Undervisningsforløb

Hvilke tværfaglige undervisningsforløb kan Kierkegaard indgå i

SK i tværfakultære AT-forløb?

I jagten på mulige tema blev det forslået at bruge: sks.dk. Man kan søge på specifikke ord og således finde steder, der passer det tema, emne eller område, man leder efter. Det er også her tage tekster ud etc. Man kunne også stille eleverne en opgave, hvor de skal forsøge at bruge sks.dk.

Kirke- stat problematikken: Samfundsfag, historie, religion

- Den måde Kierkegaard reagerer på de politiske forandringer i samtiden er interessant. Mange af hans bemærkninger viser, at han lever i et samfund, der tydeligvis er formet før velfærdsstaten. Der ser man f.eks. af hans kritiske bemærkninger om lighed I slutningen af Synspunktet for min Forfattervirksomhed skriver han de sidste 30 sider ca. meget klart om problemet angående lighed..

- Han bliver gennem årene i stigende grad tilhænger af en adskillelse af stat og kirke: Ulykken i kristendommen er statens og kirkens ægteskab med hinanden. En menneske kan være kristent, men en kristen stat, er i følge ham en absurd drejning bort fra, hvad kristendommen handler om: den enkelte.

- Rune Lykkebergs nye bog, hvor det vises at Kierkegaard angriber demokratiet. Demokratiet for SK hæfter sig ved usandheden.

- Grundtvig og Kierkegaard – individ og fællesskab. Skal man tage deltage i samfundslivet for at være en ansvarlig samfundsborger?

Naturvidenskab

Biologi: Stadieteorien. Mennesker kontra dyr, kontra robotter. Kunstig intelligens. Stillet overfor biologiske forhold. (Simpsons, Pinocchio). Altså, hvad er et menneske tænkt tværfagligt.

Hvad er et menneske? Kierkegaard giver sit bud i - f.eks. i Sygdommen til Døden:

”Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv. Mennesket er en Synthese af Uendelighed og Endelighed, af det Timelige og det Evige, af Frihed og Nødvendighed, kort en Synthese. En Synthese er et Forhold mellem To. Saaledes betragtet er Mennesket endnu intet Selv. I Forholdet mellem To er Forholdet det Tredie som negativ Eenhed, og de To forholder sig til Forholdet, og i Forholdet til Forholdet; saaledes er under Bestemmelsen Sjel Forholdet mellem Sjel og Legeme et Forhold. Forholder derimod Forholdet sig til sig selv, saa er dette Forhold det positive Tredie, og dette er Selvet.” (SKS 11, 129)

Fysik. Det partikulære overfor det almene – hvor fysikken mest beskæftiger sig med det almene, generelle.

Psykologi-filosofi
Freuds æg overfor Kierkegaards selv (Sygdommen til døden).

Fysik-filosofi
Om Tidsbegrebet

Kemi-psykologi
Kemi og kærlighed. To parallelle spor eller fælles grundlag?

Biologi-psykologi
Angst som lidelse eller vilkår ved eksistensen.

AT - tværfakultært forstået - kan være en spændetrøje. Man kan altid lave samarbejde udenom AT. Det giver mere frihed.

Andre tværfaglige forløb

Forløb om sandhed:
Hvilken forestilling om Sandhed? Flere sandheder… Almen(objektiv) ift. specifik subjektive. Se Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift om to sandhedsbegreber. Kierkegaard fremkommer selv i en tidlig optegnelse med følgende karakteristisk repræsentative udsagn: ”Det gjælder om at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idee, for hvilken jeg vil leve og døe. Og hvad nyttede det mig dertil, om jeg udfandt en saakaldet objectiv Sandhed; om jeg arbeidede mig igjennem Philosophernes Systemer og kunde, naar forlangtes, holde Revue over dem […] hvad nyttede det mig at kunne udvikle Christendommens Betydning, at kunne forklare mange enkelte Phænomener, naar den for mig selv og mit Liv ikke havde nogen dybere Betydning? (...) Det var det, der manglede mig, at føre et fuldkommen menneskeligt Liv og ikke blot et Erkjendelsens […] See det er det, jeg mangler, og derhen stræber jeg.” Journalen AA, 1835

Eksistens i storbyen, i det moderne (afprøvet forløb). Poesi, litteratur etc. Byvandring. Sprogfag.

Betragtninger over det at være bymenneske… Fra gaden, optegnelser med fiskerkoner etc. Hvorledes dette at færdes i byrummet får eksistentiel betydning. Kierkegaards analyser af det at være inde eller ude af fællesskabet.

Søren Kierkegaard – et bymenneske i en lille by.

Senmoderniteten som begreb (Giddens f.eks.) og koble SK på dette. Relativiteten og individualiseringen. Her kunne SK sættes ind i en eksistentialistisk ramme. Måske kunne man også bruge anmeldelsen af To Tidsaldre.

Parallelle fag-faglige forløb: Man kan tænke sig brugen af SK som noget, der går ud over AT, hvor man kan aftale fagene imellem at beskæftige sig med ham i forskellige fag samtidig.

Medierne. F.eks. hans analyser af medierne. Eller kærlighed og romantik (samarbejde mellem filosofi og dansk)

Gud og katastrofer. Kierkegaard forsøger i det opbyggelige forfatterskab at tage højde for analyser.

Forførelsens mange afskygninger. (”Farlige forbindelser”, Marquis de Sade og Forførerens Dagbog). Hvad er forførelse, hvad er forførende? Sociologi/Samfundsvidenskab og Dansk

Filosofi og religion

om det etiske – det etiske er ikke en entydig position, og hos Kierkegaard kan det undersøges, hvordan forskellige etiske positioner udvikles. Kierkegaard gør op med kantiansk-hegeliansk etik, og udfolder en ny måde at tænke etik på. Med Kierkegaard kan man se på etikkens mange forestillinger og diskutere, hvad etik er, og hvordan etik kan tænkes. I ”Studier i Stadier” skriver Arne Grøn om etik hos Kierkegaard, ligesom Pia Søltoft også undersøger Kierkegaards etik.

Kierkegaard som eksistenstænker

Kierkegaards behandling af trods, depression, dæmoni osv. undersøges (fx i Begrebet Angst, Sygdommen til Døden, Frygt og Bæven). I læsningen af Kierkegaard som eksistenstænker, kan man undersøge de forskellige figurers måder at tænke eksistensen på (og på den måde samtidig komme uden om stadie-modellen). Eksistenstænkningen kan bl.a. undersøges i filosofi, sammen med Heideggers og Sartres eksistenstænkning. Kierkegaards tanker om eksistensen kan også bruges i dansk-undervisningen, hvor man med inddragelse af anden litteratur kan diskutere eksistentialismen. Her kan Martin A Hansen og Peter Seeberg med fordel inddrages.