Thomas Hoffmann udnævnt til professor

Thomas Hoffmann, islamforsker og leder af Afdeling for Bibelsk Eksegese, er blevet kaldet til en stilling som professor på Det Teologiske Fakultet.

Foruden at lede Afdeling for Bibelsk Eksegese står Thomas Hoffmann også i spidsen for den nye kandidatuddannelse i Interreligiøse Islamstudier, der begynder til september. For nylig blev han også udpeget af Kirkeministeriet som medlem af Det Rådgivende Udvalg Vedr. Trossamfund på grund af sin religionshistoriske baggrund og islamologiske kompetencer. 

Hvad vil du bruge din nye stilling til?

”På mange måder forestiller jeg mig at fortsætte det spor, jeg blev kaldet til at lægge for cirka otte år siden. Det vil sige at re-integrere islamforskningen i den teologiske forskning, for man skal huske på, at kristne og muslimer altid har reflekteret over deres gensidige relationer. Det kan vi læse lige ud af Koranen og senantikke kristne tekster og igennem hele historien til vores egen tid. Det er relationer, som svinger mellem anerkendelse, polemik og ambivalens – og den messy kompleksitet vil jeg gerne udforske og formidle fortsat.

På detailniveau vil Thomas Hoffmann også gerne fortsætte studierne i de intertekstuelle forviklinger mellem de bibelske og de koraniske universer:

”Også her gentager anerkendelserne, polemikkerne og ambivalenserne sig. Dét med ambivalenserne har jeg især arbejdet med i vores forskningsrådsprojekt, og dét med anerkendelserne og polemikkerne kommer til at være krumtap i den nye kandidatuddannelse i Interreligiøse Islamstudier.”

Hvad betyder det for dig at blive udnævnt til professor?

”Først og fremmest er jeg glad for ikke at skulle forklare folk, hvad ’mso’ betyder. Dernæst er jeg selvfølgelig glad for den faglige anerkendelse, der ligger i titlen. Endelig er jeg pinlig bevidst om fakultetets og teologiens fornemme genealogi inden for islamforskningen og tilliggende. Men tiderne er også anderledes i dag,” siger han og uddyber:

”Hvor de gamle koryfæer, som eksempelvis gammeltestamentleren og ’muhammadologen’ Frants Buhl, kunne kultivere islamstudier relativt upåvirket af samtidens udfordringer, står islamforskeren i dag med et felt, der fylder meget i samfundsdebatten – dét er både en gave og en vild opgave. Heldigvis står jeg med et fakultet, et fagligt miljø og ikke mindst kolleger i ryggen, som er mig en fortsat inspiration.”