Barndommen

Ejendommen til højre i billedet lige ved siden af Domhuset med de markante søljer og flagstangen på tagrygningen tilhørte familien Kierkegaard frem til 1847 og blev først nedrevet i 1908.

Familien Kierkegaard

Søren Aabye Kierkegaard blev født den 5. maj i ejendommen på Nytorv 2 i København som den yngste af en søskendeflok på syv.

Moderen Ane var omtrent 45, faderen Michael 56. Om Ane vides meget lidt. Læse og skrive formåede hun kun lige akkurat, men intellektuelt befandt hun sig milevidt fra sin ægtefælle Michael, der som dreng havde forladt et ludfattigt liv på den jyske hede og var kommet i lære som hosekræmmer i København.

Senere etablerede han sig som storkøbmand og forhandlede oversøiske luksusvarer som sukker, kaffe, bomuld og silke, men han virkede endvidere som ejendomshandler og børsmægler. Også den økonomiske krise, der fulgte i kølvandet på krigene med England og førte til statsbankerotten i 1813, klarede han sig gunstigt igennem og tilvejebragte derved den formue, der blev den materielle forudsætning for hans yngste søns litterære virksomhed.

"1813 blev jeg født i det gale Pengeaar,
da saa mangen anden gal Seddel blev
sat i Circulation. Og en saadan Seddel
synes min Existents bedst at kunne
sammenlignes med. Der er Noget ved
mig som var jeg noget Stort, men paa
Grund af de gale Conjunkturer gjelder
jeg kun lidet. / Og en saadan Seddel
blev stundom en Families Ulykke." _{(Journalen JJ. Kilde: SKS.dk)}

Den lille gaffel

Nogen nem dreng var Søren Aabye vist ikke. En kvartfætter kaldte ham en forskrækkeligt forkælet og uartig dreng, der altid hang i sin moders skørter, mens en anden lakonisk har noteret, at Søren Aabye som sædvanlig sad i en krog og mulede.

I hjemmet gik han under kælenavnet »Gaflen«, fordi det var det redskab, han havde nævnt, da man engang havde spurgt ham, hvad han helst ville være. »Hvorfor?« – »jo, saa kunde jeg ’gafle’ alt, hvad jeg vilde, paa bordet«. – »ja, men naar vi saa kom efter dig?« – »Saa stak jeg jer«. Og det med gaflen hang ved takket være hans tidligt udviklede tilbøjelighed for satiriske bemærkninger.

Den gaffel-lignende genstand stammer fra en af Kierkegaards dagbøger

Skolegang og opdragelse

Købmand Kierkegaard holdt jyske dyder som simpelhed og sparsommelighed i hævd og lod sin yngste søn bære en dragt af sortmeleret, groft stof og en trøje forsynet med korte skøder. og mens de andre drenge gik i støvler, måtte Søren Aabye tage til takke med sko og tykke uldstrømper fra faderens butik. efter at være blevet optaget som elev på borgerdydskolen i 1821 gik der ikke længe, før han fik tildelt øgenavnet Søren Sok.

Ved sin principfasthed, angerfulde grublerier og lidenskabelige fantasi efterlod faderen sig dybe spor i sin yngste søn, der i sine dagbøger skildrer ham med både hengivenhed og gysen:

"Som Barn blev jeg strengt og alvorligen
opdraget i Christendommen, menneskeligt
talt, afsindigt opdraget: allerede i den
tidligste Barndom havde jeg forløftet mig
paa Indtryk, som den tungsindige Olding,
der havde lagt dem paa mig, selv segnede
under – et Barn, afsindigt, paaklædt til at
være en tungsindig Olding. Frygteligt!" _{(Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. Kilde: SKS.dk)}

Se næste:

Se forrige: