Det Gamle Testamente gør gudstjenesten forståelig

De gammeltestamentlige tekster bliver flittigt brugt, når præsten prædiker ved særlige lejligheder såsom aftengudstjenester, vielser og begravelser. Tekstbidder fra Salmernes Bog og Prædikerens Bog er særligt yndet til at spejle det levede menneskeliv, og de gammeltestamentlige fortællinger er ligefremme og nemme at relatere til. Ved den ugentlige gudstjeneste søndag morgen, højmessen, forholder det sig imidlertid anderledes. Her tager langt de fleste præster udgangspunkt i de nytestamentlige evangelier som prædikentekst og bruger kun den gammeltestamentlige læsning som et supplement.

Fast led i gudstjenesten

I 1992 fik Folkekirken ny alterbog med bønner og bibeltekster til kirkeårets søn- og helligdage. Blandt de største ændringer i forhold til tidligere alterbøger var indlemmelsen af en læsning fra Det Gamle Testamente som et fast led i gudstjenesten. Konsekvenserne af denne ændring er aldrig blevet ordentligt undersøgt, derfor har Center for Studiet af Bibelens Brug ved Københavns Universitet spurgt 51 præster om deres faktiske brug af Det Gamle Testamente i søndagsgudstjenesten.

- Flertallets ret kraftige forbehold mod at ville bruge Det Gamle Testamente som egentlig prædikentekst søndag morgen skyldes ikke – som jeg umiddelbart ville have gættet – en religionshistorisk skepsis over for teksternes religiøse indhold. Forbeholdet skyldes derimod en loyalitet og autoritetstro over for den traditionelle måde at holde gudstjeneste på i Danmark. Det kan tolkes som et udtryk for, at mange præster finder tryghed i at træde ind i en bestemt tradition, hvor evangelielæsningen er gudstjenestens bibelske højdepunkt, siger postdoc Frederik Poulsen, der står bag interviewundersøgelsen.

Ved at interviewe en stribe præster om deres brug af Bibelen har han haft mulighed for at identificere nogle af de problemstillinger, som et fremtidigt liturgisk reformarbejde må tage stilling til. 

Epistellæsningen er ”stedbarnet”

Hvor de gammeltestamentlige læsninger betragtes som en gevinst og som et naturligt led i gudstjenesten, der giver bredde og flere indfaldsmuligheder, skaber epistellæsningen fra den nytestamentlige brevlitteratur frustration hos de adspurgte præster.

Dens indhold, der har karakter af teologiske refleksioner, formaninger eller dommedagslignende motiver, vurderes som fremmed for den almindelige søndagsmenighed og indimellem også for præsterne selv. Dertil kommer, at Paulus’ ofte komprimerede og argumenterende stil gør den vanskelig at læse op og at lytte til.

- Under min sammenfatning måtte jeg med overraskelse konkludere, at for mange er ”stedbarnet” blandt de bibelske læsninger i gudstjenesten ikke den gammeltestamentlige læsning, men epistellæsningen. Den får en stedmoderlig behandling, fordi den er svær at forholde sig til, svær at formidle og svær at integrere i prædikenen, siger Frederik Poulsen.

Anbefalinger til fremtidig Alterbog

Undersøgelsen viser dog også, at de præster, der meget tydeligt udtrykker frustration over epistellæsningerne, ikke har et ønske om at få dem fjernet fra Alterbogen. Der er tværtimod en bred anerkendelse af, at de som ”åndelige dannelsestekster” hører med til en kristen gudstjeneste.

Frederik Poulsen har på baggrund af undersøgelsen lavet en række anbefalinger til et fremtidigt reformarbejde af Alterbogen. Her nævner han blandt andet, at nogle af epistellæsningerne med fordel kunne forkortes, at nogle af de vanskeligste Paulustekster kunne erstattes med fortællinger fra Apostlenes Gerninger, og at den nudanske oversættelse ”Den Nye Aftale” kunne inddrages.

Læs alle anbefalingerne i publikationen Bibelen i gudstjenesten. 

Kontakt:

Postdoc Frederik Poulsen

Center for Studiet af Bibelens Brug
Det Teologiske Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 30 23 71 40
Mail: fpo@teol.ku.dk

Emner