Digteren: Grundtvig som digter og salmedigter

Gennem sine ca. 1500 salmer og sin kæmpe produktion af digte, sange og poetiske talemåder har Grundtvig haft en stor indflydelse på den danske kultur. Denne indsats har været stærkt medvirkende til at udforme danskernes billeder af det at være dansk og den danske forståelse af kristendommen, skolen og mange andre ting. Man kunne nævne, hvordan socialdemokratiet med glæde har citeret linjen " når få har for meget og færre for lidt", eller at pinsen i den danske kirke har haft en helt særlig betydning på grund af salmen: "I al sin glans nu stråler solen". Mange mener også, at han er klarere på vers end i sin prosa.

_{Nikolaj Frederik Severin Grundtvigs
håndskrift.}

Digtningen og poesien taler jo til følelserne og underbevidstheden og Grundtvig har derfor haft en stor usynlig rolle og magt. Man kan også sige, at digtekunsten er retorisk effektiv og kan anvendes som propaganda. Grundtvig har som nationalromantisk digter præget danskernes billede af sig selv som et lille folk med en helt særlig styrke og kraft. Den stolte forestilling om Danmark som en nation, der kan klare sig selv, har nogle af sine rødder hos ham.

I dag hvor globaliseringen er en kendsgerning møder dette billede stor modstand, måske ofte uden at man ved hvorfra det også stammer.
Med sin digtning prøvede Grundtvig at indleve sig i historien, kulturen og kristendommen. For Grundtvig var digtningen en måde at komme i kontakt med fortidens verden på. Det ser man bl.a. i hans mange videredigtninger af gamle salmer fra forskellige kristne traditioner, der har givet den danske salmebog et helt særligt internationalt islæt. Her er Grundtvig universelt og langt mindre nationalt orienteret. Grundtvig forsøger sig også gennem forfatterskabet med en række kæmpedigte om hele verdenshistorien.

Men sin digtning dukker Grundtvig tit op, hvor man mindst venter det. I 2009 anvendte rockbandet Nephew på albummet Danmark-Denmark nogle strofer fra en engelsk oversættelse af Grundtvigs Nyaars-Morgen fra 1824. Det svarer til Grundtvigs egen måde at digte på. Sangen bliver Grundtvigs stemme i nutidens Danmark. I sangen fremkalder et deprimerende vinterlandskab ønsket om at omskabe sig selv og finde kærligheden. Det kunne tolkes som et kritisk spørgsmål til vores højtuddannede, oplyste teknologiske samfund. Hvor er varmen og kærligheden?

Også for nutidsmennesket kan lys uden varme, kolde kalkyler uden kærlighed eller oplysning uden romantik tage sig ud som "Helvedes Kval".