Tekstuddrag og arbejdsspørgsmål

Herunder finder du en række uddrag af Grundtvigs tekster, som på forskellig måde belyser hans digtning. Til hvert tekstuddrag er anført arbejdsspørgsmål som kan bruges som praktiske "nøgler" i forhold til teksten.

Efterklang til Bruneborg-Slaget (1816)

Saa kvad den Skjald i Kongesal
Alt for de Kæmper haarde,
Og hjertet var med ham på Val,
Og Haand sad fast om Kaarde,
Og trindt i Sal det høit gienlød:
Saa spænde Kæmper Belte!
Og Kvinders Kind blev luerød,
Hvis mænd vae af de Helte;
Og Pige fiin, saa bange, blye,
Som bæved for det Vaabengny,
Hvor Blodet saa var rundet,
Dog tænkde: hvilken Ungersvend,
Der slig en priis af Sangens Ven
Paa Valen havde vundet!
Der var slet Ingen i den Sal,
Som lasted Skjaldens Tunge,
Om end han meget saa paa Val,
Som ei han hørde sjunge;
Men fik han Blik og Mund til Kvad,
Da sang han, hvis han kunde,
End bedre om det Birtingsbad
Og Fjendens Gang til Grunde.

Her sidder jeg i ensom Vraa,
Er næppe Skjald at nævne;
At see, hvad Panden støder paa,
Er al min Skue-Evne........

.....Saa sætter jeg mig tankefuld
Paa Fædres Minde-Stene,
At skille Sølv og Guld fra Muld
Og Frændeting forene.

Saa pønser, grunder jeg derpaa,
Et Seierværk at bygge,
Som Timer vise kan og slaae,
Og spille hvert sit Stykke.

Jeg smelter, støber, som jeg kan,
I Former, som jeg finder,
Jeg bygger, som jeg har Forstand,
Som Time-Glasset rinder.

Jeg støber Klokker, mange, smaa,
Og lader Stav dem røre,
Og prøver, om de ret kan slaae,
Saa Timen jeg kan høre.

De Klokker skulde Timer slaae,
Ei Tal, som Bud kun bringe,
Til Kald i Vang de skulde gaae,
Som Kirke-Klokker ringe.

Derfor hver Klokke støbes maa
Alt paa sin egen Maade
Ja, Timen selv, som den skal slaae,
Maae og for Klokken raade.

Hver Times Aand, hvor saa han boer.
Man maae med Flid oplede,
Opfange Lyden af hans Ord,
Om klokke-Malm ham bede.

I den første del af digtet fortæller Grundtvig om forfatteren til det oprindelige digt. I anden del beretter han om sig selv. Hvordan forstår han forskellen de to forfatteres situation?
Hvordan skal vi forstå det, han skriver om at støbe klokker? Hvad er Malmen, formen og klokken billeder på?

Paaske-Lilien (1817)

Strofe 1
Siig mig, Blomst! hvad vilst du her!
Bonde-Blomst fra Landsbye-Have,
Uden Duft og Pragt og Skiær!
Hvem est du velkommen Gave!
Hvem mon, tænker du, har Lyst
Dig at trykke ømt til Bryst!
Mener du, en Fugl tør vove
Sang om dig i Danmarks Skove!

.................................

Strofe 7
Bondeblomst! Men er det sandt!
Har vi Noget at betyde!
Er vor Prædiken ei Tant!
Kan de Døde Graven bryde!
Stod han op, som ordet gaaer!
Mon hans Ord igien opstaaer!
Springer klart, af gule Lagen,
Livet frem med Paaske-Dagen!

...................................

Strofe 9
Paaske-Blomst! En Draabe stærk
Drak jeg af dit gule Bæger
Og, som ved et Underværk,
Den mig hæver, vederkvæger;
Svanevinge, Svanesang
Synes mig af den udsprang;
Vaagnende jeg ser de Døde
I en Paaske-Morgen-Røde

Strofe 10
Sværmer jeg! ja, sværmer du,
Saga over Tidens Bølger!
Dig det var, jeg kom ihu,
Flyver kun, naar dig jeg følger.
Dronning over Gravens Folk!
Est ei du de Dødes Tolk!
Jo, og hvis de ej opvækkes
Skal med Spee dit Spiir og brækkes.

...............................................

Strofe 13
Svæv da over Tidens Hav
Did, hvor Stenen Lyset dølger!
Svæv til Herrens lukte Grav!
Jeg med Tro og Haab dig følger.
Lad os der ved Klippens Fod
See om Herren ei opstod!
See vi ham i Glans opstige
O! da kommer vist Hans Rige.

Strofe 14
Saga! Ja, jeg saa det grandt,
Herlig stod han op af Døde,
Gav vort Haab en sikker Pandt
Paa en Paaske-Morgen-Røde.
Hvad er Seigl og Sværd og Skjold
Mod den Herre kiæk og bold!
Avner kun, naar han vil aande,
Han, som svor os Bod for Vaande.

Strofe 15 
Saga! kom da, lad os sjunge!
Trykke Liljen ømt til Bryst!
At og du har Fugle-tunge,
Høre Verden i min Røst!
Bort med Klage, Bort med Sorg!
Hæv dig høit, du Rosenborg,
Som skal huse Sagas Døde
I en Paaske-Morgen-Røde 

Strofe 16
O! hvor est du mig dog kiær,
Bonde-Blomst fra Landsby-Have!
Meer end Rosen est du værd,
Paaske-Blomst på Fædres Grave!
Du forkynder mig en Vaar,
Ja, et helligt Jubel-Aar,
Som hver ædel Blomst af Døde
Skal forklaret igienføde.

Hvad hænder der forfatteren i digtet?
Hvilken tidsopfattelse er på spil i digtet? Hvilke dele kan digtet opdeles i?
Hvor kulminerer digtet? Og hvad består kulminationen i?
 

I al sin glands nu straaler Solen (1842/1852)

I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nådestolen,
nu kom vor pinseliljetid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.

Det ånder himmelsk over støvet,
det vifter hjemlig gennem løvet,
det lufter liflig under sky
fra paradis, opladt på ny,
og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.

Det volder alt den ånd, som daler,
det virker alt den ånd, som taler
ej af sig selv, men os til trøst,
af kærlighed med sandheds røst,
i ordets navn, som her blev kød,
og fo'r til himmels, hvid og rød!

Opvågner alle dybe toner,
til pris for menneskets forsoner!
Forsamles alle tungemål
i takkesangens offerskål!
Istemmer over herrens bord
nu menighedens fulde kor!

I Jesu navn da tungen gløder,
hos hedninger så vel som jøder,
i Jesus-navnets offerskål
hensmelter alle modersmål,
i Jesu navn udbryder da
det evige halleluja!

Hvilken ånd er det Grundtvig taler om i dette digt?
(spørgsmålet om folkeånden som afspejling af helligånden. Det menneskelige fællesskab som billede/spejling af menneskets fællesskab med Gud)
Hvilken rolle spiller ord/samtale i digtet - hvorfor vælger Grundtvig mon dette emne i en pinsesalme?

Nyaars-Morgen (1824)

Bortblæst var min Størke,
Og myrdet min ro,
Det tordned i Mørke:
Og havde du Troe
Til Bjerge at flytte,
Det kan ikke nytte,
Naar stenhaardt er Hjertet og koldt!

Nyaars-Morgen

Da lærte jeg Arme,
I Midvinter sval
At Lys uden Varme
Er Helvedes Kval;
Jeg kæmpe mig vilde
Til Kjærligheds-Kilde,
Omskabe jeg vilde mig selv!

Nyaars-Morgen

Hvor dunkel, fra Fjelde, en dundrende Klang Opstiger,
med Vælde, Af Old-Tidens Sang,
Hvor Tonerne suse Med Brag over Val,
Som Elvene bruse i Klippernes Dal,
Der følde sig hjemme
Mit Hjerte, hvis Stemme
Som Braget, var Gjenlyd i Steen!

Syng lavt over Skoven,
Syng høit over Voven
Guds Fred over Folket i Nord!

Nyaars-Morgen
Nyaars-Morgen

New Year's Morning - Nephew 2009

Blown off was my power - and murdered my peace
It thundered in darkness: and if you had faith
To move even mountains
It profits you nothing
When stony and cold is the heart

New Year's Morning

The misery taught me - in midwinter's chill
That light without warming - is torment of hell
To struggle I wanted
Towards love's very fountain
Myself I did wish to transform

New Year's Morning

Wher darkly from mountains - a thundering sound
Ascends with much power - from song of the old
Where tones fully bustle - with roar over field
As torrents do weiter - in dale of the cliffs
Just there felt belonging
My heart which when speaking
Like roar, was an echo in stone

New Year's Morning

Sing low over forest
Sing high over water
God's peace over people of the north

New Year's Morning
New Year's Morning