Jesper Tang Nielsen forsvarer sin doktordisputats
Den 13. oktober 2023 forsvarer ph.d. og valgmenighedspræst Jesper Tang Nielsen sin doktordisputats "Den johannæiske konflikt mellem filosofisk progression og teologisk tradition. En kommentar til Johannesbrevene med særligt henblik på forholdet til Johannesevangeliet" på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.
Hvad er tesen i din doktordisputats?
Tesen i min doktordisputats kan gengives meget enkelt: Modstanderen i Johannesbrevene er Johannesevangeliet.
Sagen er nemlig, at der er en konflikt bag de tre Johannesbreve. I Tredje Johannesbrev ligner det mest en regulær magtkamp uden egentligt indhold. I Andet Johannesbrev kan man se, at modstanderne står for en opfattelse, som er for avanceret efter forfatterens mening. I Første Johannesbrev kommer et udarbejdet – og aggressivt – teologisk svar på den sofistikerede forståelse. Og den avancerede og sofistikerede fortolkning af kristustroen er altså den, man finder i Johannesevangeliet.
Er det en ny ide, du her fremsætter?
Det er en radikal idé, som ikke er fremsat tidligere i forskningen. Eller rettere: Noget lignende nævnes i en fodnote i en bog fra halvfjerdserne, men kun for øjeblikkeligt at blive afvist som helt uforsvarlig.
Hvordan har du det med at fremsætte en så radikal idé?
Det fremkalder naturligvis en vis nervøsitet, for i den nytestamentlige forskning skulle man tro, at alt er sagt. Men min tese er der altså ingen, der tidligere har forsvaret. Det er da også kun muligt under bestemte præmisser og med visse modifikationer.
Hvad er det for nødvendige præmisser og modifikationer?
For det første kan man naturligvis ikke sige med bestemthed, at Johannesbrevene kritiserer Johannesevangeliet, for evangeliet bliver hverken nævnt eller citereret i brevene. Man må altså sige, at det er den teologiske position i Johannesevangeliet, der er genstand for kritikken.
Endnu bedre kan man sige, at det er de i øvrigt ukendte personer, der står bag Johannesevangeliets forståelse af kristentroen, som er modstanderne i Johannesbrevene. Det er deres fortolkning af Jesus Kristus, hans historie og betydning, som brevene vender sig mod. Men den kommer altså til udtryk i Johannesevangeliet.
Hertil må man så for det andet straks sige, at den opfattelse af Johannesevangeliet naturligvis er resultat af en bestemt læsning. Her er jeg afhængig af de nye læsninger af Johannesevangeliet, der har fortolket det inden for en antik filosofisk kontekst. Johannesevangeliet har ifølge de pågældende eksegeter (det drejer sig navnlig om mine tidligere kolleger Gitte Buch-Hansen og Troels Engberg-Pedersen) en specifik stoisk forståelse af Jesus Kristus.
Det viser sig særligt i forståelsen af Ånden (pneuma). Ånden er nemlig i den stoiske filosofi det samme som Ordet (logos).
Det er to sider af den ene materielle verdensfornuft, der får hele universitet til at hænge sammen og gør alt forståeligt, og i den stoiske filosofi er det samme som Gud. Den filosofiske vismand lever i fuldstændig overensstemmelse med Ånden, derfor kan han selv kaldes Gud.
Johannesevangeliet fortolker Jesus inden for den filosofi. Jesus er et menneske, der modtager Ånden eller Ordet fra Gud, der er Ånden eller Ordet. Dermed bliver han Jesus Kristus. Ånden virker gennem Jesus Kristus, mens han lever, men han giver den tilbage til Gud, da han dør. Efterfølgende bliver han genoprejst og forvandlet til guddommelig Ånd, så han kan give Ånden til disciplene, da han møder dem efter sin opstandelse. Når de får Ånden bliver de født igen af Gud som Guds børn og kan leve i fuld overensstemmelse med Gud. Det er lykken, og det er nøjagtig, hvad de stoiske filosoffer stræber efter.
Måske lyder det som en meget raffineret fortolkning af den oprindelige historie om Jesus. Og det er netop pointen.
Hvad vil Johannesbrevenes forfattere sige om denne fortolkning af Jesus?
Johannesbrevene anklager modstanderne for ikke at ville blive ved Jesu lære, som den var fra begyndelsen. De vil gå længere frem i deres fortolkning. Man kan forestille sig, at der har været mere jævne medlemmer i den johannæiske menighed, der ikke har kunnet kapere den progressive filosofiske fortolkning. De har endda oplevet, at den intellektuelt overlegne gruppe har taget afstand fra dem og ikke ville have fællesskab med dem.
Derfor skal Johannesbrevene, og navnlig Første Johannesbrev, forvisse dem om, at deres traditionelle tro intet mangler. Tværtimod er det de progressive, der har forladt sandheden, og nu optræder som den oprindelige kristustros modstander. Johannesbrevene viger ikke tilbage fra at kalde dem Antikrist.
Hvilken ny rolle giver det Johannesbrevene?
Johannesbrevene er altså et forsvar for troen, som den var fra begyndelsen uden at inddrage avancerede filosofiske teorier og uden at tage hensyn til sofistikerede intellektuelle strømninger. I stedet præsenteres den teologiske tradition, der er i overensstemmelse med ældre forestillinger om Jesus og hans betydning.
Men det interessante er, at det faktisk lykkes gruppen bag Johannesbrevene ved en smart manøvre at overtage Johannesevangeliet. I kapitel 21, der ikke oprindeligt var en del af Johannesevangeliet, gøres autoriteten bag evangeliet til en gammel mand, ligesom forfatteren til Andet og Tredje Johannesbrev præsenterer sig som ”den ældste”.
Hvad har det betydet for læsningen af Johannesevangeliet?
Af den grund har man troet, at den samme gamle mand stod bag alle skrifterne. Og derfor har man i kirkens historie læst dem i sammenhæng og i eksegesen haft en tendens til at indlæse traditionelle teologiske forestillinger i Johannesevangeliet.
Mange vil af samme grund sige, at den filosofiske læsning af Johannesevangeliet ikke kan gøre krav på at være den rigtige udlægning af evangeliet. Måske er evangeliet slet ikke så filosofisk, som de nye læsninger påstår. Ikke desto mindre viser de, at det er muligt at læse evangeliet på den måde.
Man kan så sige, at det er den specifikt stoiske læsning af Johannesevangeliet, der er baggrund for kritikken i Johannesbrevene. Det er en lidt mere kedelig version af tesen. Derfor har jeg valgt at forsvare den sjoveste udgave. Det, håber jeg, kan der komme en livlig debat ud af til det offentlige disputatsforsvar.
Medlemmer af bedømmelsesudvalget
- Högskolelektor Rikard Roitto, Enskilda Högskolan Stockholm, Sverige
- Professor Kasper Bro Larsen, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
- Lektor Gitte Buch-Hansen, Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet (forperson)