Generationsopgøret der vækkede teologiens krisebevidsthed

Året er 1923. Tyskland er mærket af nederlagsstemning, millioner af tabte menneskeliv og økonomisk krise i kølvandet på fredsslutningen og krigsskadeerstatningerne efter Første Verdenskrig. I asken ulmer et oprør med den herskende idealisme og kulturdyrkelse. Krigen har efterladt et værdimæssigt tomrum, der i teologiske kredse manifesterer sig som en kritik af den hidtidige teologi for at udligne forskellen mellem Gud og menneske.

Denne kritik blev senere kendt under betegnelsen ”den dialektiske teologi”, hvis navn hentyder til den grundlæggende holdning, at det menneskelige og det guddommelige er kategorialt forskellige, og at dette er forudsætningen for at forstå, hvordan et møde mellem dem kan finde sted.

Forrest i opgøret går en kreds af yngre schweiziske og tyske teologer, der samme år udgiver første nummer af tidsskriftet Zwischen den Zeiten, Mellem tiderne. Fælles for dem er, at de går imod den hidtil dominerende teologi, som havde forsøgt at tænke kristendom og kultur sammen.

I en ny bog med titlen Mellem tiderne – fem dialektiske teologer præsenterer fem forskellige forfattere ophavsmændene til det teologiske generationsopgør; Karl Barth, Friedrich Gogarten, Eduard Thurneysen, Emil Brunner og Rudolf Bultmann.

Bombenedslaget fra Barth

Bogen er redigeret af professor mso Christine Svinth-Værge Põder. Hun bidrager selv med et kapitel omkring Karl Barth, hvis gennembrudsværk Der Römerbrief fra 1922 blev betegnet som et ”bombenedslag” i det intellektuelle landskab.

- Der er ingen tvivl om, at opgøret kom som et chok i datidens teologiske kredse, og at det har sat dybe spor i eftertiden. Kredsen bag Zwischen den Zeiten endte med at gå i mange forskellige retninger, men overordnet kan man sige, at deres opgør var drevet af det anliggende, at sætte gudstanken i centrum – et anliggende, som de havde tilfælles med reformatorerne, siger Christine Svinth-Værge Põder.

Den nutidige eftervirkning

Det var ikke kun de dialektiske teologers opgør med hidtidige teologiske retninger der vandt genklang i det 20. århundredes teologiske positioneringer og fronter. Med tiden blev de indbyrdes forskelle til principielle modsætninger og i 1933 – foranlediget af den ændrede kirkelige situation i forbindelse med nazisternes magtovertagelse – blev samarbejdet omkring Zwischen den Zeiten indstillet

Også i Danmark bærer den dialektiske teologis brogede historie præg af disse indbyrdes modsætninger. Et indledende og markant opgør fandt sted i 1924, da en udbrydergruppe fra Danmarks Kristelige Studenterforbund dannede Tidehverv.

- Den dialektiske teologis virkningshistorie har et komplekst forløb, hvor de teologer, der blev inspireret af den dialektiske teologi, i nogle tilfælde senere vendte sig kritisk mod den. Den har præget eftertidens teologer enten som inspiration eller som modbillede, så man positionerede sig ved at afgrænse sig overfor den. Man kom ikke uden om at forholde sig til den på den ene eller den anden måde. I dag er den dialektiske teologi på spil i sine forskellige afskygninger - både på og mellem linjerne - når man eksempelvis debatterer præsters tro, Jesu opstandelse og Guds almagt, siger Christine Svinth-Værge Põder.

Bogen Mellem tiderne – fem dialektiske teologer er udkommet på forlaget ANIS.
De fem bidrag i bogen er foruden Christine Svinth-Værge Põder skrevet af Eberhard Harbsmeier, Bent Flemming Nielsen, Alister McGrath og Peter Widmann.

Kontakt:

Christine Svinth-Værge Põder
Professor (mso)
Afdeling for Systematisk Teologi
Det Teologiske Fakultet
Telefon: +45 35 32 36 79
Mail: cpo@teol.ku.dk