Dialog mellem livsanskuelser

Maske og tomhed

Enten-Eller former sig som en omfattende dialog mellem en yngre æstetiker og en noget ældre etiker.

Æstetikeren lever bohemens frie liv, dyrker det skønne i denne verden, elsker teatrets trylleri, skriver henført om Mozarts Don Juan, foragter spidsborgerens småtskårne livsførelse og begærer det intense, det sublime, øjeblikkets salighed.

Han ynder at maskere sig, men hans mange masker skal i virkeligheden blot skjule hans manglende identitet.

Det lykkes ham ikke at få sammenhæng og retning i sin tilværelse, og han mister sin eksistentielle bevægelsesfrihed: »Jeg er tilmode som en brik i Schakspillet maa være det, naar modspilleren siger om den: den brik kan ikke røres«.

Forførelsens kunst

Enten–Ellers første del afsluttes med »Forførerens dagbog«, hvor Johannes Forføreren fiffigt får listet sig ind på livet af uskyldigheden Cornelia, vækker hendes begær og løber med hendes dyd på dagbogens sidste sider.

Hvor det for Don Juan kommer an på mængden, 1003 alene i Spanien, interesserer Johannes sig for forførelsesspillet som en pikant, psykologisk proces.

»Forførerens dagbog« vakte i samtiden forargelse og blev – berettiget eller uberettiget – sat i forbindelse med Kierkegaards egen forlovelseshistorie. »Man væmmes, man ækles, man oprøres«, skrev tidens dominerende smagsdommer Johan Ludvig Heiberg i sin omtale af dagbogen.

Valgets fordring

Sit eftermæle som eksistentialismens fader skylder Kierkegaard især sin etiske idealfigur, Assessor Wilhelm, der i anden del af Enten-Eller indskærper sin æstetiske ven vigtigheden af at vælge eller overtage sig selv. Et menneske er nemlig ikke uden videre sig selv og kan forfejle sin bestemmelse og ende som en anden, end det var anlagt til at skulle blive. Hvis man i mere pointeret forstand vil være sig selv, må man følgelig tilegne eller vælge eller modtage sig selv. Og har man hang til paradokser, kan man konkludere, at det at blive sig selv er at blive en anden, end man var, før man begyndte at blive sig selv.

Wilhelm selv er ægtemand og godtgør med eksempler fra sin egen erfaringsverden valgets uomgængelighed, ligesom han også fører et stort anlagt forsvar for ægteskabets gyldighed. Først og sidst gælder det ifølge Wilhelm om at blive sit livs »ansvarshavende redacteur« og derved gøre sig til den aktive og selektive hovedperson i sin egen livsfortælling:

"Individet bliver sig da bevidst som dette bestemte
Individ, med disse Evner, disse Tilbøieligheder,
disse Drifter, disse Lidenskaber, paavirket af denne
bestemte Omgivelse, som dette bestemte Produkt
af en bestemt Omverden. Men idet han saaledes
bliver sig bevidst, overtager han det Altsammen
under sit Ansvar." _{(Journalen EE. Kilde: SKS.dk)}

Stadier på livets vej

Det æstetiske, etiske og religiøse udgør således forskellige perspektiver på tilværelsen, måder, hvorpå man kan forholde eller undlade at forholde sig til eksistentielle problemer og religiøse muligheder, måder, hvorpå man kan ankomme til sig selv – eller forblive ved siden af sig selv.

Se næste:

Se forrige: