Tekster og arbejdsspørgsmål

Herunder finder du en række uddrag af Grundtvigs tekster, som på forskellig måde belyser hans frihedstanker. Til hvert tekstuddrag er anført arbejdsspørgsmål som kan bruges som praktiske "nøgler" i forhold til teksten.

Om religionsfrihed

I det vi derfor oplyse den verdslige Øvrighed om, at den Religions-Tvang, der nu øves i Christenheden, hvorsomhelst de beskikkede Religions-Lærere, til hvem Folket ved Loven er bundet , nedbryde Statens Religion, som de kaldtes til og edelig havde lovet af al Magt at befæste og forsvare, at den Religions-Tvang , hvorved christelige Forældre, selv om de ville gaae i Tugthuset, ei kan frelse deres Børn fra at undervises tvertimod Statens egen Religion, at den er himmelraabende ; i det vi udvikle Saadant, maae vi paa ingen Maade sige, at Alt var godt, naar blot dette Uvæsen hævedes, vi maae ingenlunde sige, at det ei kunde skade at lægge det Aag paa U-Christne, hvorunder nu de Christne sukke; men inderlig skal vi bede Øvrigheden, at om Den end anseer det for gavnligt, fremdeles at udmærke og foretrække den christelige Bekiendelse og Gudsdyrkelse, det dog, borgerlig talt, uden al Ulæmpe, maa være alle Landets voxne Indbyggere tilladt, at være deres Tro bekiendt, øve, forsvare og udbrede deres Religion, inden de Skranker, som Øvrighedens selvstændige Magt og den borgerlige Orden udkræver. Vi maae, det klareste mueligt, udvikle, at om end Øvrigheden ikke kan gaae ind i vore christelig-videnskabelige Forestillinger om Uforeneligheden af al Troes-Tvang med Christendommens Ære og velforstaaede Tarv, saa er det dog ei mindre Statens end den christelige Kirkes Tarv, at Kirken kan lade dem fare, der ei ynde dens Troe og Indretning, uden at de derved skal overantvordes som borgerlige Forbrydere til den verdslige Arm, eller dog lide Skaar i deres borgerlige Frihed, Næring og Virksomhed.

Arbejdsspørgsmål
Hvordan forsvarer Grundtvig religionsfrihed fra et kirkeligt synspunkt? Og fra et statsligt/bogerligt?

Nordens Mythologi 1832

Ja, I Sønner af Kæmpe-Æt!
Lad os forstaae vor Fordeel ret!
Slagne vi er over hver sin Læst,
Frihed er hvad os tjener bedst,
Frihed , men ikke som Ild og Vand,
Pest og Hunger og Ødeland,
Frihed , men ikke som Ulv og Bjørn,
Ikkun som voxne Menneske-Børn,
Og som den sig med sund Forstand
Rimer i Øine-Forblindelsens Land,
Hvor vel ei Stif-Moder Ulv og Bjørn
Skaber nu meer af umyndige Børn,
Men hvor Endeel, som af Dyr har Mest,
Blev dog tilsyne som Folk er flest,
Kan ei begribe, hvad Frihed er til
Uden at giøre det Onde Man vil,
Hevne sig frit, ei paa Uvenner blot
Men paa dem alle, som har det godt ,
Og mellem Dyr tør broute af
Aandelig Byrd og Adelskab !
Frihed lad være vort Løsen i Nord,
Frihed for Loke saavelsom for Thor ,
Frihed for Ordet i Verdenen ny,
Som til sig selv det har skabt under Sky:

Arbejdsspørgsmål
Hvordan skelner Grundtvig her mellem positiv og negativ brug af frihed?
Hvad kendetegner henholdsvis den gode brug af frihed og misbruget af frihed?
Hvad mener han med "Frihed for Loke såvel som for Thor?

Den danske Statskirke, Upartisk betraget

Den maa have Lov til at kalde sin Religjon den eneste sande og saliggiørende, Lov til, hvad deri ligger, at kalde alt Modsat Overtro, Vantro, Sværmeri, Fanatisme, Secterianisme, hvad den vil, ja, selv Lov til at ymte om, Staten gaaer nok omsider til Helvede med alle Kiætterne, fordi Den ikke brænder dem itide; Lov til alt Sligt, paa eget Ansvar for Gud, Samvittighed og Oplysning, men ikke Lov til at krumme et Haar paa nogen Kiætters Hoved, ikke Magt til at skille noget Menneske ved saa meget som en Negl af Borgerskab, fordi han kalder en anden Religjon den Sande og Gejstlighedens falsk, og følger naturligviis ikke Dens men sin egen; ikke Magt til paa nogen Maade at standse Oplysningen , som unægtelig standses, naar de saakaldte »Kiættere« ei faae Lov til at føre baade theoretiske og praktiske Beviser for deres Religjons Sandhed og Gavnlighed.

Arbejdsspørgsmål
Hvordan indkredser Grundtvig her religionsfrihed?
"Ikke lov at skille noget menneske ved saa meget som en negl af borgerskab...." hvad betyder det?