Hvad handler dåben om i dag? Ny undersøgelse skal kaste lys over dåbens status

Hvad betyder dåben i dag? Og hvor gode er folkekirken til at formidle den?

Netop de spørgsmål er nogle af dem, som postdoc på Center for Kirkeforskning Nete Helene Enggaard vil kaste nyt lys over med et projekt om dåbens status.

Gennem en række gruppesamtaler med præster og menighedsrådsmedlemmer i Helsingør Stift samt to temadage om dåb ved Center for Kirkeforskning undersøger Nete Helene Enggaard, hvordan folkekirken i Helsingør Stift taler om dåb og praktiserer den. Formålet med undersøgelsen er at starte en ny samtale om dåbsteologi og –liturgi mellem universitet og kirke.

Men hvorfor undersøge dåben og ikke eksempelvis begravelsen eller vielsen?

”Dåben er som sakramente ensbetydende med indgangen til både kirke og kristendom. Den er også en af de kirkelige handlinger, hvor folkekirken har en bred kontakt til befolkningen, selvom de støt faldende dåbstal indikerer, at dåben ikke har samme selvfølgelige status som tidligere,” forklarer Nete Helene Enggaard.

De faldende dåbstal er en af grundene til, at dåben – på linje med nadveren – er et af de centrale temaer i den brede offentlige drøftelse af folkekirkens liturgi, nu og i fremtiden, som de danske biskopper med nedsættelsen af blandt andet et fagudvalg for dåb og nadver i 2017 sparkede i gang.

Debatten har handlet om den overleverede dåbsteologi og –liturgi. Er den ’forståelig’ for moderne mennesker? Evner kirken at formidle, hvad dåben sakramentalt set betyder, og, hvis man tager et hurtigt vue over debatten indtil nu: Er man overhovedet enige om, hvad dåbens indhold er i den danske folkekirke?

”I udgivne bønner, dåbstaler og forslag til nye dåbsritualer kan man eksempelvis se en tendens til, at dåben bliver forstået som en bekræftelse eller påmindelse om barnets skabte status snarere end som formidlingen af en ny og anden status,” siger Nete Helene Enggaard.

Noget kunne altså tyde på, at det ikke bare er de moderne dåbsforældre, der er udfordrede på eller debatterer dåbens indhold, men også dele af den danske folkekirke.

”Derfor er det også oplagt at undersøge, hvordan de præster og menighedsrådsmedlemmer, der i deres daglige arbejde er optagede af at formidle, hvad dåben går ud på, ser dåbens aktuelle udfordringer og behov: Er de sprogligt kommunikative, liturgiske eller måske endda teologiske? Hvor brænder det på og hvorfor?” siger Nete Helene Enggaard. 

Med undersøgelsen håber Nete Helene Enggaard at få en større praktisk teologisk viden om, hvad de danske præster og menighedsrådsmedlemmer tænker om dåbens teologi og ikke mindst praktiserer den. Undersøgelsen er også et videnskabeligt bidrag til liturgidebatten og ikke mindst bispekollegiets endelige beslutning om, hvad der skal ske med gudstjeneste og sakramenter.

Undersøgelsen i Helsingør Stift bliver gennemført i form af en række gruppesamtaler med præster og menighedsrådsmedlemmer i løbet af marts og april. Nete Helene Enggaard skal også indsamle eksempler på dåbsliturgier, dåbstaler og dåbsbønner, der kan bruges i det videre arbejde med dåb både i kirken og på universitetet.

Derudover skal undersøgelsen om dåbens sprog og liturgi munde ud i en rapport, og så skal Nete Helene Engaard og Center for Kirkeforskning sammen med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Helsingør Stift holde to temadage for at involvere så mange som muligt i stiftet i drøftelsen af dåb i dag.