind.

Tekster og temaer i filosofi

 

Tekster:

-Enten Eller

 - Frygt og Bæven

- Gentagelsen

- Skyggerids

- Kærlighedens Gjerninger.

- I vino Veritas (stadier på Livets Vej) i forhold til Platons symposion

- Philosophiske smuler: Filosofiske overvejelser over hvad tro er.

- Forførerens Dagbog, Det musikalsk erotiske... fra Enten Eller

 - Don Juan deMarco som filmidé...om æstetikeren og spidsborgeren.

- Christelige taler: let at læse og pædagogisk bygget op. Formastelighedens bekymring kan kobles op på Sartre. Er man selv skaberen af sin tilværelse? I hvor høj grad skaber man sig selv, eller 'skaber sig'. Det er mange psykologiske fænomener i Hedningernes bekymringer. Jo mere du bliver udfordret på din eksistens, jo mere har du brug for noget ’andet’. Jo mere du bliver trængt, jo mere har du brug for mening. Har du brug for Gud, når du selv kan? Hvad betyder det at sige: Gud er kærlighed?

Temaer:

- Venskabet

- Valget

- Ansvaret

- Selvbevidsthed.

- Forelskelse og kærlighed

- Gentagelsen: forholdet mellem hukommelse og erindring

- Hvad er kristendom?

- Hvad er samvittighed? Kan den forklares uden Gud hos Kierkegaard?

- Travlhed: Travlhed hos Kierkegaard sammenlignet med facebook, smartphones, kalender mv.

- Tidsbegrebet: Liljen på marken og fuglene på himlen.

- Forførelse: Pagen, Papageno, Don Juan, Johannes Forføreren, Faust

- Det religiøse og det etiske

- Det religiøse i Enten Eller læst psykologisk, fænomenologisk. Læs evt. også de opbyggelige taler, der blev udgivet samtidig.

Kirkekampen, Øiebliksartiklerne, sammenlignet med folkekirken eller Paven i Rom i dag, kritikken er stadig rammende.

Kierkegaard nåede at udsende sit flyveskrift Øieblikket i ti numre mellem maj og nov.1855, hvor han døde. Han var selv forfatter til alle artikler. Den voldsomme kritik af kirken og præstanden – også kaldet kirkekampen eller kirkestormen - var det, som for alvor var med til at gøre Kierkegaard berømt og berygtet i samtiden.

Tekster og temaer i dansk

 

Ironi som tema. Kierkegaards ironi er et godt eksempel på en anden ironi, end den eleverne ellers kender. Bredsdorffs bog ”Ironiens pris” kan bruges som en åbner for emnet, ligesom andre danske forfattere, som fx Pontoppidan, kan inddrages.

Stadieteorien: Eleverne er glade for stadieteorien. Skønt den til en vis grad forenkler kan den bruges som et springbræt til senere interesse.

1800-tallet på vrangen. Programrække på dr2, med egen side på DR’s hjemmeside. Det kan være en indgang til en vinkel, der fremstiller Kierkegaard udefra, og et supplement i temaet nævnt under punkt 1 (Kierkegaard i periodelæsning).

Retorik. Kierkegaards tekster er meget retoriske

Om kærlighed: ”En Kærlighedsnovelle” er et godt teksteksempel.

Det romantiske digtergeni: Gjentagelsen, Diapsamlata og Kjerlighedens Gjerninger har en digterfigur som kunne være interessant at stille over for forskellige forestillinger om den romantiske digter, idet ideen om digterens muligheder punkteres. Digterfiguren kan sammenlignes med Grundtvigs ”De Levendes Land”. Både Kierkegaard og Grundtvig havde med deres kristne baggrund en kritisk brod overfor romantikken.

Eksistentialisme: I forhold til et forløb om eksistentialisme anbefales bogen ”Eksistens – handlingen at være til” af Jens Thodberg Bertelsen. Eleverne reflekterer over meningen med livet, og kan relatere til den eksistentielle angst, som Kierkegaard tematiserer. Angsten er et interessant og relevant tilknytningspunkt, som fx findes i teksteksemplet om edderkoppen (Diapsalmata, EE1, sks2, s32). Hos Kierkegaard findes der begreber og billeder der kvalificerer en snak om selvet og de store spørgsmål.

Sammenhæng mellem begreber og litterær tekst: Syntesen mellem sjæl, ånd og krop; erfaringen af seksualitet, sjæl og krop er i et forvirret forhold til hinanden. Kierkegaard udvikler disse tanker litterært. Tanken stammer fra Begrebet Angest, hvor mennekset beskrives som ”… „en Synthese af Sjel og Legeme baaret af Aand“(SKS 4, 423) De tunge tekster vil ofte være for vanskelige at læse og forstå, men begreberne fra dem vil i kort form ofte kunne hjælpe med at åbne de lettere tilgængelige skønlitterære tekster. Syntesenbestmmelse kan f.eks være en sådan tekst åbner. Et andet eksempel er gentagelsesbegrebet eller samtidighedsbegrebet eller sondringen mellem frygt og angst.

Dagbogstema: Samlæsning af Blichers dagbog, Nynnes dagbog og Kierkegaards dagbog.

Zygmunt Bauman: Begrebet livsstrategier: Pilgrim, vagabonden, turisten, flanøren. Om at forbruge sine venskaber og sine kærlighedsrelationer.

Kvindesyn: Vise at Kierkegaard, på trods af sine genialitet og kompleksitet, har et meget gammeldags kvindesyn. Evt. kan bruges Birgit Bertungs bøger til inspiration.

Selvets refleksivitet: Forskel på Kierkegaards refleksivitet (at finde sig selv og vælge sig selv) og Giddens (at skabe sig selv som fortælling (Pico) kan også bruges til at vise startskuddet til tendensen til at skabe sig selv i renæssancen). Se evt. Johannes Sløk: Kierkegaard – Humanismens tænker. Uddrag findes også i antologien Skabt til at skabe.

Opbyggelige taler i opbyggelig ånd. Den første om Liljen paa Marken og Fuglen under Himlen: Om bekymring for i morgen, der fylder så meget at de ikke kan kapere dagen i dag.

Teksten kan også bruges til at undersøge de forskellige genrer, som han blander sammen. Her er Kierkegaard også meget let læst og i en optimistisk tone.

Helle Helle: Dette burde skrives i nutid: kan også læses sammen med denne tekst af Kierkegaard. Om at gøre en andens liv til sit eget projekt. Se evt. også Udsat – En bog om eksistentialisme. Af Gerd Lütken og Johannes Fibiger.

Jens Blændstrup: ”Tyngde” (fra Pludselig Flæben): god som eksempel på ”humoristisk eksistialisme”.

Religiøs symbolik: Man kan evt. bruge Naja Marie Aidt: Den blomstrende have som et alternativ til syndefaldsmyten. Evt. Kan Kierkegaard passes ind her også. Se også Mytemotiver i dansk litteratur.

Blixen: Knyt Kierkegaard-undervisningen til den obligatoriske Blixen-læsning. Blixen var stærkt påvirket af Kierkegaard. Gudforhold, skæbnetro og det aristokratiske har de tilfælles. F.eks. er hendes bog Ehrenberg et direkte og bevidst modbillede til Kierkegaards Forførerens dagbog. Kontakt evt. ph.d.-studerende Mads Bunch, der i disse år skriver om Kierkegaards indflydelse i Blixens forfatterskab. Fem Blixen-tekster er også dramatiseret som podcast på DR’s hjemmeside.