Rapport om dåb og nadver styrker både forskning og praksis

Hvad betyder det, når præsten uddeler ”Jesu legeme og blod” til kirkegængerne? Og hvordan skal det gøres? Det har såvel Paulus, Luther og Grundtvig som tidens præster og biskopper og helt almindelige Hanne i Sydhavn-menigheden en opfattelse af. Derfor var det ikke helt simpelt at skrive den nye rapport, som et fagudvalg nedsat af de danske biskopper netop har udgivet: ’Dåb og nadver. Om sakramenterne i Den Danske Folkekirke’. Det er en af de tre fagudvalgsrapporter, som biskopperne bad tre udvalg om henholdsvis sakramenter, autorisation og gudstjeneste om at lave for at kvalificere overvejelserne om liturgien. Se dem alle her.

Fagudvalget vedrørende dåb og nadver bestod af præster, fagpersoner fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Ph.d. Nete Helene Enggaard fra Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet har fungeret som fagsekretær for udvalget for blandt andet at yde videnskabelig understøttelse og sikre udvekslingen med forskningsmiljøet på universitetet.

- Rapportens mål er at øge forståelsen af liturgien og give faglig ballast til de overvejelser om liturgien, der foregår i og omkring folkekirken. Det handler om at forstå teologien bag liturgien, og omvendt at se på teologiens liturgiske udtryk. Men arbejdet i fagudvalget giver også åbenbar værdi til den teologiske forskning. Det at samle et så bredt og tværfagligt vue over, hvor vi står i dag folkeligt, folkekirkeligt og forskningsmæssigt, når det handler om dåb og nadver, kan ses som et stykke forskning i sig selv, fortæller Nete Helene Enggaard.

Forankring i både kirkemiljøer og universitet

- Rapporten giver overblik over, hvad vi ved, og samler indsigter fra vidt forskellige grene, der alle er vigtige for forståelsen af dåb og nadver i dag. Derfor har det været guld værd i arbejdet at have et fagudvalg med en bred repræsentation, men også undervejs i arbejdet at have sin daglige gang på et fakultet, hvor man møder og kan samarbejde med såvel systematikere, praktiske teologer, kirkesociologer og Grundtvig-specialister som eksegeter og kirkehistorikere, fortæller hun.   

- Der er mange perspektiver, vi ikke havde fået med, hvis det ikke var for hele den synergieffekt, der er ved også at være en del af et internationalt forskningsmiljø, siger hun.

Formand for den arbejdsgruppe, der har arbejdet med dåb og nadver, biskop Tine Lindhardt, har også været glad for samarbejdet.

- For mig er det helt naturligt at forskere og undervisere fra teologi både i Århus og København har været en del af arbejdsgruppen, og samarbejdet med Det teologiske Fakultet i København i forbindelse med ansættelse af fagsekretær for udvalget har været meget givende for udvalgets arbejde, siger hun.

Videre drøftelser i Folkekirken og i forskningsmiljøerne

Men arbejdet i fagudvalget, der bygger på eksisterende forskning og empiri, har også i høj grad fremhævet nogle områder, hvor den nuværende viden kommer til kort, fortæller Nete Helene Enggaard.

- Vi mangler blandt andet videnskabeligt indhentet kirkesociologisk, empirisk viden på landsplan fx om kirkegængernes oplevelser af og tilgang til dåb og nadver. Tilsvarende mangler vi viden om præsternes praksis ved dåb og nadver i dag – og de bevæggrunde, der ligger bag. Mere teoretisk ser jeg også et behov for dels at tydeliggøre og arbejde videre med en nutidssvarende erfaringsnær syndslære dels at udbrede den ritualteoretiske forskning og nye tilgange til liturgi, der ligesom beskæftigelsen med syndsbegrebt allerede finder sted her ved fakultetet. Desuden er der de ekstremt spændende økumeniske drøftelser, der endnu er relativt nye i en dansk liturgisk kontekst, siger Nete Helene Enggaard. 

Listen over, hvad forskerne kunne kaste lys over af liturgi-relevante emner er lang, men her og nu er det dog det videre arbejde med at udbrede kendskabet til de tre rapporter i sogne, provstier og stifter samt i de relevante forskningsmiljøer, hun glæder sig til at kaste sig ud i.

På baggrund af de tre fagudvalgs-rapporter, der nu er udgivet om hhv. ’Dåb og nadver’, ’Frihed eller fasthed’ og ’Gudstjenesten’, lægger folkekirken op til en bred debat om kirkens liturgi blandt både fagfolk og helt almindelige kirkegængere. Sammen med rapporterne har fagudvalgene også udgivet en række ”pixi”-bøger, der opsummerer pointerne og lægger op til debat. Samtidig er der planlagt en række konferencer, temadage og seminarer for at hjælpe den videre diskussion på vej.

- Jeg håber, at vi får en bred debat med afsæt i oplægget, for hvis der er noget, det her arbejde har vist, så er det, at man må have teologien for dåb og nadver med, hvis man ønsker at eksperimentere med liturgien, siger Nete Helene Enggaard.