Frihedskæmperen: Religion og samfund

Grundtvig levede en stor del af sit liv i et samfund, hvor den religions- og ytringsfrihed, vi tager for givet, var til debat. Han oplevede selv at blive underlagt censur, efter at han havde fornærmet en teologisk professor på det groveste. Men han oplevede også som ældre afskaffelsen af enevælden og indførelsen af demokrati og diverse frihedsrettigheder med grundloven i 1849. Han var dog ikke kun tilhænger af den grundlov, der kom. Hans kritik gik blandt andet på, at frihedsrettighederne i den slet ikke var vidtgående nok.
Allerede i årtierne inden grundloven kæmpede Grundtvig for forskellige former for frihed. På det punkt var han et barn af oplysningstiden, hvor de ideer fandtes, der førte til revolutioner og kamp for demokrati og frie forfatninger rundt om i Europa. Han var ligeledes inspireret af forholdene i England, hvor man havde mange erfaringer med forskellige kirkesamfund og en lang tradition for religionsfrihed.

^{Grundtvig med Fez. Kristeligt Dagblad 2009. Illustrator Peter Hermann. Blog: http://peter-hermann.blogspot.com}

Før religionsfriheden og folkekirkeordningen kom med grundloven, havde man en såkaldt statskirke. Det vil sige en kirke, man var født medlem af, og som man ikke kunne træde ud af uden at miste sine borgerlige rettigheder. Kirken var en del af den enevældige stats forvaltningsapparat. I dette system var der ikke religionsfrihed, dvs. der var ikke plads til forskellige religiøse forestillinger. Tanken var derimod, at trosenhed var en forudsætning for statens ve og vel. Allerede p. g. a. forskellige nye former for religionsudøvelse i 1700-tallet (fx pietismen) var ordningen blevet udfordret, men i begyndelsen af 1800-tallet forstærkede mange nye religiøse vækkelser, heriblandt den vækkelse som samledes om Grundtvig, kravet om religionsfrihed. Hvad skulle man stille op med mennesker, der tænkte anderledes? Grundtvig var ikke i tvivl. Han kæmpede for en ændring af statskirkemodellen.

Grundtvigs ideer om religionsfrihed omfatter bl.a.:
Kampen for sognebåndsløsning: Dvs. retten til selv at vælge kirke og præst.
Frihed for præsterne: Præsterne skal følge deres egen samvittighed i udførelsen af deres job. Det vil også sige religionsfrihed inden for kirken selv, hvad der ikke er den dag i dag.
Almen religionsfrihed: Alle skal have lov at dyrke deres egen tro og alligevel have adgang til borgerlige rettigheder.

Grundtvigs ideer om borgerlig frihed omfatter bl.a.:
Ytringsfrihed: Først og fremmest forstået som ret til mundtligt og skriftligt at have mulighed for at kritisere magten (kongen eller regeringen).
Næringsfrihed: Friheden til frit at drive handel.
Frihed fra værnepligt.
Samvittighedsfrihed: Mennesket skulle både som kristen og som borger drives af sin samvittighed og sit hjerte.
Offentlighed retspleje: Muligheden for at kontrollere, at domstolene fungerer, som de skal.
Frie skoler: Retten til efter eget valg og overbevisning at drive skoler.