Hvilke temaer er særligt egnede til tværfaglige forløb/AT-forløb?

1. Sprog - retorik og religion

Modersmålet (i forhold til AP – almen sprogforståelse). Se kompendium S. 12-13. Det, at der er nogen, der siger noget smukt og mangefacetteret om modersmålet er godt i forbindelse om overvejelser over nutiden, hvor vi bruger mange andre sprog – alting er på engelsk etc. Diskussion af sprog:

”Hvad man forgjeves har søgt Oplysning om i Bøger, det gaaer der pludseligen et Lys op over ved at | høre en Tjenestepige samtale med en anden Tjenestepige; et Udtryk, man forgjeves har villet pine ud af sin egen Hjerne, forgjeves søgt i Ordbøger selv i Videnskabernes, det hører man i Forbigaaende: en Landsoldat siger det, og han drømmer ikke om, hvilken Rigmand han er. Og som Den, der gaaer i den store Skov, forundret over det Hele, stundom river en Green af, stundom et Blad, stundom bøier sig efter en Blomst, nu lytter efter et Fugleskrig: saaledes gaaer man blandt Folkemængden, forundret over Sprogets vidunderlige Gave, river nu et, nu et andet Udtryk af i Forbigaaende, glæder sig derved og bliver ikke utaknemlig nok til at glemme, hvem man skylder det; saaledes gaaer man mellem Menneskenes Mængde, seer nu en Yttring af en Sjelstilstand, nu en anden, lærer og lærer og bliver kun mere lærebegjerlig. Saa lader man sig ikke bedrage af Bøger, som forekom det Menneskelige saa sjeldent, saa læser man ikke i Aviser derom; det Bedste ved Yttringen, det Elskeligste, det psychologiske lille Træk bliver dog stundom ikke opbevaret.” (SKS 6, 449-450)

Sammenlign H.C. Andersen (I Danmark er jeg født) og Grundtvig (Moders Navn er en himmelsk Lyd).

Tekster i kompendiet fra Øieblikket og kirkekampen (14-16 og 35-39) – F.eks. kunne man arbejde med kirkekritikken i religion og kombinere de æstetiske fag (retorik). Tværfaglighed – selvom det ligger under det æstetiske har det måske også en religiøs pointe. Og hvad er forholdet mellem at digte og at lade sig digte – at skabe sin egen fortælling og at lade fortællinger skabe, hvem man er. Analysere forskellige retoriske greb. Analysere Kierkegaards genrer.

1. Tværfakultære AT- forløb

Vælge sig selv (p.18) – dette kunne man måske læse sammen med Darwin om, hvordan vi stammer fra dyrene og sammen med moderne lægevidenskab, hvor man kan desikere dyr (filosofi og biologi eller religion og dansk). Descartes, abort – hvornår er man et menneske? Apparat/ maskine vs. ånd. Kemi bioteknologi etc.:

”Med Naturvidenskaberne kan det slet ikke hjælpe at indlade [sig]. Man staaer der værgeløs og kan aldeles ikke controlere. Forskeren begynder strax at adsprede med sine Enkeltheder, nu skal man til Australien nu til Maanen, nu ned i en Hule under Jorden, nu Fanden i Vold i Røven – efter en Indvoldsorm; nu skal Teleskopet bruges, nu Mikroskopet: hvo Satan kan holde det ud!” SK 1846 (NB 87, SKS 20,73)

Kærlighed som AT-forløb, sammen med naturvidenskabelige fag. Kærligheden og nydelsen undersøgt både fra en naturvidenskabelig vinkel og fra en sproglig, litterær vinkel, hvor forskellige tanker om kærligheden i Kierkegaards værker kan inddrages. Her er blandt andet Diapsalmata gode, fordi de både behandler nydelse og fortvivlelse, mens Kærlighedens Gjerninger både beskriver kærlighedens mange udtryk, og også iscenesættelsen.

1. Kærlighed og anerkendelse

I diskussioner om anerkendelse er både Kjerlighedens Gjerninger og Enten- Eller interessante. Særligt Tale 4 (i første følge af KG) handler om forestillinger; både de religiøse forestillinger og vores idealforestillinger, vores måde at idolisere hinanden på. Forestillingen om den anden kan fx gøre, at vi ikke ser den anden. Det er forestillingen om den anden vs hvordan vi møder den anden. På Anders Fogh Jensens profil, www.filosoffen.dk, er der podcasts om myter om kærligheden, som kan bringes med i diskussionen af, hvad kærlighed er. I et samspil med filosofi kunne det blive til en undersøgelse af problematikken omkring kærlighedsforestillinger.

1. Samfundskritik - Religion og etik, tro og terrorisme

(filosofi, religion - samfundsfag, historie)

Om begrebet ironi (rummer kritik af det anonyme, af det borgerlige, af 'man', og en kritik af det moderne massesamfund, industrialiseringen): Diapsalmata og Det Antikke Tragiskes Refleks i den Moderne Tragedie fra EE1, er gode udgangspunkter for at tale om isolation og iscenesættelse. Også ”En Litterair Anmeldelse” er relevant i forhold til en kritik af samtidens mangel på lidenskaber, og et fokus på valget som lidenskab. I forlængelse af projektet om det moderne/senmoderne samfund, kan et undertema om livsstrategier også inddrages med sociologi og psykologi. Man kunne evt. se på Kierkegaard og Bauman sammen og undersøge forskellige senmoderne livsstrategier. Her kan Begrebet Angst bruges. Det er et svært værk, men relevant i små tekstpassager. Eftersom AT er en undersøgelse af fagets metode, kunne man inddrage religionssociologiske undersøgelser af tendenser i samfundet, og fra danskfaget.

Diskussion af demokrati. Søg i Kierkegaards journaler: sks.dk. Hvilke farer øjnede man, da det blev indført

Demokratidebat. Kierkegaards optegnelser fra marts 1848, hvor han taler om massen. Læs antidemokraterne: Kierkegaard, Løgstrup, Blixen m.fl. Velegnet til at få eleverne til at forstå, at demokrati ikke er noget selvfølgeligt. Evt. tværfaglig med samfundsfag. Man kunne måske også sætte SK op over for en anden type politisk tænker – Marx, Kant Grundtvig f.eks.

Religion og etik, tro og terrorisme Frygt og Bæven kan sammen med andre tekster lægge op til en samfundsfaglig diskussion. Hvad er farerne ved at afvise etik og rationalitet. Her er det dog frugvart at se Frygt og Bævens tilgang til etik i forhold til, hvordan Kierkegaard ellers i forfatterskabet tænker spørgsmålet om det etiske.

1. Modernitet

Det refleksive projekt. Samarbejde mellem filosofi og religion, samfundsfag og historie om det senmoderne samfund. Kierkegaard er på forkant med den moderne tanke om det refleksive projekt, om at vælge sig selv og realisere sig selv ved valget. Historisk set er Kierkegaards egen tid også interessant i den sammenhæng: At være fragmenteret som sociologisk analyse af moderne vilkår. Diapsalmata og de opbyggelige taler er relevante i forhold til en diskussion af, hvad det vil sige at være nærværende. Det er en moderne tanke at man iscenesætter sig selv igennem livsfortællinger, en livsfortælling er nødvendig – men hvordan være nærværende i sin egen fortælling. Kierkegaard bidrager med sproglige analyser af, hvad der er på spil i forhold til dette modernitetsprojekt.

Kierkegaard og Nietzsche, Gud slået ihjel, og hvad så? Kritikken af det moderne, sproget – den kritiske kraft Nietzsche og Kierkegaard har er interessant. De er begge stilbevidste tænkere, og kritikken af den moderne verden er meget beslægtet hos de to. Guds død – aforismen, det skøre menneske der annoncerer Guds død, svimmelhedserfaringen, det åbne rum – kan læses med Kierkegaards angst og sygdom til døden.

Andre temaer

- Humor

- Ironi

- Nazisme, jødeforhold

- Referencer til Freud, psykoanalyse.

- Samfundskritik, borgerskabskritik af forventninger.

- Kirken som teater?

- Kvindesyn

-Vær gerne uenig med Kierkegaard.

- Tungsindighed og melankoli: er det finere end at være glad?

- Forførelse vs. bedrag: Hvem forfører hvem jf. Forførerens Dagbog. kvindens selvopfattelse, mandens selvopfattelse, det historiske i forhold til i dag.

- Køn: Hvad er det at være mand, at være kvinde?

- At være sig selv, at se sig selv.

- Selvet: Hvad vil det sige at være sig selv, jævnfør Etikeren, demaskere sig i midnatstimen, jf. Adam homo og facebook.- Angst: Udgangspunkt i fx maleri (munck) , og derfra ud i temaer som fx angst mv. Anerkendelse: Corsarens angreb, latterliggørelse.