9. maj 2020

Ny undersøgelse om forældres syn på barnedåb: Tradition er noget, man vælger til og fra

tradition

Selvom småbørnsforældre, der bor på landet eller i mindre byer, hyppigere lader deres børn døbe end forældre i Storkøbenhavn, gør de det ikke for traditionens skyld. Forældrene lader sig derimod inspirere af både netværk og sociale medier, inden de vælger dåben til eller fra, viser en ny undersøgelse

Billede af en barnedåb

Skal mit barn døbes eller ej? Og hvis ja, hvordan skal det så foregå?

Det er spørgsmål, som mange småbørnsforældre bosat uden for Storkøbenhavn reflekterer over i dag.

Sådan lyder konklusionen i rapporten ”Dåb i dag. Traditionen til forhandling”, som er udarbejdet af cand.theol., ph.d. og gæsteforsker ved Center for Kirkeforskning Karen Marie Leth-Nissen med bidrag af cand.theol. og udviklingskonsulent i Kirkefondet Berit Weigand Berg. 

I 2015 slog pilotundersøgelsen ”Dåb eller ej?” fast, at småbørnsforældre i Sydhavn Sogn i København var meget individualiserede, og at det hverken var traditioner, medlemskab af folkekirken eller deres egen dåb, der vejede tungest, når de skulle beslutte, om deres børn skulle døbes eller ej. Valget eller fravalget af barnedåb byggede mere på et behov for at træffe en beslutning, der gav mening for hele familien.

Da undersøgelsens konklusion kun byggede på resultater fra Storkøbenhavn, påpegede flere kritikere dog, at undersøgelsens resultater ikke var holdbare. Mange mente, at den måde, forældre forholdt sig til barnedåb på, måtte være et "Københavner-fænomen", og at forældre på landet, i de små byer og i købstæderne stadig lod deres børn døbe for traditionens skyld.

Den nye undersøgelse, der består af interviews med forældre fra fem sogne/tre pastorater i hele Danmark, viser dog et andet billede af danske småbørnsforældre.

Selvom materialet fra begge undersøgelser viser, at forældre bosat uden for København hyppigere vælger barnedåb end de forældre, som er bosat i København, er det forkert at konkludere, at det sker på baggrund af traditioner. Forældrene, som bor uden for København, er lige så individualiserede som storbyforældrene i undersøgelsen fra 2015, og de foretrækker at sammensætte deres egen traditionspakke.

Det fortæller cand. theol. og ph.d. Karen Marie Leth-Nissen, der står bag undersøgelsen:

”Undersøgelsen viser, at barnedåben ikke bare er noget, man vælger, fordi ens forældre gjorde det. I stedet tænker forældrene uden for København over, hvordan og om de vil fejre deres børn. De finder inspiration blandt venner, naboer og familie, men også på sociale medier som Facebook og Instagram. På den måde finder de ud af, hvad der passer til dem som familie, og om de vil have deres børn døbt. Tradition er blevet noget, de vælger til eller fra.”

Undersøgelsen viser også, at mange forældre opfatter dåben som et foreløbigt tilvalg af religiøst tilhørsforhold, og at deres børn selv bør vælge, om de vil konfirmeres. 

En anden årsag til, at flere forældre på landet lader deres børn blive døbt, skyldes også, at der sjældent er andre valgmuligheder, forklarer Karen Marie Leth-Nissen:

”Bor man i Nordjylland, har man ikke været til navnefest eller en knæsætning i et Asa-samfund, eller hørt naboen fortælle om, at han havde været det. Hvis du vil holde en fest for dit barn, så er en barnedåb på en måde det eneste valg på hylden. Men det betyder ikke, at man ikke overvejer, om der skal holdes en barnedåb eller hvordan den barnedåb skal være.”

Læs rapporten ”Dåb i dag. Traditionen til forhandling” her.