Afrika og klimakrisen
Forventede forandringer i kornproduktion i Afrika som følge af klimaforandringerne. Klik for stor udgave. Kilde: UN Environment programme
Der er udbredt enighed om, at Afrika rammes hårdest af effekterne af klimaforandringerne globalt set, og at hovedparten af afrikanerne har meget dårlige forudsætninger for at tilpasse sig et varmere klima. Klima- og miljøforandringer i Afrika fører allerede nu til forandringer i de afrikanske landbrug og afledt migration, og prognoser viser, at klimaforandringerne i de kommende 100 år vil føre til massive klimaændringer, som bliver et problem for de lavteknologiske afrikanske landbrug. Men i den internationale klimadebat fylder Afrika fortsat meget lidt.
Den globale debat:
Fra kolonialistisk artsbeskyttelse til global opvarmning
Den internationale debat om miljø og udvikling i Afrika har ændret sig radikalt over de seneste 100 år i takt med Afrikas frigørelse fra kolonimagterne og en ændret miljødagsordenen. Første generations miljødebat i perioden 1900 - 1947 handlede primært om at beskytte Afrika's unikke natur – ofte mod afrikanerne selv. Først med FN's "Stockholm-konference" i 1972 og den banebrydende publikation 'Grænser for vækst' fik verdenssamfundet for alvor sat de grænseoverskridende miljøproblemer på dagsordenen – dengang især forurenings- og affaldsproblemer.
Siden kom især de grænseoverskridende problemer med udledning af drivhusgasser og global opvarmning på banen, og med UNCED-konferencen i 1992 fik verdenssamfundet en række bindende aftaler om klima- og miljøbeskyttelse. I tiden herefter begyndte modsætningen mellem de industrialiserede lande i nord og landene i syd for alvor at vise sig i takt med, at konsekvenserne af den globale opvarmning for alvor begyndte at åbenbare sig i syd: Tørke, oversvømmelser og temperaturstigninger er nogle af de udfordringer de afrikanske lande står over for.
I praksis betaler de afrikanske lande en klimaregning, som skyldes overforbrug i nord. Afrika har globalt set bidraget mindst til udledningen af drivshusgasser, men sidder med de største konsekvenser af denne udledning. I de internationale klimaforhandlinger sidder Afrika fortsat i offerrollen. De afrikanske lande har forholdt sig meget defensivt, og primært markeret sig i regi af G77 –koalitionen udviklingslande i FN.
Forslag til arbejdsspørgsmål
- Hvad betyder klimaændringerne i Afrika biofysisk og samfundsmæssigt?
- Hvordan kan klimaproblemerne imødekommes? I Afrika? Uden for Afrika?
- Hvordan kan Afrika tilpasse sig klimaændringerne? Nationalt? I byerne og på landet?
Forslag til materiale:
- 'Afrika: naturkampens epicentrum' af Stig Jensen i bogen Klimakrisen (2015), red. Tue Sander Hansen.
(Indeholder bl.a. overblik over Afrikas rolle i den globale klimadebat) - Afrika varmer op til Paris af Stig Jensen RetorikMagasinet 104 (2017)
- Etnisk og politisk strid om jord ryster et af Afrikas mest stabile lande af Stig Jensen og Marie Ladekjær Gravesen, Information 2017.
- FN's miljøprograms hjemmesider om Afrika
